Det pædagogiske Danmarkskort: Forvaltningen bestemmer

Forvaltningerne i kommunerne er ikke til at komme udenom, hvis en bestemt pædagogik skal blive dominerende i en kommune.

Børn&Unges rundspørge viser, at i syv ud af ti kommuner, hvor anerkendende pædagogik er den mest brugte, er initiativet kommet fra forvaltningen eller politikerne. Og i kommuner, hvor den inkluderende pædagogik er stemt til tops, kommer initiativet i 94 procent af tilfældene fra centralt hold. Det kan der komme noget godt ud af, mener erhvervspsykolog John Andersen, der har været med i adskillige udviklingsprojekter i daginstitutioner.

"Det er positivt, at kommuner vil noget rent pædagogisk, og at de ønsker at arbejde med kvalitet. Samtidig er mange også opmærksomme på, at det kræver noget at arbejde med pædagogik. Derfor får de ansatte støtte til kurser, temadage og den slags, så de kan blive bedre klædt på," siger han.

Det bekræfter undersøgelsen. I 75 procent af kommunerne, hvor anerkendende pædagogik dominerer, har pædagoger været på en eller anden form for efteruddannelse i teorien bag. For den inkluderende pædagogik er tallet helt oppe på 88 procent.



Kan forstyrre. Det kan dog også være problematisk, når forvaltningen blander sig i pædagogikken.

"Hvis en kommune kræver, at alle institutioner i 2010 skal arbejde med børns motoriske udvikling, kan det være irriterende for institutioner, som eksempelvis arbejder med musiske projekter. I gode institutioner, der har gang i en masse projekter, kan indblanding fra forvaltningen opleves som forstyrrende. Man kan ende med at gøre, som kommunen forlanger, men lidt på skrømt. Og her vil pædagogerne opleve det som unødvendigt bureaukrati," siger John Andersen.

Den kommunale indblanding findes i mange udgaver.

"Der er stor forskel på, om man siger: 'Institutioner, der vil være med, kan være med', eller om man fra centralt hold melder ud, at kommunen har en bestemt pædagogisk grundindstilling, som institutionerne skal rette sig efter," siger John Andersen.

Han peger på, at det varierer meget, i hvor høj grad kommunerne kontrollerer og evaluerer, og om institutionerne lever op til kravene.

Det varierer også, hvem der konkret har besluttet, at pædagogerne skal arbejde med en bestemt form for pædagogik, og hvem der har inspireret til beslutningen.

Flere pædagogiske konsulenter har svaret, at idéen er opstået på baggrund af udviklingsarbejde og pilotprojekter i institutionerne eller efter ønske fra medarbejderne. Derefter har forvaltningen arbejdet videre med idéen.



Vi laver egen udgave. I Herlev Kommune dominerer anerkendende pædagogik, fordi forvaltningen har besluttet det. Det står i kommunens børnepolitik, som er skrevet af forvaltningen og vedtaget af politikerne i kommunen. Med andre ord er det et krav, at pædagogerne arbejder med den type pædagogik.

Det har Mia Diana Lorentzen, pædagog i den integrerede institution Hedelyngen i Herlev, ingen problemer med.

"Det er fint, at forvaltningen har overordnede forventninger til os og kan følge med i, hvad der sker i institutionerne. Vi bliver på ingen måde overvåget, og anerkendende pædagogik er spændende at arbejde med. Det er rart, at man stiller krav til os og udfordrer os, så fagligheden er i top," siger hun.

Selvom initiativet til at arbejde anerkendende ikke kommer fra pædagogerne i institutionen, har Mia Diana Lorentzen ikke haft problemer med at føle ejerskab til projektet.

"Forvaltningen fortæller os ikke, hvad vi skal gøre ned i detaljen. De siger for eksempel, at vi skal arbejde med relationer. I vores institution oversætter vi det blandt andet til, at det er vigtigt at have en god ven. Derfor skifter børn fra vuggestuen til børnehaven sammen med en ven, der starter på samme stue. Forvaltningen sætter overskriften 'relationer' på, og det laver vi vores egen udgave af," siger hun.

Det bekræfter Lene Joan Rasmussen, der er pædagogisk konsulent i kommunen.

"Institutionerne skal følge den overordnede røde tråd i kommunens politik, men de gør det på forskellige måder. De skal afspejle, hvilke tanker pædagogerne gør sig, og hvilket kvarter institutionen ligger i," siger hun og tilføjer, at forvaltningen hvert år afholder kurser om kommunens værdigrundlag, som rummer en anerkendende, inkluderende og narrativ tilgang. Tanken er, at alle skal have en fælles tilgang til arbejdet. Det initiativ skal komme fra forvaltningen, mener Lene Joan Rasmussen.

"Forvaltningen har pligt til at være innovativ og sige: 'Hvad vil vi gerne kendes på som kommune?', og 'hvordan passer det til vores værdigrundlag?'," forklarer den pædagogiske konsulent.



Mange intelligenser kom nedefra. I Billund Kommune inspirerer 'Mange Intelligenser' en stor del af pædagogerne. Inden strukturreformen arbejdede pædagoger i den gamle Billund Kommune ud fra teorien. Dengang var det obligatorisk, mens det nu er frivilligt, om man vil lade sig inspirere af Howard Gardners tanker.

Idéen til at arbejde med netop den teori blev ikke født på rådhuset, men blandt lærere og pædagoger.

Det giver visse fordele, at en idé spreder sig nedefra, mener Lisbeth Østergaard, pædagogisk konsulent i Billund Kommune.

"Medarbejderne får ejerskab til teorien. De kan genkende sig selv i initiativet, og det er afgørende, når den skal føres ud i livet," siger hun.

Selvom idéer er nok så gode, kan de ikke vokse nedefra, hvis de ikke får støtte fra ledelsen. Omvendt kan initiativer taget i toppen af det kommunale hierarki ikke gro i den enkelte institution, hvis pædagogerne føler, det er trukket ned over hovedet på dem, mener Billunds pædagogiske konsulent.

"Der skal være en vekselvirkning mellem top og bund, så de to lag supplerer hinanden. Det kræver gode institutionsledere, som er i stand til at opfange de gode idéer og føre dem op på det politiske niveau. Omvendt skal de også kunne sælge de politiske idéer nedad i systemet," siger Lisbeth Østergaard.

Hun anbefaler pædagoger, der har en god idé, at gå til lederen af institutionen, som kan fremlægge idéen i forskellige kommunale fora.

Det er dog afgørende, at forvaltningen skaber rum til, at der kan komme udvikling nedefra, påpeger erhvervspsykolog John Andersen.

"Det gør man ved at inddrage folks erfaringer, drømme og visioner om god pædagogik. Omvendt skal forvaltningen også udfordre medarbejderne, stille alternativer op og formidle nye teorier og handlemuligheder. Men den enkelte pædagog skal altid opleve det som meningsfyldt," siger han.