Drengestreger gik over stregen

Fucking nazister!"

"Narrøve!"

Den unge teenager var rasende og overfusede klubmedarbejderne. Øjnene skulede vredt rundt i caféen i Bredalsparkens Fritidscenter med de farvestrålende børnemalerier på væggene.

Pigerne ved computerne fik en stribe skældsord, mens han med urolige, truende bevægelser daskede til en mindre dreng. Han var for gammel til at være i fritidsklubben og burde fortrække til ungdomsklubben på første sal.

"Du skal gå nu. Lige nu," lød beskeden fra en pædagog, som forsøgte at tale ham ned.

"Du skal ikke sige noget, din perker," var svaret tilbage. Det var de små i klubben, som havde provokeret ham. Og så skete det.

Han angreb pædagogen. Sparkede og slog ud efter ham, og de ramlede begge ned på linoleumsgulvet. John Berthelsen, som er sikkerhedsrepræsentant, sprang til og forsøgte at trække ham væk. I fællesskab fik de to klubmedarbejdere fat i drengens ben. Sekunder efter hans arme og fik ført ham udenfor.

"Drengen var helt uden for pædagogisk rækkevidde. Han hørte ikke, hvad vi sagde," husker John Berthelsen.

Senere havde de en lang samtale, og drengen erkendte, at det var noget lort, han havde lavet. For John Berthelsen var tumulten i klubben i efteråret 2009 blot en af mange ubehagelige episoder. Situationen i fritidsklubben skulle være bedre, 'for nu gik den ikke længere'.



En veletableret klub. Bredalsparkens Fritidscenter åbnede i 1970 og har gennem tiden haft et godt ry. Her er plads til de mindste skolebørn på 10 år, som holder kaniner som kæledyr, arbejder på det kreative værksted eller måske spiller computer og musik. Men også de ældre børn på op til 18 år hænger ud i de mange værksteder og bruger boldbanen og bålstedet.

Klubben ligger midt i Bredalsparken i Hvidovre, hvor gule murstensejendomme med tegltag ligger spredt over et grønt område med kæmpe græsplæner og bøgetræer. Børnene kommer normalt i klubben i mange år i træk og er glade for det. For et par år siden kunne ingen pædagoger forestille sig, at børn skulle hviske, om at der var en pistol på stedet, og at drenge ville slås med økser.



Slåskamp med kniv. Stemningen ændrede sig i løbet af efteråret 2009. En gruppe drenge fra 7.-8. klasse skabte ballade på biblioteket. Bredalsparkens Fritidscenter ville gerne tage et socialt ansvar, så et par medarbejdere fra klubben, opsøgte drengene og fik dem overtalt til at begynde i klubben. I løbet af efteråret kom flere af deres kammerater til.

"Vi har en fantastisk klub med dygtige og engagerede medarbejdere. Vi tænker mere med hjertet end med hjernen og vil ikke udelukke nogle fra klubben. Men balancen kan tippe, når man får flere børn med vanskeligheder, end man er gearet til," fortæller Søren Olsen, leder på fritidscenteret.

Der er 300 børn i klubben, og den lille gruppe på cirka 10 unge begyndte hurtigt at skabe problemer. De provokerede, stjal, og når mindre skolebørn kom cyklende til klubben, stod gruppen i dynejakker foran døren og virkede truende. Nogle gange blev de mindre børn bedt om at udlevere deres slik.

Pædagogerne hev drengene til side og havde mange samtaler med de unge. Enkeltvis kunne man godt snakke fornuftigt med dem.

"Men når de var i gruppen, så faldt fornuftsniveauet med 800-900 procent," konstaterer Søren Olsen.



Var der tale om enkelte drengestreger, ville det være lettere at tackle. Men da vinteren kom, blev problemerne massive.

