Det er sjovt på toppen

Havde Lone Brøndums ældste søn ikke lånt hendes regnbukser med på en overlevelsestur, var hun cyklet på arbejde.

Den 10 kilometer lange cykeltur mellem arbejdet og hjemmet giver hende tid til at koble af og reflektere enten over dagen, der er gået, eller dagen, der skal begynde. Og som daginstitutionsleder for seks børnehuse i området Langmark i Horsens Kommune har 44-årige Lone Brøndum nok at tænke på.

Der er kommunen, som er presset på økonomien og har varslet fyringer og budgetnedskæringer.

Der er forældregruppen, som tæller både danske kernefamilier med egen ejerbolig i boligområdet ved Flintebakken og familierne fra Hybenvej-områdets almennyttige boligbyggeri. Her har de fleste anden etnisk baggrund, flere er arbejdsløse, mange er uden uddannelse og en stor del er økonomisk dårligt stillede.

Der er børnene, hvoraf 70 procent fra institutionerne omkring Hybenvej er tosprogede, og mange er sårbare, mens gruppen af tosprogede blot udgør 10 procent i Flintebakkens to institutioner.

Endelig er der 75 medarbejdere og tre assisterende ledere. De skal også udvikles, imødekommes, anerkendes og have medindflydelse, for som Lone Brøndum selv siger:

"Jeg er intet uden mine medarbejdere."

Hvem hun er som leder, er også noget hun reflekterer over på de daglige cykelture mellem job og hjem og mellem de seks institutioner, for selvom hun ikke lever op til flosklen 'der er koldt på toppen', og snarere synes, der er sjovt på toppen, så er der ingen, der passer på lederen.

"Det var noget af det første og vigtigste, jeg lærte som leder. Og at man derfor hele tiden skal reflektere over sin egen praksis og have føling med, hvor og hvem man er som leder," siger Lone Brøndum, der i dag har 10 års ledererfaring - heraf halvandet år som leder i Daginstitution Langmark.



Visionen ud på stuerne. Lone Brøndum har aldrig syntes, hun var nogen særlig god pædagog, men hun ser sig selv som en dygtig leder, der både lytter og viser vejen for hele organisationen bestående af både børn, forældre, personale og forvaltning.

"Og det er det sjoveste ved at sidde i toppen af det hele. At se visionen og målet klart, at skabe sig overblikket og at lægge strategien for, hvor vi sammen skal hen. Og så at se det ført ud i livet af mine fagligt fantastiske og højt kvalificerede medarbejdere og, hvis det er rigtig godt, også at se, at politikerne i forvaltningen understøtter det. Jeg har en mening om tingene og om, hvad vi sammen kan og skal, og det er fedt at opleve, når det lykkes. Og det sker mere og mere," siger Lone Brøndum, der understreger, at en leder i hendes position netop bør have en mening om tingene og også turde vise vejen og sætte en dagsorden.

"Jeg har nok altid godt kunne lide at bestemme, og her oplever jeg at have indflydelse på noget, som jeg synes, er vigtigt i samfundet, nemlig børns udvikling og trivsel. Det er en opgave, jeg er glad for og stolt af at stå i spidsen for," siger hun.

Lone Brøndum ser sig selv som topleder med de særlige administrations- og strategimæssige opgaver der hører til det job, men hun understreger også, at alle medarbejderne er ledere.

"De er ledere af pædagogikken, og det er dem, der med alle mulige aktiviteter og i nærværet med børnene hver dag giver visionen form og indhold," siger hun, der ligesom forfatteren Dan Turell holder af hverdagen.

"Visionerne i vores pædagogiske læreplaner handler jo om at kvalificere vores hverdagsrutiner i forhold til arbejdet med for eksempel børnenes sprog, motorik, leg og bevægelse. Det er hverdagsrutiner, der er allerflest af, og hvis visionerne ikke når helt derud på stuerne og bliver en naturlig del af måden, vi gør ting på, så er de ikke noget værd," siger Lone Brøndum, der bliver glad og stolt, når hun en dag som i dag møder på arbejde og ser alt det, personale og børn har gang i.

