Der skal være plads til prinsessepigen

Stockholm Klara Dolk slukker for overheadprojektoren. Hendes forelæsning om genuspædagogik i vuggestue og børnehave er slut. Det lille undervisningslokale på Stockholms Universitet tømmes for de pædagog-, lærer- og universitetsstuderende, der har fulgt hendes gennemgang af genuspædagogikkens historie og teori.

Klara Dolk er uddannet förskollärar for 0-6-års området. Hun har nu taget en pause fra det praktiske pædagogiske arbejde og er ph.d. studerende på Institut for Pædagogik og Didaktik ved Stockholms Universitet. Side­løbende med sin forskning holder hun foredrag for pædagoger, forældre og studerende.

Klara Dolks hovedbudskab til de 13 studerende i lokale 4204 er, at der ikke findes nemme løsninger, hvis man vil skabe plads til børns forskellige kønsidentiteter i vuggestue og børnehave.

Mange daginstitutioner arbejder ud fra den 'kompensatoriske pædagogik', som går ud fra, at drenge og piger har forskellige kompetencer. Drenge er typisk mere udfarende og fysisk aktive, mens piger er mere empatiske og tilbageholdende. Pædagogen skal kompensere for forskellene ved at sørge for, at de to køn tilegner sig de kompetencer, som de mangler. Målet er, at de skal blive mere ens, så drengene lærer at være mere feminine, og pigerne mere maskuline.

Metoden er populær, fordi den er nem at gå til, men Klara Dolk mener, at den er problematisk. Den forudsætter, at drenge og piger er på en bestemt måde. Klara Dolk opfordrer pædagoger til at reflektere over grænserne mellem de to køn og se på kønsnormer i stedet for at sende børnene på dannelsesrejse på den anden side af kønsgrænsen, som det sker i den kompensatoriske pædagogik.



Ikke fan af kønsneutralitet. Nogle af dem, der har brudt kønsgrænserne, er den svenske förskola Egalia, hvor man nedtoner kategorierne drenge og piger. Klara Dolk mener, at en entydig kønsneutral strategi kan have sine problemer.

"Det bliver let sådan, at alle skal kunne udtrykke både feminitet og maskulinitet. Det er problematisk, hvis der skabes et facit på, hvordan det ligestillede menneske ser ud. Det er udbredt inden for genuspædagogikken at sige, at køn ikke bør have betydning. Jeg tror altid, køn vil være betydningsfuldt, men forhåbentligt på mange forskellige måder. For nogle har det stor betydning at være pige på en maskulin måde og for andre på en feminin måde. Der vil også være nogle, der hverken vil være piger eller drenge," siger Klara Dolk.

Hendes bud på en rummelig genuspæda­gogik indebærer, at pædagoger går i åben dialog med børn om små og store kønsspørgsmål. Det vigtigste er at udforske emnerne sammen med børnene og ikke give simple og belærende svar.

"Det er godt at huske på, at vi ofte ikke har svar på de her svære spørgsmål, for der findes ingen enkle svar," siger Klara Dolk.

Den udforskende tilgang betyder, at man ikke skal være nervøs for at svare forkert. Der er nemlig ingen facitliste, det drejer sig om at få børnene til at reflektere.



Skal ikke modvirke. Den sidste slide i Klara Dolks PowerPoint-præsentation er et forslag til en omskrivning af den svenske læreplan for førskoleområdet.

Hvis det stod til hende, skulle de svenske förskolar 'fremme mange forskellige måder at gøre køn på' i stedet for at 'modvirke traditionelle kønsmønstre og kønsroller', sådan som de skal i dag.

"Man havner let i det problem, at nogle børns interesser skal modvirkes. Genuspæda­gogikken vil give barnet flere muligheder. Men det kan tolkes sådan, at det er forkert at være en traditionel pige. Min formulering åbner op, så det ikke er forkert at være en prinsessepige. Det bliver i stedet en del af mange forskellige måder at være pige på," siger Klara Dolk.