Så tog drengene fat i en kanin og ruskede den. Så var der faldet sne, og de ramte gamle damer med snebolde. Så byggede de en barriere af sne på vejen, så bilerne måtte stoppe. Så kastede de en hue med lort ind i Brugsen. Så hældte de knuste glasskår på kælkebanen. Så ridsede de i en bil. Så var to drenge oppe at slås med en kniv, og den ene lod som om, han var såret, men de sagde efterfølgende 'det var bare for sjov'. Så fandt pædagogerne deres cykler piftet og pisset på. Drengene havde hoppet på cyklerne, så hjulene var ekset, og lygterne revet af.

Jan Christiansen, som er afdelingsleder for junior- og ungdomsklubben, kontaktede drengenes forældre flere gange og kaldte dem til samtale. Men nogle forældre magtede det ikke. Det var, som om de sagde: Nu har vi hørt det, men hvad skal vi gøre ved det?

"Det bliver rigtigt hårdt, når forældrene ikke tager deres ansvar alvorligt," fortæller afdelingslederen.



Strammer eller slapperlinjen. De 12 medarbejdere i klubben var uenige om, hvordan man skulle tackle ballademagerne. John Berthelsen foreslog, at de skulle forbydes adgang om eftermiddagen og kun komme i ungdomsklubben om aftenen. Men folk havde forskellige grænser, og det var svært at blive enige om sanktioner, husker afdelingsleder Jan Christiansen:

"Dengang oplevede man det som en fallit, hvis vi skulle sende børnene hjem, for så havde vi ikke gjort det godt nok. Hvis vi smed dem ud af klubben, kunne de skabe problemer andre steder."

Stemningen blev mere utryg, og i løbet af foråret 2010 meldte 50 børn sig ud af fritidsklubben. Når John Berthelsen kom hjem fra arbejde, var han ofte så træt, at han bare tænkte på at spise og sove. Normalt er han natteravn. Nu gik han tidligt i seng. Venner orkede han ikke at besøge om aftenen. Flere medarbejdere havde kortere lunter, og selv småting kunne antænde dem. Sygefraværet var højt.



Du skal dø. 'Der er en, som har en pistol med'.

Børnene hvisker til hinanden. Leder Søren Olsen får beskeden omkring klokken 17, kort tid før aftenklubben åbner. En dreng i klubben har besøg af tre venner fra Valby, og en af dem har pistolen. Hvad sker der? Hvad er det for noget, tænker lederen.

Drengene fra Valby går udenfor, og en klubmedarbejder ser fra vinduet dem vise pistolen frem og pege rundt. Han vil ikke gå derud. Medarbejderen er nervøs, og Søren Olsen lukker klubben for første gang i klubbens historie. Da de sidder på kontoret, banker det på døren. Udenfor står politiet. De har anholdt de unge ved Hvidovrevej. Pistolen var ikke ægte, men en splatterpistol.

Der skete ikke noget, men andre gange var det tæt på. Blandt andet da to drenge med ADHD (som ikke tilhørte gruppen), kom op at skændes ved bålpladsen. De greb fat i de små håndøkser og langede ud efter hinanden. En pædagog stormede hen og stoppede dem, inden det gik galt.

Værre var det, da en af knægtene fra gruppen ridsede i en af pædagogernes biler. Da han fik at vide, at han selv skulle betale skaden, gik han amok. Han råbte, at pædagogen skulle dø, spyttede og skreg. I affekt slog og sparkede han, og der måtte fire medarbejdere til at holde ham.



Så stopper festen. I februar 2010 blev to drenge fra gruppen meldt ud af klubben. I løbet af foråret fik fritidscenteret hjælp af konsulenter fra Hvidovre Kommune, og medarbejderne var på kursus i konflikthåndtering. Et af budskaberne var, at personalet skulle stå sammen om en pædagogisk linje. På personalemøderne aftalte man, at børnene kunne diskvalificere sig selv fra at være i klubben, hvis de gik over stregen.

"I dag bakker vi op om hinanden, når vi sender børn hjem. Vi behøver ikke spørge de andre, om det er i orden," fortæller Jan Christiansen.

