Det pædagogiske Danmarkskort: De enestående pletter

Hillerød, Faxe, Lemvig. Tre kommuner, der umiddelbart ligger fjernt fra hinanden. Alligevel har de én ting til fælles: Når det kommer til pædagogik, er de anderledes end alle andre kommuner i landet.

I seneste nummer lancerede Børn&Unge det pædagogiske danmarkskort, som er en kortlægning af, hvad der sker rent pædagogisk i de danske daginstitutioner og kommuner.

Kommunernes pædagogiske konsulenter har fået en række spørgsmål om pædagogik. Et spørgsmål lød: Hvilken pædagogik er den mest dominerende i kommunen?

Knap 70 procent af konsulenterne svarer anerkendende pædagogik, mens lidt mere end 21 procent mener, at den inkluderende pædagogik dominerer i deres kommune.

I Hillerød, Faxe og Lemvig er der også pædagoger, som arbejder anerkendende og er rummelige. Alligevel er de dominerende teorier anderledes i netop de tre kommuner. På hver sin måde skiller de sig ud ved at være domineret af en teori, som ikke er mest udbredt i nogen anden kommune.

I Lemvig er det naturpædagogik. I Hillerød er pædagogerne blevet inspireret i Italien, mens Faxe satser på læringsstile. Det har de alle tre deres gode grunde til. Dem kan du læse om i disse artikler om de enestående pletter på danmarkskortet.



Lemvig flytter ud i naturen

Naturen er på få år gået fra at være et fokusområde i institutionernes læreplaner til at være en paraply for pædagogikken i Lemvig Kommune.



Naturen er den overordnede ramme for pædagogikken i Lemvig Kommune. Det gælder især i arbejdet med de svage børn og deres forældre. Det forklarer Gunnar Nordestgaard, der er fagchef for børne-, skole- og familieområdet i Lemvig Kommune.

"For fem-seks år siden fokuserede vi på naturen som læreplansområde. Der genopdagede vi naturens kvaliteter i pædagogikken. Det giver en særlig ro at være i en skov eller ved havet," fortæller han.

Forvaltningen formulerede et større projekt og fik fem millioner kroner fra det daværende socialministerium til at føre projektet ud i livet.

Gunnar Nordestgaard forklarer arbejdet som en hånd, hvor naturen er tommeltotten, fordi den kan nå de andre fingre. De fire andre indsatsområder er Marte Meo, Adfærd, kontakt og trivsel (AKT), forældresamarbejde og overgange mellem institutioner, men i arbejdet med alle fire elementer bruger pædagogerne naturen, og derfor er naturpædagogikken dominerende i kommunen.

Projektet har fokus på de svagt strukturerede familier.

"Vi ser naturen som en ideel ramme til at udvikle sociale kompetencer. Vi er inspireret af den norske skovgruppemetode. Når man sammensætter grupper af børn til en tur i skoven, skal der være en oplevelse af fremdrift. Det får man ved at sammensætte grupperne med overvejende stærke børn med stærke potentialer, som andre kan lære noget af," siger Gunnar Nordestgaard.

Den samme filosofi præger forældrearrangementer, der i den kommende tid løber af stablen i kommunens institutioner.

"Nogle forældre skal man ikke stille over for den institutionelle logik. Det fungerer ikke så godt, hvis vi indkalder dem til et møde. Vi skal møde dem i andre sammenhænge. Her fungerer det godt at være i en skov eller ved stranden," siger han og understreger, at arbejdet med naturen også kan foregå indendørs.

Kommunen er i øjeblikket i gang med at producere en cd med sange om naturen.

"Hvis vi kan få lært nogle af de svage familier 10 gode børnesange, som de kan synge sammen derhjemme, har vi nået dem med en anden tilgang, end vi traditionelt gør," siger fagchefen.



Læringsstile styrer i Faxe

Den dominerende pædagogik i Faxe Kommune er læringsstile. Kommunen fokuserer bevidst på læring, fordi borgerne har et lavt uddannelsesniveau.



Faxe Kommune er den eneste i landet, hvor læringsstile dominerer den pædagogiske hverdag i børnehaver og vuggestuer. Det er der flere grunde til, forklarer pædagogisk konsulent Katrine Sørensen.

"Borgerne i kommunen har generelt et lavt uddannelsesniveau. Derfor har kommunen fokus på at højne uddannelsesniveauet. I vores del af forvaltningen satser vi på at gøre børn mere skoleparate. Vi har spurgt os selv: Hvorfor læser børn senere her end andre steder i landet? Det er ikke kun, fordi huspriserne er lavere, og folk med lavere indkomster derfor flytter hertil," siger hun.

