DSB: Lovlig graffiti skaber vold og hærværk

De kræver begge opmærksomhed. McDonaldsskiltene og de graffitimalede mure. Og der bør være plads til det hele, mener Jakob Skriver, stifter af det nye graffiti-magasin, Cigarettes and Coffee, som viser billeder af overmalede toge fra hele landet.

"Hvorfor er det kun store firmaer med penge, der skal bestemme, hvordan vores by skal se ud? Jeg synes, at det er vigtigt, at man kan se, at en by bliver brugt af dem, som bor i den. Ellers bliver den til en kolonihave i Herning, hvor alle går i seng klokken elleve efter aftenkaffen." siger Jakob Skriver.

Han bliver bakket op af miljø- og teknikborgmester i Københavns Kommune Klaus Bondam, der ikke mener, at en by skal være for regelret.

"Jeg er ikke skræmt af en by med lidt ridser i lakken. Man skal ikke underkende, at graffitien er en moderne, urban udtryksform, der har fostret talenter til kunstakademier og reklameindustrien. Der er mange måder at formidle sig selv på. Graffiti er en af dem," siger Klaus Bondam, der mener, at graffitibladet er en fin måde at dyrke graffitikulturen på.

Hos DSB er direktør Gert Frost lodret uenig. 25 millioner kroner går hvert år fra togselskabets og passagernes lommer til rengøring af overmalede toge. Prisen for rengøring af et tog er 50-120.000 kroner.

"Det bliver selvfølgelig et problem for os, jo mere man promoverer graffitikulturen, og jo lettere man gør den tilgængeligt, selv om alle sub-kulturer dyrker sig selv. Men det ændrer ikke vores adfærd. Vi vil stadig retsforfølge dem, som maler graffiti," siger Gert Frost.



Spray lovligt. Lovlige graffitivægge kan løse DSB's problemer, mener Klaus Bondam.

"Jeg tror, at man gennem lovlige graffitivægge kan komme i dialog med de ulovlige elementer fra miljøet. Vi siger til de unge: Vi anerkender din interesse og din lyst til at udtrykke dig, men vi gider faktisk ikke have, at du render rundt og skriver på vægge, hvor ingen har bedt dig om det."

I 1980'erne forsøgte DSB sig med lovlige graffitivægge i håb om, at de unges kreative energi ville blive brugt der og ikke på de røde S-togsvogne. Men hærværket fortsatte med uformindsket styrke. I 2005 blev 4.000 S-togsvogne overmalet. 250 regional- og InterCity-tog fik samme omgang.

"Den lovlige graffiti udviklede sig til kriminelle grupper, som lavede både ulovlig graffiti og udøvede vold og hærværk andre steder. Derfor er graffiti nu strengt forbudt," lyder det på DSB's hjemmeside.

I dag kører statsbanerne en nul-tolerancepolitik over for graffiti på toge. DSB kræver store erstatninger og melder synderne til politiet. Konsekvensen kan i grelle tilfælde udløse fire års fængsel.

"Graffiti på DSB's toge er absolut et alvorligt problem," siger trafikselskabets direktør, Gert Frost.

"Der er videoovervågning inde i toget. Den udendørs graffiti fotograferer vi og lægger ind i en database, så vi kan spore, hvem der laver hvad. Når vi fanger nogle, retsforfølger vi dem for hele deres produktion. DSB glemmer ikke."

Jakob Skrivers graffitimagasin er netop afhængig af graffitiens spænding.

"Mit blad har til formål at formidle en udskældt genre. Hvis der intet ulovligt graffiti er i bladet, så bliver det ikke solgt. Rent moralsk har jeg intet problem med det, for lige meget, om vi var på markedet eller ej, så ville den ulovlige graffiti være der," siger Jakob Skriver.