Din farlige nabo: Aarhus sjusker

Som uskønne perler på en snor ligger nogle af Danmarks farligste virksomheder på Aarhus havn, tæt på de mange daginstitutioner i Aarhus centrum.

En af virksomhederne er placeret bag pigtrådshegn med kæmpestore rygning forbudtskilte. Der skal ikke mere end en gnist til at starte en brand.

Det har aarhusianerne oplevet flere gange de seneste år. Gnister fra en vinkelsliber satte gang i en brand på oliefabrikken AAK - AarhusKarlshamn Denmark A/S i 2008. Året før sprang en del af produktionen på samme fabrik i luften, hvilket kostede en 54-årig medarbejder livet.

10 daginstitutioner i Aarhus ligger inden for en radius af en kilometer fra fabrikken. En anden af havnens virksomheder, der ikke er kategoriseret som risikoviksomhed, brændte i 2008 og sendte 40 meter høje flammer op fra to siloer på havnen. To eksplosioner kunne høres i det meste af byen, mens den voldsomme røgudvikling kunne ses helt fra Randers.



Institutioner ikke informeret. På trods af ulykkerne er de lovpligtige eksterne beredskabsplaner for de seks farligste virksomheder først lige blevet færdige. For to af virksomhederne i den næstfarligste kategori er planerne endnu ikke klar.

De aarhusianske daginstitutioner har stadig ikke fået information fra myndighederne om uheldsscenarier og beredskab i tilfælde af en katastrofe på havnen. Hverken i tilfælde af uheld på de farligste eller næstfarligste virksomheder. Det oplyser vicepolitikommisær i Aarhus Tommy Byrial Jørgensen.

"Det har vi ikke gjort endnu. Hvis vi skal informere, skal vi gøre det rigtigt og ordentligt. Vi vil være sikre på, at vi har det rigtige materiale, og at vi giver de rigtige informationer. Alt det, de skal vide, står på Østjyllands Politis hjemmeside, men man har også en forpligtelse i bekendtgørelsen til at indkalde dem til et møde og give dem information," siger han.

"Det er ikke bare skoler, daginstitutioner og børnehaver, men alle offentlige institutioner. Den sværeste øvelse er at sige, hvor stort et område af Aarhus vi skal dække," siger Tommy Byrial Jørgensen.

Hvor langt væk en ulykke på Aarhus Havn kan få konsekvenser, kan man læse i de sikkerhedsrapporter og dokumenter, som virksomhederne er forpligtiget til at udarbejde til myndighederne.

Men Tommy Byrial Jørgensen kan ikke umiddelbart sige, hvor stort et område der kan blive berørt af en stor ulykke på havnen.

"Det tør jeg ikke at sige, for så skal jeg til at læse dem alle sammen igennem igen," siger han.



Virksomhed afviser fare. En af de risiko­virksomheder, der ligger tættest på byen, er den uheldsramte oliefabrik AAK.

På Østjyllands Politis hjemmeside står, at fabrikken har et produktionsanlæg blandt andet i Jærgergårdsgade, hvor flere af Aarhus' daginstitutioner ligger. Afstanden fra fabrikken til den nærmeste institution er kun 695 meter.

Virksomhedens administrerende direktør, Jan Astrup, mener, at sikkerheden på virksomheden er så god efter de seneste års gentagne ulykker, at daginstitutioner i Aarhus ikke har noget at frygte, hvis der skulle opstå en ny brand eller eksplosion på virksomheden. Heller ikke et udslip af ammoniak fra virksomhedens ammoniaklagre kan få konsekvenser, der rækker ud til daginstitutioner i Aarhus, mener han.

"En tankstation er måske i virkeligheden farligere," siger Jan Astrup, der understreger, at det er myndighedernes opgave at vurdere behovet for beredskab uden for virksomheden i tilfælde af et uheld.



Beredskabsplaner mangler. Oliefabrikken AAK hører til den næstfarligste type af risikovirksomheder, men den ligger tæt på grænsen til den allerfarligste type. Myndighederne har da også vurderet, at der skal udarbejdes eksterne beredskabsplaner både for oliefabrikken AAK og for nabovirksomheden Solae Denmark A/S, selvom det ikke er et direkte lovkrav.

Men planerne er stadig ikke færdige.

"Vi har prioriteret de farligste virksomheder først, fordi vi skal, og fordi det er mest nødvendigt. Når vi er færdige, laver vi beredskabsplaner for de andre," siger vicepolitikommisær Tommy Byrial Jørgensen, der ikke kan love, hvornår beredskabsplanerne ligger klar.

"Det får du mig ikke til at sige, for så holder du mig jo fast på det. Men jeg kan fortælle dig, at vi er i gang med at lave dem. De bliver offentligtgjort, så snart vi er færdige," siger han.

Hverken virksomhederne, institutionerne eller lovgivningen er ny, men Tommy Byrial Jørgensen har ikke noget svar på, hvorfor politiet først nu er kommet i gang med beredskabsplanerne og informationen til beboerne og institutionerne.

"Det kan jeg ikke svare på. Jeg er relativt ny i det her job, og jeg har sagt, at nu skal vi bare have det her gjort," siger han.





Siden Børn&Unge kontaktede politiet i Aarhus, har de haft travlt med at få beredskabsplanerne færdige. Efter deadline til denne artikel oplyser politiet i en mail, at beredskabsplanerne til de næstfarligste virksomheder nu ligger klar, og at institutionerne vil blive orienteret i løbet af foråret.



Politiet nøler med oplysning

• Politiet skal regelmæssigt informere befolkningen om de farligste risikovirksomheder og om beredskabsplaner, forholdsregler og hensigtsmæssig adfærd, hvis ulykken sker.

• De risikovirksomheder, der ifølge Børn&Unges undersøgelse ligger inden for en radius af 500 meter fra daginstitutioner, ligger placeret i 10 forskellige politikredse.

• En del politikredse lægger som Østjyllands Politi oplysninger om risikovirksomheder ud på deres hjemmeside. Nogle dog kun om virksomhederne i den farligste kategori, som de har pligt til at oplyse om.

• I fire af kredsene oplyser politiet overhovedet intet om risikovirksomheder på deres hjemmeside. Det gælder Fyns Politi, Bornholms Politi, Københavns Politi og

Københavns Vestegns Politi