Depression; Flere børn og unge med sorte tanker

Et glad barn, der pludselig bliver mut og afviser kontakt. En ung, der slukker sin ellers konstant kimende mobil. En pige, der er irriteret hele tiden. En dreng, der isolerer sig.

"Antallet af milde til moderate depressioner er stigende, og de opdages tidligere. Vi ved ikke hvorfor, men det betyder nok noget, at samfundet accepterer, at børn og unge også kan blive deprimerede," siger overlæge Bent Kawa fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Glostrup.

Men det forklarer ikke hele stigningen. Muligvis kan man også finde en forklaring i de store krav og høje ambitioner, samfundet har til den enkelte. Man skal sælge sig selv og udstille sig selv.

"Det er mulige forklaringer på den stigende tendens, men det er rene gætterier. Vi kender ikke årsagerne til depressionen for en stor del af de unge, vi får ind. Vi har ikke den nøgle til låsen, alle gerne vil have, og som kunne hjælpe meget," siger Bent Kawa.

Børn og unge med en depression skifter ofte smil, udadvendthed og aktiviteter ud med muthed. De flader ofte ud, som en badebold der pludselig punkterer, hvor den før hoppede glad rundt på stranden med flotte farver, energi og struttende, runde former.

De kan ikke tage sig sammen, de mener, de ikke er noget værd og ingenting kan. Nogle får svært ved at falde i søvn, andre går nærmest i hi. Børn og unge fylder sig med chips, frikadeller og sodavand og tager derfor på i vægt. To ud af tre af de deprimerede børn og unge får tanker om at tage deres eget liv.



Pædagoger ved ikke nok. For det meste er alarmsignalerne tydelige, men pædagoger ved for lidt om, hvad man skal se efter hos et barn med en mulig depression.

"Pædagoger kender ikke nok til alarmsignalerne, men de burde kende dem så godt, så de var i stand til at slå alarm. Pædagogseminarierne gør for lidt ud af at undervise i det. Man burde efteruddanne pædagogerne i emnet børn og depression," siger overlæge Bent Kawa fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Glostrup.

Et barn med en mulig depression stiller pædagogerne over for et stort ansvar.

"Det kan skade et barns sociale og personlige udvikling, hvis et barn med en depression ikke får hjælp i tide. Vi ved, at hvis det ikke behandles, øges tendensen til depressioner fremover. Det er de mest følsomme år, hvor barnet etablerer sin basis for resten af livet. Så det er kostbart for barnet pludselig at spilde et halvt år," siger Bent Kawa.



Overvejer ikke depression. Men mange pædagoger overvejer ikke, om et barn kan være deprimeret, eller er usikre på hvad

det er.

Grethe Nørkjær er leder i Ørnevangens Fritidshjem i Allerød. Hun har været pædagog i 32 år, men hun har aldrig været klar over, at et barn kan være ramt af depression.

"Vi oplever tit børn, der mistrives, men vi har aldrig før tænkt på, at de kunne være deprimerede. Vi mangler oplysning om, hvor det tipper over til en egentlig depression. Det er diffust," siger Grethe Nørkjær.

Gerda Hansen, leder i Børnehuset Søageren i Allerød, vil gerne handle, men er forvirret.

"Vi ved ikke, hvilke signaler vi skal se efter. Jeg tror, der går flere børn rundt og er deprimerede, uden vi opdager det," siger hun.

Vivi Elmeskov leder Børnehuset Otto i Allerød. Hun har i nogle tilfælde oplevet, at et barn pludselig har skiftet karakter og er blevet meget trist.

"Jeg oplever faktisk, at flere og flere af vores børn går rundt og er triste og kan virke depressive på grund af for eksempel en skilsmisse," fortæller hun.

Selv om hun aldrig har udelukket, at børn og unge kan få en depression, har hun ikke tænkt på det i de enkelte tilfælde.



Gå til PPR. Alle har lige deltaget i en temadag om emnet, men de efterlyser mere viden på området. For hvor går grænsen for, om et barn mistrives og så lige frem har fået en depression? Hvornår skal man gribe ind? Hvad skal man gøre? Der er stor usikkerhed blandt pædagoger, og det forstår Bent Kawa godt.

"Hvornår skal man blive nervøs for barnet, og hvornår er adfærden normal? Det er svært at vide, fordi depression kan have så mange former, symptomer og baggrunde. Men hvis man er i tvivl, skal man gå til en fagperson, i første omgang hos den lokale PPR," siger Bent Kawa.

Men pædagoger skal reagere, hvis de observerer en ændring i et barns adfærd, mener han. Det er Grethe Nørkjær enig i.

"Vi skal ikke uddanne os til psykiatere, men vi pædagoger er de, som er tættest på børnene, så vi har de største muligheder for at hjælpe. Vi kan beskrive trivsel og adfærd, men vi kan ikke stille en diagnose," siger Grethe Nørkjær.

Det er første skridt til at hjælpe et barn med en mulig depression.

"Det er vigtigt, at et deprimeret barn får hjælp. Vi skal reagere, når et barn eller en ung ændrer tilstand, frem for at slå ud med armene. Vi ved, det hjælper at behandle," siger Bent Kawa.

Behandlingen kan bestå i medicin, samtaleterapi eller blot justeringer i krav til barnet.



Hvad kan symptomerne være:

Tilstanden skal vare mindst 14 dage. Følgende symptomer kan ses:

- Sænket stemningsleje eller irritabilitet - jo yngre, jo oftere kun irritabilitet.

- Mister interesse og glæde: der er "ikke noget ved noget",man mister interessen for tidligere aktiviteter, venner, alt bliver ligegyldigt og kedeligt.

- Nedsat energi, som fører til øget træthed og mindsket aktivitet.

- Lav selvfølelse eller skyldfølelse.

- Koncentrationsbesvær. Typisk vil lærerne i skolen opleve, at præstationerne ændres og forringes.

- Psykomotorisk hæmning eller agitation. Skifter ofte.

Jo yngre, jo mere tendens til agitation. - Søvnproblemer. Som regel væsentlig anderledes end hos voksne. Problemer med at falde i søvn, hos teenagere vil derære øget søvntrang, og der byttes tit rundt på dag og nat.

- Appetitforstyrrelser. Hvor voksne mister appetitten og taber sig, vil børn og unge ofte overspise og tage på i vægt.

- Dødstanker eller selvmordstanker forekommer hos op til 2/3af de klinisk depressive og ses både før og efter puberteten.

- Uspecifikke klager over helbred, smerter, adfærdsforstyrrelser og separationsangst.



Tilstande som fobier, angst, ADHD eller DAMP-tilstande, spiseforstyrrelser, stofmisbrug, personlighedsforstyrrelser eller tilpasningsreaktioner efter eksempelvis en skilsmisse kan ligne en depression uden at være det. Det gør det svært at diagnosticere.



Hvad gør du:

Observer og reager på bratte ændringer i et barns adfærd og humør. Drøft det med dine kollegaer. Lad være at tro, du skal stille en diagnose, men overvej, om depression kan være en mulighed.

Få PPR eller den lokale børne- og ungepsykiatri til at vurdere barnet, hvis du er i tvivl.



Så mange børn og unge får depression:

Antallet af milde til moderate depressioner er stigende. De svære tilfælde af depression er uændret.

Børn: 0,4-2,5 procent får en depression. Lige mange piger og drenge rammes.

Unge: 0,4-8,5 procent får en depression. Cirka dobbelt så mange piger som drenge i denne alder rammes.