"Vi snakker rigtig meget om, hvad der giver energi i hverdagen, og hvad der ikke gør. Det, der giver energi, er, når vi får øje på alt det, vi når i løbet af en dag, og når vi får fortalt den gode historie. I dag, hvor vinteren har sat ind, og der er sygdom, er den gode historie, at personalet alligevel har haft gang i teater med en gruppe børn, og at de med en anden børnegruppe har siddet ude i fællesrummet og spillet på trommer. Så mærker jeg altså livsglæden boble," siger Lone Brøndum.



Forandring fryder. I sin tid som daginstitutionsleder har Lone Brøndum været leder under flere store strukturforandringer og gennemgribende kulturprocesser. Hun har hver gang prist sig lykkelig for at have en lederuddannelse med sig i sin bagage. Det har givet hende redskaberne til at se fremad.

"Man tager selvfølgelig det gode fra de gamle kulturer med sig, men man må slæbe på for meget på ryggen, når man skal skabe noget nyt sammen og se fremad. Det er min styrke, at jeg er handlekraftig og glad for udvikling," siger Lone, der dog også har mødt modstand for det samme.

"Jeg kan godt være for hurtig og for lidt lyttende, og det er bagsiden af at være handlekraftig. Men det er i udvikling, vi kan blive bedre," siger hun.

Da hun blev ansat i Daginstitution Langmark, var en helt ny ledelsesstruktur netop blevet besluttet, og sammenlægningen af de seks huse, hun skulle lede, var ny. De seks daglige ledere var afskaffet og erstattet af tre assisterende ledere.

"Den nye struktur blev indført i sammenhæng med en spareproces, og det er aldrig sjovt at skulle spare. Det gav meget modstand og både grønne og røde streger i trivselsrapporterne. Men nu efter halvandet år kan jeg se, at vi er ved at finde fodfæste. Jeg har fået overblik og synes, at vi flytter os," siger Lone Brøndum, der inden for et år har medvirket til at halvere sygefraværet.

I udviklingssamtalerne med medarbejderne mærker hun, at de nye ting, hun som leder har indført, er ved at blive fælles projekter. Flere af dem er startet af personalet selv.

Blandt de nye tiltag i institutionen er personalemøder med workshops eller walk and talk-møder, netværksmøder på tværs af husene og frem for alt kortere og mindre frekvente møder, der helst ligger inden for arbejdstid.

"Min holdning er, at man ikke kan holde energien oppe i mere end to timer, og at alle ikke behøver at være med hver gang. For mange er det bedre at gå hjem og samle energi, så de også gider komme næste dag, end at sidde og tærske langhalm i, om vi skal have røde eller grønne tuscher. Der skal være mening med møderne," siger Lene Brøndum, der også har indført inspirationsoplæg med folk udefra og fællessang ved møderne. Tilbagemeldingerne er, at hendes gejst og glæde smitter.

"Vi er langtfra færdige, men jeg kan mærke, at vi går i den rigtige retning sammen, og det skaber arbejdsglæde. For at bruge et lidt fjollet udtryk plejer jeg at sige, at trivsel kan smages i sovsen, og jeg oplever, at sovsen hele tiden bliver bedre," siger Lone Brøndum.



Lone Brøndums vej til toppen

1993: Uddannet fritidspædagog på Jydsk Pædagog Seminarium i Århus

1993-1999: Pædagog på Strandskolens SFO i Århus.

1999: Flytter med mand og deres to børn til Gedved.

2000: Får job som leder i Gedved SFO.

2000: Gennemfører det tidligere BUPL Vejle Amts 10-trins lederuddannelse.

2002: Får job som leder i en børnehave i Horsens Kommune. Efter kun otte dage som ny leder gennemfører Horsens Kommune en forandring af hele

ledelsesstrukturen.

2003: Under den nye struktur bliver Lone Brøndum daglig leder under en distriktsleder.

2003-2006: Tager diplomlederuddannelsen og er fra 2004 en periode på barsel med sit tredje barn.

2005: Får nyt job som institutionsleder for en

sammenlagt institution.

2009: 1. maj indfører Horsens Kommune igen en ny ledelsesstruktur.

2009: Under processen bliver Lone Brøndum flyttet fra sin stilling som leder af den sammenlagte institution og bliver daginstitutionsleder for seks børnehuse under Daginstitution Langmark.



