Det pædagogiske Danmarkskort: Mere end tålt ophold

Selvom han arbejder med inklusion hver dag og har udbredt det glade budskab i mere end 25 kommuner, er leder af Nationalt Videncenter for Inklusion/Eksklusion, Bent Madsen, alligevel positivt overrasket over, at inklusion og rummelighed som pædagogisk tilgang er Danmarks næstpopulæreste.

Det viser det pædagogisk danmarkskort, som Børn&Unge har lavet via en rundspørge til kommunernes pædagogiske konsulenter.

Men da den første glæde har lagt sig, kan Bent Madsen få øje på flere gode grunde til, at inklusion løber med andenpladsen. For det første er kommunerne forpligtet til at overholde FN's handikapkonvention, som siger, at alle børn, unge og voksne skal have lige adgang til uddannelse og fritidsindsatser. Dernæst er der dagtilbudsloven, som siger, at daginstitutioner skal modvirke eksklusion.

"Jeg vil skyde på, at cirka halvdelen af kommunerne har fået indskrevet rummelighed og inklusion i deres børne- og ungepolitik, men det er gået overraskende stærkt med at få tankegangen ud i institutionerne. Man kan sige, at politikerne er blevet mere opmærksomme på segregering og de mange henvisninger til specialtilbud. Dels fordi de er dyre, og dels fordi forskningen viser, at effekterne af disse specialindsatser ikke er ret gode," siger han.



Ressourcerne skal følge med. Inklusion er det rigtige redskab, hvis man vil give både almenbørnene og børn med vanskeligheder en bedre hverdag, mener Bent Madsen. Men der et dog knyttet visse forudsætninger til hans begejstring for inklusionspædagogik. Ressourcerne skal følge med.

"Inklusion vil være bedre for børnene, end hvis de bliver henvist til lukkede reservater. Men kun hvis kommunen investerer i at udvikle kompetencerne og de metoder, som inkluderer, og kun hvis man får gang i det tværprofessionelle samarbejde om at skabe et godt miljø inden for normalinstitutionens rammer. Inklusion handler om, at ressourcerne skal komme til børnene og ikke om, at børnene skal komme til ressourcerne," siger han.

Det kan være en bedre investering at opnormere gruppen i stedet for at give det enkelte barn en støttepædagog. Og så er der ikke noget i vejen for at have tre eller fire børn med særlige behov på en stue, hvis pædagogerne har viden om, hvordan man arbejder med differentierede fællesskaber. Det kan være godt at samle børn med sproglige vanskeligheder i en gruppe i kortere perioder, men det skal ikke være hele deres virkelighed. De skal have mulighed for at være sammen med andre børn og opleve, at man kan være forskellige," mener Bent Madsen.

"Pædagogikken skal afspejle børnenes behov. Børn med særlige behov skal støttes i et miljø, hvor de er sammen med jævnaldrende, som fungerer normalt. De skal have mulighed for at tilegne sig de kompetencer, som nu engang er værdsat, og det kan man ikke, hvis man kun er samme med nogle, der er lige så dårlige som én selv, eller som har lige så svært ved at styre sin krop eller sine impulser, som én selv. Det vigtigste børn lærer, lærer de nu engang af hinanden," siger han.



Ekskluderende mekanismer. Inklusion handler i Bent Madsens optik ikke bare om, at børn med særlige behov skal ændre sig. Men at pædagogerne kan arbejde med fællesskaber og ikke kun det enkelte barn.

"Når man arbejder mere med fællesskabet, giver man det enkelte barn en rolle i det fællesskab, barnet er en del af. Hvert enkelt barn skal føle sig anerkendt i det fællesskab. Derfor er inklusion og anerkendelse to sider af samme sag, for det modsatte af anerkendelse er jo at blive ekskluderet. Nogle børn skal så lære, at det ikke er alle måder at være på og kommunikere på, der bliver værdsat. Man må lære at handle, så alle kan være der," siger han.

Inklusion handler måske allermest om pædagogernes tilgang til børnene, mener Bent Madsen. For skal man arbejde inkluderende, skal man vide, om man med sin måde at være og kommunikere på, selv er med til at ekskludere børn.

"Pædagogerne er nødt til at kunne se, om de er en del af løsningen eller en del af problemet. Og netop det kommer ofte bag på pædagogerne, fordi de synes, at de gør det bedste for børnene. Alligevel synes jeg, at mange pædagoger er meget dygtige til at arbejde med børn i fællesskaber, så alle får en plads. De skal bare have en viden om de skjulte mekanismer, der kan føre til eksklusion. Det kan være måden, man taler på, måden, man organiserer børnene i grupper på, eller den kultur ,man tillader for børnenes indbyrdes relationer," siger Bent Madsen.

Læs mere om Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion på videncentrets hjemmeside: www.nvie.dk