Det udødelige navn

To pladespillere, to mikrofoner og nogle højtalere stuvet ind i et lille, mørkt øvelokale i en ungdomsklub på Amager. Tilføj en engageret og anderledes pædagog, der brænder for musik og for at give de unge en chance. Så har du opskriften på hiphoppens Klub 47.

Kendte danske rappere som Jokeren, Natasja, Karen Mukupa, Den Gale Pose, Al Agami og Humleridderne havde deres gang i den amagerkanske klub, som lukkede i 2008 efter mere end 30 år.

I dag lever klubbens navn videre, for det var her, de første danske hiphoppere tog mikrofonen i hånden og bladet fra munden. Den slags giver respekt. Så meget, at pædagogen Niels Jørgensen fra Klub 47 for et halvt år siden modtog Respekt Prisen for sin støtte til hiphopmiljøet ved et stort hiphopshow i KB Hallen.



Turbo og magi. Klub 47 fik et hiphopøvelokale i 1990, hvor musikgenren var helt ny i Danmark, fortæller Niels Jørgensen, der gik under navnet Turbo-Niels.

"Jeg så, der var et nyt, spirende miljø med et væsentligt udtryk, som ikke mange forstod. Det skulle der gøres plads til. Det var vigtigt for vores samtid og for de unge, som havde lyst til at udtrykke sig. Jeg ville give dem et sted, så de ikke bare var hjemme og blev misforstået af deres forældre," fortæller Niels Jørgensen.

Han kom i kontakt med hiphopmiljøet gennem en anden ungdomsklub, hvor han havde arbejdet med gruppen Rockers By Choice. Hans øgenavn Turbo-Niels er blevet til endnu et velkendt navn i et miljø, hvor sproget er noget, man leger med.

Niels Jørgensen mødte i 1990 den dengang 16-årige Karen Mukupa og hendes nu afdøde veninde Natasja til en koncert og inviterede dem ned i Klub 47. Pigerne dannede gruppen No Name Requested og fik fast øvetid hver torsdag efter skole.

Karen Mukupa lever i dag af sin musik, og det er lang tid siden, hun og Natasja forenede hiphop og reggae i det lille øvelokale i Klub 47.

Men hun har ikke glemt det.

"Det var verdens skønneste lokale, for det var der, al magien skete. Rummet i sig selv var ikke noget specielt, men for os var det en million, og det var vores andet hjem," fortæller Karen Mukupa.

Karen Mukupa er overbevist om, at klubben med det langtidsholdbare navn var med til at manifestere hiphop i Danmark, og det er hun ikke alene om. Michael Rasmussen var ansat i klubben i 10 år og er nu manager og eventarrangør.

"Hvis du vender en masse pladecovers fra albums i den periode og ser, hvem der bliver hilst og takket, så står der Klub 47 på dem alle sammen. Alle mulige hiphoppere fra hele Sjælland kom. Den Gale Pose tog helt fra Hillerød for at øve to timer. Det var så unikt og åbent et sted, og man kunne komme ind fra gaden og blive respekteret. Så mange tager hatten af for stedet i dag," siger Michael Rasmussen fra Primo Entertainment.

For Karen Mukupa betød det meget, at hun blev respekteret i klubben.

"Selvom vi var nogle snotunger og brokkede os, som teenagere gør, så var Niels altid den, han var. Han tog genren og os seriøst, og det var fedt. Niels var meget utraditionel, han var sej på en eller anden måde, og samtidig passede han virkelig på os. Det kan jeg se nu. Han fik os til at turde forfølge vores drømme," siger hun.



God gryderet. For Niels Jørgensen hang interessen for musik og ungdomskultur naturligt sammen med det pædagogiske arbejde i Klub 47, men det var ikke altid, det handlede om beats og rim. Klubbens medlemmer var ikke kun musikinteresserede unge. Der kom også en gruppe lokale voksne, der havde brug for et sted at være, fortæller Niels Jørgensen og tilføjer, at mange af dem havde et 'overforbrug af rusmidler'.

"Det var en meget broget skare og lidt af en gryderet. Det mest givende for mig var, når vi kunne få blandet nogle af de velfungerende unge med dem, som trængte til at se noget andet," fortæller han.

Den blandede sammensætning skræmte ikke Karen Mukupa væk.

"Faktisk var der noget fedt ved, at der var flere generationer, og at vi ikke kun var unge teenagere i en ungdomsklub. Det var en seriøs klub, og vi følte virkelig, at vi blev taget alvorligt," siger hun.



Velkommen. Michael Rasmussen fremhæver i dag klubbens åbenhed som det vigtigste.

"Det var en klub med hjerte og plads til mennesker. Alle skæve eksistenser var velkomne,"fortæller han.

Den åbne tilgang betød, at navnet Klub 47 ikke kun vækker genklang i hiphopkredse. Rockgruppen D-A-D begyndte deres karriere i Amager-klubben, som også blev samlingssted for en stor Thai-bokseklub og husede to kunstprojekter med den nu verdenskendte dansk-islandske kunster Olafur Eliasson.

Klubbens navneskilt er blevet pillet ned, og de unge hiphoppere er blevet voksne, men når rapperen Per Vers, der aldrig har været i klubben, optræder i en gammel slidt Klub 47-T-shirt, så er det, fordi navnet stadig giver respekt.