DØDELIGHED - Pædagoger længe leve

Alle skal vi dø, det er livets grundvilkår. Hvornår, ved vi heldigvis sjældent, men sandsynligheden for henholdsvis tidlig og sen død afhænger blandt andet af vores erhverv. Kvinder, som har valgt at blive pædagog, har således en 2 1/2 gange så stor chance for at nå pensionsalderen som en ufaglært mand, der tjener til føden i hotel- og restaurationsbranchen. Risikoen for tidlig død er allerstørst, hvis man er helt ude af erhverv og er en mand mellem 25 og 39 år.

De for tallerkenvaskere og ikke-erhvervsaktive nedslående, og for kvindelige pædagoger opløftende oplysninger findes i seneste udgave af Danmarks Statistiks undersøgelse "Dødelighed og erhverv 1981-95".

Statistikken dokumenterer, at kvindelige pædagoger i vuggestuer og børnehaver i perioden 1991-95, som er den, der her vil blive refereret til, havde et dødelighedsindeks på 77. Indekset kaldes også SMR (Standard Mortality Ratio). Er SMR på under 100, betyder det, at der i gruppen af erhvervsaktive inden for pågældende erhverv er indtrådt færre dødsfald end i standardbefolkningen, defineret som alle mænd og kvinder i erhverv.



Dødskvotient. En sammenligning af mandlige og kvindelige pædagogers dødelighed vanskeliggøres af, at Danmarks Statistik har slået gruppen af mandlige pædagoger sammen med socialrådgivere. Det samme er i øvrigt sket for kvindelige pædagoger i, som det benævnes, "andre daginstitutioner, velfærdsinstitutioner mv." og "mv. i øvrigt".

Årsagen er, at statistisk holdbarhed forudsætter grupper af en vis størrelse. Dødskvotienterne for "blandingsgrupperne" er:

Kvindelige pædagoger og socialrådgivere i andre daginstitutioner, velfærdsinstitutioner mv. (indeks 84)

Kvindelige pædagoger og socialrådgivere mv. i øvrigt (indeks 108)

Mandlige pædagoger og socialrådgivere og lignende ved socialvæsen (indeks 99)

Kontorchef Otto Andersen fra Danmarks Statistik er ikke, i hvert fald ikke uden et tidskrævende stykke detektivarbejde i grunddata, i stand til at afgøre, om det er socialrådgiverne eller pædagogerne, der trækker indekset op ad.



Selvmord. Danmarks Statistik har også undersøgt, om dødsårsagen er kræft i tynd-, tyk- og endetarm, brystkræft, lungekræft, hjertesygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom (rygerlunger), alkoholisk leversygdom, selvmord samt ulykker i øvrigt.

For pædagoger, mænd som kvinder, gælder, at på én dødsårsag nær ligger de klart under indeks 100. Undtagelsen er selvmord.

Kvindelige pædagoger i vuggestue og børnehave er, hvad selvmord angår, på indeks 118, kvindelige pædagoger og socialrådgivere ved andre daginstitutioner er på indeks 122, kvindelige pædagoger og socialrådgivere i øvrigt er på indeks 75 og gruppen "mandlige pædagoger og socialrådgivere og lignende ved socialvæsen" er på indeks 91.

Sammenlagt forekom 25 selvmord i perioden 1991-95.



Farlig arbejdsløshed. Undersøgelsen "Erhverv og dødelighed" dokumenterer også, at det er livsfarligt at være dårligt uddannet, ude af erhverv og på offentlig forsørgelse.

Siden den første undersøgelse af sammenhængen mellem dødelighed og erhverv blev lavet midt i 70'erne, er ufaglærte mænds dødelighed øget med 20 procentpoint i forhold til faglærtes.

For mænd og kvinder ude af erhverv gælder, at deres dødsrisiko er henholdsvis tre og godt og vel to gange - og for 25-39-årige mænd syv gange større end normalen.

Som forklaring angives, at personer i den erhvervsaktive alder, der er ude af erhverv, er helbredsmæssigt svagere end de erhvervsaktive. Spørgsmålet er så, om ægget eller hønen kom først. Om manglen på et job har kostet helbredet, eller om helbredet har kostet jobbet.

De bedste chancer for at overleve til pensionsalderen har personer med en lang videregående uddannelse. Deres dødelighedsindeks er på 72, mens den ufaglærtes er på 110.

Endelig viser undersøgelsen, at personer, der ikke har modtaget sociale ydelser, har en klar underdødelighed (indeks 75 for mænd, 81 for kvinder). Mænd og kvinder, der både har modtaget arbejdsløshedsunderstøttelse og sociale ydelser, har til sammenligning dødelighedsindekser på 172 og 147.



Kvindelige pædagoger i vuggestue og børnehave

Alder Antal Døde Dødelighed

25-29 2615 4 87

30-34 3555 12 119

35-39 3530 12 64

40-44 2398 19 92

45-49 1357 17 92

50-54 779 6 37

55-59 422 12 88

60-64 156 3 40

I alt 15508 85 77



Mandlige pædagoger og socialrådgivere

Alder Antal Døde Dødelighed

20-24 389 0 0

25-29 994 0 0

30-34 1309 13 167

35-39 1606 23 165

40-44 1337 14 83

45-49 740 13 86

50-54 428 14 101

55-59 251 10 70

60-64 161 12 92

I alt 7215 99 98



Laveste dødelighed, kvinder

Bankassistenter indeks 67

Lærere ved børneskoler indeks 72

Pædagoger i vuggestue og børnehave indeks 77

Omsorgspersonale ved socialvæsen indeks 81

Sygeplejersker på hospital indeks 84

Medhjælpere i vuggestue og børnehave indeks 88



Højeste dødelighed, kvinder

Kontorchefer og fuldmægtige indeks 114

Trafikfunktionærer indeks 117

Arbejdsledere indeks 132

Selvstændige, restaurationsbranchen indeks 144

Selvstændige, nærings- og nydelsesmidler indeks 156

Plejere og sygehjælpere indeks 160



Laveste dødelighed, mænd

Arkitekter og ingeniører indeks 49

Læger på hospital indeks 54

Landmænd indeks 70

Lærere indeks 74

Private og offentlige chefer indeks 79

Pædagoger og socialrådgivere indeks 98



Højeste dødelighed, mænd

Bryggeriarbejdere indeks 153

Lager og handel indeks 167

Selvstændige, hotel og restaurant indeks 169

Taxachauffører indeks 178

Faglærte tjenere og lignende indeks 181

Ikke faglærte, hotel og restraurant indeks 182