Drab på børn: Afmagt, skam og hævn

Mandag den 12. november klokken 7.02 modtog politiet i Svendborg et alarmopkald fra en kvinde i Ryslinge. Hun havde netop sendt sine tre børn på 13, 11 og otte år over til sin eksmand, der boede i nærheden. Han havde ringet til hende, og opringningen havde skræmt hende.

»Du får fem minutter til at komme her-over, havde han sagt, og opringningen havde en så truende undertone, at kvinden omgående ringede til politiet.«

Da de første betjente ankom til huset i Ryslinge, stod huset omspændt af flammer, og de nåede lige at se manden springe ud af huset med ild i tøjet. Inden han i ambulancen gled over i bevidstløshed fortalte han falckredderne, at han havde skudt sine børn og derefter sat ild til huset. Senere samme dag fandt redningsfolk de tre forkullede lig.

Begivenheden i Ryslinge er ikke ene-stående. På næsten præcis samme tidspunkt sidste år kvalte en far i Gladsaxe sine tre børn og sin kone, hvorefter han tændte ild i huset og skød sig selv. Drabene var nøje planlagt og foregik over en periode på 18 timer.



Hvorfor? Inden for de sidste 12 år er 124 børn under 15 år myrdet af familiemedlemmer. Det viser en opgørelse, som Børn&Unge har foretaget. Yderligere seks børn er myrdet af gerningsmænd, der ikke har været pårørende eller familiemedlemmer.

Drabssagerne vækker hver gang stor offentlig opmærksomhed, men mediernes interesse er som regel kun kortvarig, for i ni ud af ti tilfælde tager gerningsmanden sit liv efter ugerningen. Og i ordet gerningsmand skal ordet "mand", tages bogstaveligt, for kun ganske få kvinder optræder som drabsmænd. Spørgsmålet, som alle stiller, når vi bliver vidne til et barnedrab, er: Hvorfor?

Børn&Unge har sendt spørgsmålet videre til chefpsykolog Jesper Isaksen fra Falck Health Care, som mere end 3000 gange om året rykker ud med psykologisk krisehjælp til danskere i nød:

»Et ret typisk forløb er, at manden - og der er altid tale om en mand - tager børnene og konens liv og bagefter sit eget. En af de væsentligste årsager er jalousi, der er en enorm nærmest ubændig vrede hos denne mand over, at konen har forladt ham eller har planer om at gøre det, og han har et voldsomt ønske om at hævne sig. Han kan ikke holde situationen ud, kan ikke se sig selv i øjnene og skyder hele familien og sig selv,« forklarer chefpsykolog Jesper Isaksen.

En anden variant er skamfølelse hos manden. I nogle tilfælde er en familiefar afsløret som bedrager eller anden forbrydelse, eller også er huset ved at gå på tvangsauktion.

»Skamfølelse er en meget indgribende følelse, og den fører tit til nogle meget voldsomme handlinger. Der er tale om nogle mennesker, der ikke kan holde sig selv ud. Vi er tit ude at hjælpe mennesker, som på grund af skam ønsker at tage sig selv af dage. Skamfølelsen er som oftest rettet indad, mens vreden er rettet udad. Men de to ting kan hænge meget tæt sammen,« siger Jesper Isaksen.



Alt-eller-intet-situationer. Fra kriminologiske studier kender forskere og politifolk konturene af profilen på en drabsmand, som udrydder sin familie, og der er nogle træk, der går igen, mener chefpsykolog Jesper Isaksen:

»Som nævnt er det altid mænd, der begår disse forbrydelser, og forklaringen er formentlig biologisk betinget, måske noget hormonelt. Disse forbrydelser er det værste, man som menneske kan begå. Vi er vokset op i en kristen kultur, hvor det gælder om at elske vores børn. Og vi elsker jo vores børn. Alligevel forekommer disse ulykkelige hændelser. Vrede, skam og afmagt er næsten altid forklaringen hos mænd, der i forvejen er noget psykisk ustabile. Og det er måske endda en underdrivelse. De mangler kontrol over egne impulser, er temperamentsfulde og vredladne og bliver bragt i en "alt-eller-intet"-situation, hvor det udelukkende handler om "dig eller mig",« siger Jesper Isaksen.

Hver fjerde barnedrab bliver begået, fordi en far typisk kommer i affekt over et grædende spædbarn. Afmagten bliver så voldsom, at han øver dødelig vold mod barnet - uden egentlig at ville skade sit barn. Han vil blot have fred. Disse "shaking baby" drab fører sædvanligvis til en straf på fem-seks års fængsel.

Chefpsykologen mener, at gerningsmændene, hvis de overlever, har hårdt brug for hjælp. Men i stedet for hjælp bliver de udelukkende mødt med straf.