Skal projektet lykkes, er det ikke nok, at børnene lærer at læse tidligere. Man skal ændre en tradition.

"Specielt i den sydøstlige del af kommunen er der tradition for, at man ikke pendler så meget til uddannelse og job. Mange går ud af 10. klasse og får job på bryggeriet eller hos Faxe Kalk," siger Katrine Sørensen.

Efter kommunalreformen ønskede forvaltningen, at institutionerne skulle arbejde i den samme retning. Mange institutioner havde allerede stiftet bekendtskab med læringsstile, så det var naturligt at arbejde med den metode.

Konkret har alle institutioner beskrevet, hvordan de arbejder med læring og læringsstile.

"Det er både læringsstile, som man for eksempel har set dem i tv-udsendelsen 'Plan B', men også forstået på den måde, at de skal forholde sig til institutionens læringssyn. Der er metodefrihed i metodetvangen. De skal gøre noget og forholde sig til læringen, men vi dikterer ikke, hvad institutionerne skal gøre," siger Katrine Sørensen.

Kommunens fokus på læring betyder langt fra, at institutionerne ikke arbejder med andre former for pædagogik.

"Jeg tror, alle institutioner i kommunen beskriver, at de for eksempel arbejder med en anerkendende tilgang. Arbejdet med læringssynet er bare længere fremme og mere integreret i hverdagen i institutionerne," siger hun.



Italiensk pædagogik i Hillerød

En håndfuld pædagoger fra Hillerød var for 10 år siden på kursus i den italienske teori 'Den Integrerende Baggrund'. I dag er det blevet den dominerende pædagogik i kommunen.

Halvdelen af alle daginstitutioner i Hillerød Kommune er i gang med udviklingsprojekter, hvor de arbejder med den norditalienske teori 'Den Integrerende Baggrund'. Dermed er den italienske tilgang den dominerende i kommunen, vurderer pædagogisk konsulent Stina Hendrup.

Den Integrerende Baggrund går blandt andet ud på at rumme alle børn, også de handikappede, i institutionen og få både børn og voksne til at se ressourcerne i alle børn. Det gør pædagogerne ved at observere barnet og undersøge, hvad det er optaget af og tage udgangspunkt i det for at integrere barnet i fællesskabet. Det er dog ikke et færdigsyet koncept, som er flyttet til Hillerød.

"Vi gør det noget anderledes end i Italien. For eksempel går de færreste børn i Italien i institution, før de er tre. Derfor har vi arbejdet med at tilpasse teorien til vuggestuebørn," forklarer Stina Hendrup.

Pengene til udviklingsprojekterne blev bevilget, efter at kommunens børne- og familieudvalg var på studietur i Italien. Politikerne blev imponerede over det, de så. De var dog blevet kraftigt inspireret til rejsen af forvaltningen og pædagoger i kommunen.



"For otte-ti år siden var en håndfuld pædagoger på kursus i metoden. De var begejstrede og ville gerne arbejde med den. De var enige om, at hvis det virkelig skulle rykke noget, skulle hele personalet i en institution på kursus, og det skulle vare længere end to dage," fortæller den pædagogiske konsulent.

Den mulighed fik pædagogerne efter politikernes studietur.

"Jeg tror, politikernes begejstring skyldes, at metoden giver svar på nogle af de største problemer, vi har i kommunen. Der er gode bud på, hvordan man arbejder med inklusion og med overgangene fra daginstitution til skole. Samtidig er det en måde, hvor hele området kan føle stolthed og glæde ved at arbejde med det," siger Stina Hendrup.

Pædagogerne har da også taget godt imod initiativet, vurderer hun. Det hænger blandt andet sammen med, at de ikke er tvunget til at arbejde med metoden.

"24 ud af 50 institutioner er i gang med udviklingsprojekter. Det er frivilligt for institutioner at deltage, og sådan skal det være, hvis det skal flytte noget. Det skal give mening for medarbejderne" siger hun.



Find din kommune på nettet.

På www.boernogunge.dk finder du det pædagogiske danmarkskort i elektronisk udgave. Her kan du klikke på de enkelte kommuner og læse:

• Hvilken pædagogik dominerer?

• Hvilke andre former for pædagogik arbejder man med?

• Hvem har besluttet at arbejde med pædagogikken?

• Hvem har fået uddannelse i den dominerende pædagogik?

Kortet er lavet af Kaas&Mulvaad på baggrund af tal fra Lars Friis Research