Efter terrorhandlingen. Nanna lærer de unge om ytringsfrihed

Mandag morgen den 16. februar 2015 skulle eleverne fra 7.d på Skolen på la Cours Vej på Frederiksberg have spillet Jeopardy om sociale medier. Eleverne havde selv forberedt spørgsmålene, og skole- og klubpædagog Nanna Lauesgaard havde sit setup til den understøttende undervisning klar. Alligevel valgte hun at sadle om.

I stedet skulle det handle om ytringsfrihed, for da de 22 elever mødte ind den mandag morgen, var det Danmark, de kendte, forandret. To skudattentater i København i weekenden havde bragt terror helt tæt på de unges virkelighed, og Nanna Lauesgaard kunne ikke lade som ingenting.

»Det var bare ikke relevant at lave Jeopardy om sociale medier, når alle talte om terror. Jeg blev nødt til at snakke med de unge om attentaterne på en måde, hvor det blev virkelighedsnært og gav dem viden om, hvad det egentlig handlede om,« siger Nanna Lauesgaard.

Hun flyttede derfor undervisningen fra skolens klasselokale over i klubben ’Cassiopeia’, hvor hun og eleverne brugte hele huset til en temaskattejagt om ytringsfrihed.



På skattejagt. På de forskellige poster placerede Nanna Lauesgaard små tekstbidder om ytringsfrihed, som hun havde fundet i lovskrifter og helt nye avisartikler om emnet.

De unge fik udleveret et hint til, hvor de kunne finde hver af skattejagtens otte poster. Lå den et sted, hvor ’der er koldt’, var det for eksempel i køleskabet. Og hvis sporet lød ’der er mange hjul’, måtte eleverne på jagt i skuret med rulleskøjter.

Tilbage i klassen blev teksterne udgangspunkt for en diskussion af spørgsmålet ’ytringsfrihed. Hvor går grænsen i tale, handling og på skrift?’.

»De unge vidste, hvad der var sket, men det blev min opgave at sætte det i perspektiv for dem, så de kunne danne sig deres egne meninger. Det er meget mere interessant at få dem til at tage stilling end bare høre dem kopiere det, som far, mor eller storebror har sagt hjemme ved middagsbordet,« siger Nanna Lauesgaard.



Ønsker mere samfundsfag. For at gøre begrebet ytringsfrihed mere virkelighedsnært for de 13-årige elever brugte Nanna Lauesgaard mobning som parallel.

»Vi talte om, at man er socialt kodet til at lade være med at sige ’din mor er en luder’ til en klasse-kammerat, fordi man ved, at kammeraten bliver gal eller ked af det. De kunne nemt relatere til, at selvom loven tillader vide rammer for, hvad man må sige offentligt, er både moralske og lovmæssige grænser. De var meget optaget af, hvorfor voksne vil tegne Muhammad, når det provokerer andre. Og slå ihjel for en tegning, nej, det må man ikke,« siger Nanna Lauesgaard.

Hun efterlyser, at temaer som ytringsfrihed og diskrimination kommer på børns og unges skoleskemaer, for eksempel gennem en udvidelse af faget samfundsfag. Noget som blandt andre Enhedslisten for nylig var fortaler for som en del af regeringens antiradikaliseringsplan.

»Alle de her børn er født efter 9/11. De er opvokset med eksistensen af terror og konstant debat om religions- og kulturforskelle. På de sociale medier bliver de dertil bombarderet med informationer og indtryk, og i diskussioner med dem er det tydeligt, at de kun opfatter brudstykker af, hvad der foregår i samfundet. Derfor skal de have hjælp til at koble tingene sammen, og det er en del af pædagogens ansvar at hjælpe børn og unge med det,« siger Nanna Lauesgaard.