»Nogle af disse mænd afsoner, kommer ud af fængslet, stifter måske ny familie og risikerer igen at blive anledning til nye tragedier.«



Daglige hændelser. Gennem mere end 40 år har chefen for Drabsafdelingen i Københavns Politi, Kurt Jensen, siddet over for flere hundrede drabsmænd. Men når han skal give et bud på, om der er et mønster i drabssager, hvor fædre slår deres børn ihjel, må han tænke sig godt om, inden han svarer:

»Vi får mange henvendelser fra de sociale myndigheder, sundhedsplejersker, pædagoger, læger og pårørende, som er bekymret for, hvad en skilsmisseramt far kan finde på. Og vi rykker dagligt ud til hændelser, som kunne føre til drab. Men det er ofte sådan, at en mand, der har besluttet at slå sine børn ihjel og bagefter tager sit eget liv, optræder stille, roligt og velovervejet,« siger chefkriminalinspektøren.

»Tankegangen er at ramme moren, så hun aldrig bliver menneske igen. Og det lykkes hver gang. I nogle tilfælde har politiet været inde i billedet før drabene. Vi har måske givet et tilhold eller fået børnene tvangsfjernet eller anbragt på et krisecenter. Men alligevel har manden opsøgt konen og børnene. Når man har besluttet at tage sit eget liv, bliver alt andet ligegyldigt. Handlingerne er udtryk for en syg og afsindig tankegang, hvor det er gerningsmanden, der er i centrum,« siger Kurt Jensen.



Et forsøg på at forstå. Mediernes dækning af drab på børn er massiv og intensiv, men det er sjældent, at de reelle begivenheder ud over de faktuelle bliver afdækket. Som oftest er der ikke nogen retssag, for gerningsmanden er død, og i sjældne tilfælde bliver sagen kørt for åbne døre i retssystemet. Men når vi som almindelige mennesker læser om begivenhederne, eller på tv ser de sorte ruiner, som har været rammen om tragedierne, fyldes vi med en underlig blandet fornemmelse af vrede og afmagt, mener Ribes biskop, Niels Holm:

»Vi kan næsten ikke rumme de følelser, disse begivenheder sætter i gang. Selv om vi forsøger at forstå, magter vi det tit ikke. Vi bliver vrede, men har vel dybest inde også ondt af manden - og især hans familie, som det også er gået ud over. Jeg vil ikke kalde gerningsmanden for afstumpet, men han fylder os med stor og uforklarlig sorg. De mennesker, som begår sådanne handlinger, er helt uden for almindelig rækkevidde. Motivet er jo voldsom hævn, men det kan vi andre jo også finde på at bruge til dagligt - i mildere form. Uden at vi af den grund kan kaldes afstumpede.

Den dag gerningsmanden og hans ofre begraves, får også han kirkens og Guds velsignelse.



Lys over tragedier

Om kort tid bliver der kastet et lys over et dystert kapitel i den danske velfærdsstat, nemlig drab på børn. Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg arbejder i øjeblikket på en mere detaljeret kortlægning af de omstændigheder, som fører til drabene, oplyser Justistsminister Frank Jensen i et svar til socialdemokratiets børnepolitiske ordfører, Réne Skau Bjürnsson.

Justitsministeren har i et svar til Rene Skau Bjürnsson givet sit samtykke til, at de dystre episoder bliver undersøgt videnskabeligt, og ikke mindst at politiets registrering af forbrydelserne bliver betydeligt mere detaljeret.

Justitsministeren oplyser, at Ju-stitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg er ved at lægge sidste hånd på en bedre og mere detaljeret kortlægning af drab på børn, og at udvalget i løbet af vinteren kommer med et endeligt forslag.



13 børn myrdet på halvandet år

13 børn mellem 0 og 15 år er siden begyndelsen af 2000 blevet myrdet herhjemme. Kun i ét tilfælde var gerningsmanden ukendt af ofret:



* November 2001, Ryslinge:

Tre børn skudt af faren og derefter brændt inde.

* Oktober 2001, Rødby: Ung mor kvæler sit 14 dage gamle spædbarn.

* December 2000, Aalborg: 15-årig pige stukket ihjel af mand, der forsøgte at voldtage hende. Manden blev tirsdag ved et nævningeting idømt 16 års fængsel.

* November 2000, Nakskov: 22-årig kvinde kvæler sin 17 dage gamle datter i deres hjem i Horslunde nord for Nakskov. Kvindes vurderes til at være psykisk syg.

* November 2000, Holstebro: En seks uger gammel dreng bliver mishandlet til døde af sin far, der ikke kan holde ud at høre barnet græde.

* Oktober 2000, Lillebælt: 37-årig far kaster sin to-årige datter ud fra Lillebæltsbroen og springer selv efter. Pigen bliver fundet to dage efter på stranden ved Fredericia, faren driver i land ved Kolding. Gerningsmandens kone havde netop forladt ham.

* September 2000, Gladsaxe: Tre børn og deres mor kvalt af deres far, som bagefter begår selvmord og brænder huset ned. Familiens hus stod foran tvangsauktion.

* Februar 2000, Hvidovre: To drenge under 15 år og deres mor slået ihjel, parteret og forsvundet. Gerningsmanden kendt som psykopat og tidligere dømt for drab.