I begyndelsen brokkede drengene sig over den ændrede kurs. Men pædagogerne lavede samtidig aftaler med dem, så de kendte spillereglerne. For eksempel var det forbudt at sparke til fodboldmålene eller at svine andre til. Brød de reglerne, havde det konsekvenser - og det accepterede drengene nogenlunde.

Dårlig opførsel kunne også give karantæne. For nylig huggede en knægt chokoladekiks fra køkkenet og delte dem med sine venner. Det betød en enkelt dags karantæne, og forældrene blev samtidig kontaktet, men efterhånden sker det sjældent, at børn sendes hjem. Det er ikke nødvendigt.



Kald en spade en spade. I mere end et år har der været roligt i klubben. Skulle der komme en gruppe vanskelige børn igen, er personalet bedre rustet til at klare udfordringerne. Klubben har fået bevilget 125.000 kroner, så man kan arbejde med unge én til én. For eksempel kan en voksen tage med en ung på café eller sidde ved vandet og snakke, hvis der er behov for det.

Pædagogerne er også blevet mere opmærksomme på at skrive underretninger til kommunen.

"Jo flere underretninger, der ligger, jo mere ved sagsbehandlerne, at der skal handles," fortæller sikkerhedsrepræsentant John Berthelsen.

Samtidig er medarbejderne bedre til at håndtere den svære gruppe drenge og snakke rent ud af posen. Alle vil undgå, at en gruppe drenge igen terroriserer stedet. Klubben har erkendt, at der er en grænse for, hvor mange vanskelige børn man kan arbejde med ad gangen.

Ønsker kendte ballademagere at begynde i klubben, holder de voksne møder med dem først. De får at vide, hvilke normer man skal følge i klubben og konsekvenserne af at overtræde dem.

"Der er ingen grund til at pakke tingene ind. Børn kan godt skelne skidt fra kanel," siger leder Søren Olsen.

Selvom situationen er langt bedre i dag, så bakser nogle børn stadig med problemer og kan blive aggressive.

"Man kan ikke forandre børns adfærd på kort tid, hvis den har stået på i årevis. Det tager let to år, før man ser de små fremskridt. Men det er de små succesoplevelser, der gør det hele værd," mener afdelingsleder Jan Christiansen.



Sådan løste de problemerne

Gode råd fra Bredalsparkenes Fritidscenter, hvis I er udsat for chikanerier og/eller vold:

• Bliv enige om den pædagogiske linje. Flertallet bestemmer, og hver enkelt kan ikke køre sin egen stil.

• Indfør sanktioner, hvis det er nødvendigt, og send umulige børn hjem.

• Lav aftaler med børnene, så de kender spillereglerne. Det gør det lettere at påvise uacceptabel adfærd, når man kan henvise til en aftale.

• Tag problemerne op på personalemøder, og afsæt god tid til punkterne.

• Tal enkelt og klart. Nogle børn foretrækker klar tale og konsekvens frem for lang snak.

• Husk at indberette alt. Det får sagsbehandlerne til at reagere, og gør det lettere at danne et overblik.

• Indkald børn med et dårligt rygte til samtale, inden de begynder i klubben og forklar dem regler og konsekvens. Tag dem på prøve i begyndelsen.

• Hav tilbud til alle grupper børn. Det er ikke sikkert, at en ny gruppe drenge trives med de traditionelle tilbud.



Info

Situationen under kontrol

Mange af de hændelser, som er beskrevet i artiklen, skete fra efteråret 2009 til februar 2010. Siden da har Bredalsparkens Fritidscenter gjort en ihærdig indsats for at standse vold, trusler og chikane - og det er lykkedes igen at få skabt en rolig klub. Siden februar 2010 har medarbejderne blandt andet været på kurser i konflikthånd­tering og fået konsulentbistand fra Hvidovre Kommune, og skoleudvalget har bevilget 125.000 kroner ekstra til klubben. Det har gjort det muligt at arbejde med de unge i én til én-relationer.