Tre hurtige til chefen

Hvad er vigtigst for en topleder på daginstitutionsområdet?

"Det er den faglige udvikling af hele området, den strategiske tænkning i forhold til at få planlagt, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi kommer derhen, personaleudvikling og at følge administrationen i forvaltningen, så jeg bruger de ressourcer, vi har til opgaven, rigtigt. Mit job handler om at få oversat rammen og de ressourcer, der er stillet til min rådighed, på den bedste måde, sådan at det giver mening for hele min organisation. Det, der giver mening, og som er min vision og mission med arbejdet, er at skabe de bedste livschancer for børn i dag."



Hvad ville du være, hvis du ikke var blevet pædagog?

"Jeg bliver tit beskyldt for at snakke lige så meget som Lotte Heise, så jeg var sikkert blevet noget med kommunikation. Måske journalist. Jeg havde en ambition om ikke at arbejde inden for den pædagogiske verden, fordi jeg er ud af en slægt af folkeskolelærere. Så jeg læste økonomi på Handelshøjskolen, men det var ikke min stærke side. Men det er kommunikation måske, og ledelse handler i høj grad om både at kommunikere målene og strategierne klart ud til medarbejderne, at gøre opmærksom på behovene over for forvaltningen og at vise forældrene det arbejde, vi gør."



Skal man elske børn for at være en god leder af en daginstitution?

"Jeg ved ikke, om man skal elske børn, men man skal have noget på hjerte i forhold til børns udvikling og trivsel. Man skal kunne tage udgangspunkt i børnenes og familiernes potentialer, og man skal ville hjælpe dem derhen, hvor de får de bedste livschancer og den højeste trivsel."



Sur-sød sovs i Langmark

"God såvel som dårlig trivsel i en daginstitution kan smages i sovsen," siger Lone Brøndum. Hun cykler selv glad til arbejde hver morgen, har ikke haft en sygedag siden 2005 og kalder 95 procent af hendes dage 'gode'. Alligevel følger der nogle gange lidt surt med det søde. Her er Lones eksempler på gode dage - og lidt af det, der kan forpurre dem.

Gode dage er:

? Når jeg træder ind ad døren i Flintebakkens Vuggestue, og en pædagog står nede i den anden ende af lokalet og råber 'heeeeej Lone' og løfter armene over hovedet. Så følger mine mundvige med op.

? Når en tur til kunstmuseet gennemføres trods mange sygemeldinger, og de store vuggestuebørn er taget i skoven, selvom sneen vælter ned.

? Når selv en afskedigelsessag ender i en god proces.

? Når jeg får betalt nogle regninger, så der er mere tid til at tænke strategier og alt det sjove.

? Når jeg går hjem fra et byggemøde, og jeg har haft indflydelse på nogle ting.

? Når jeg får sat flueben på min to do-liste.

? Når planlægningen af workshops til et personalemøde falder på plads.

? Når fem ansatte sidder på mit kontor og brokker sig, fordi brok tvinger os til at flytte os og gøre noget ved problemerne.

? Når jeg får sparret med noget personale om det, de har på hjerte, og jeg kan være med til at sætte det i udvikling.

? Når jeg ikke har snakket for meget, men har formået at blive i rollen som den lyttende.

? Når vores plan med at gå væk fra at organisere os fra stuer og mere i afdelinger virker, og jeg kan se, at vi begynder at åbne dørene og samarbejde på tværs.

? Når vi har grinet.

? Når jeg er til tværfagligt netværksmøde, og personalet har lavet nogle gode handleplaner, og vi får inddraget familien og sammen skaber bedre trivsel for et barn.

Sure dage er:

? Når vi bliver presset på økonomien, og der er et gabende hul imellem, hvad vi vil ude i institutionerne, og hvad politikerne siger, vi skal.

? Når der kommer for mange opgaver på en gang, og det bliver for stramt og styret, og vi ikke har frihed til at handle, som vi synes, er bedst. Det var hele meningen med decentraliseringen.

? Når vi ikke kan løfte den kvalitet, der forventes af os, med de ressourcer, vi har.

? Når vi ikke får fortalt forældrene, at den service, de fik i dag, ikke er den, de kan få i morgen.

? Når jeg kan se, at personalet knokler, og vi alligevel ikke kan få det til at hænge sammen.