Det værst tænkelige

Når danske soldater gør tjeneste i lande som Irak og Afghanistan, er der en reel risiko for, at nogle af dem kommer alvorligt til skade eller dør i tjenesten. Det gælder også de 755 danske soldater, som midt i august flyver til Afghanistan for at gennemføre en seks måneders udstationering. En del af disse soldater siger farvel til kone og børn, inden de stiger på flyet.

Forsvaret har dog ikke viden om, hvornår en udsendt soldat har efterladt børn hjemme i Danmark.

Dansk forsvar lader det være op til soldaterne selv at informere om deres familiære baggrund og nærmeste pårørende. Det betyder, at soldaternes arbejdsgiver ofte først finder ud af, om en udsendt soldat også er forælder i det øjeblik, ulykken indtræffer.



Far er død. Hvis en soldat bliver såret eller dræbt, kan repræsentanter fra Forsvaret kontakte Hærens Operative Kommando (HOK), inden de møder op hos de pårørende, fortæller Søren P. Østergaard, major ved Den Kongelige Livgarde. Han har ansvaret for at kontakte pårørende til soldater fra Livgarden, som mister livet under tjeneste i Afghanistan.

HOK kan ud fra adressen blandt andet oplyse om, hvorvidt der er børn i husstanden. På den måde ved Forsvaret på forhånd, om soldaten har børn eller små søskende.

"Vi har været ude for, at det er et barn, som har åbnet døren. Men det er vi altså forberedt på. Når det sker, beder vi om at snakke med den kontaktperson, soldaten har oplyst. Det er som regel barnets mor eller far," fortæller major Søren P. Østergaard.



Hjælp til de efterladte. Forsvaret har læger, psykologer og socialrådgivere ansat. Hvis en soldat bliver dræbt eller såret, tilbyder Forsvaret psykologhjælp til de pårørende, heriblandt børnene.

"Vi har dels vores egne psykologer i Forsvaret og dels et netværk af psykologer rundt om i landet, der er tilknyttet Institut for Militærpsykologi. Som udgangspunkt får man bevilget et antal psykologsamtaler, men hvis man har brug for mere, kan man kontakte Forsvaret, og så bliver det arrangeret."

Forsvaret har fra august 2009 startet et pilotprojekt på tre kaserner med samtalegrupper til udsendte soldaters børn og mindre søskende. Her kan de dele erfaringer under soldaternes udstationering.

Hvis en soldat bliver psykisk ustabil efter hjemkomsten, kan de pårørende kontakte Forsvaret, fortæller Søren P. Østergaard.

"Vi har haft eksempler på pårørende, som har ringet og været urolige. Ofte kan kontaktofficeren selv afhjælpe situationen. Men i hårdere tilfælde sætter vi en af vores eksperter på," siger han med henvisning til Forsvarets specialister.



Når Forsvaret kontakter pårørende

Inden en udstationering udpeger soldaten en kontaktperson i Danmark. Det er oftest en af soldatens forældre eller soldatens samlever. Hvis soldaten bliver dræbt eller hårdt såret, sender Forsvaret tre repræsentanter ud til kontaktpersonen. De sikrer, at beskeden om soldatens ulykke overrækkes direkte til kontaktpersonen.

De tre repræsentanter fra Forsvaret er:

• En regimentschef, som overleverer beskeden om en soldats ulykke til de pårørende.

• En feltpræst med indsigt i håndtering af sorg.

• En kontaktofficer med kendskab til de udsendte soldaters pårørende.

Når en soldat falder i krig, bliver regimentschefen, præsten og kontaktofficeren typisk hos familien i nogle timer, efter at beskeden er overleveret, med mindre familien ikke ønsker det. Kontaktofficeren tager sig herefter af alt det praktiske, herunder hjemtransport og eventuel bisættelse, og støtter familien i månederne og årene efter.

Forsvaret betaler efterfølgende langt de fleste udgifter, blandt andet udgifter til begravelsen og 30 års vedligeholdelse af gravstedet.