De skal finde deres egen vej

Børneopdragelsen led et uopretteligt knæk, da ungdomsoprøret for mere end 40 år siden kastede den vestlige verden ud i et opgør med autoriteterne. Der blev kimen lagt til de problemer, som forældre i teenagefamilier kæmper med i dag, forklarer Sven Mørch, lektor i ungdomsforskning ved Københavns Universitet.

Inden ungdomsoprøret voksede børn op med en autoritær opdragelsesstil, hvor de voksne bestemte, hvordan man skulle opføre sig i skolen og derhjemme, fortæller Sven Mørch.

Men med ungdomsoprøret ændrede både samfundet og opdragelsesmønstrene karakter.

"I stedet for den autoritære stil ville man gerne sætte en demokratisk stil. Den nye model handler om at sætte individet i centrum og håbe på, at de hen ad vejen finder nogle tanker om en social ansvarlighed, så de kommer til at fungere samfundsmæssigt. Man går altså fra at gøre individet til resultatet til at gøre individet til udgangspunkt. Det er den afgørende ændring," siger Sven Mørch.



Hvad synes du selv. "I familier som min vil man gerne være demokratisk over for sine børn. Man vil gerne støtte børnenes individualisering. Den nye opdragelsesmodel er ikke længere at opdrage børn, men at coache dem, og det betyder at støtte dem i det, de selv gerne vil," forklarer Sven Mørch.

Men det er måske ikke så let for børnene at finde ud af, hvad de vil, for samtidig med at børnene bliver understøttet i at gøre det, de gerne vil, forsvinder holdepunkterne i samfundet.

"Det mere organiserede, regelsatte samfund bliver deinstitutionaliseret. Der sker en nedbrydning af de institutionelle retningslinjer. Når de nedbrydes, bliver det op til folk selv at bestemme, hvordan deres verden skal fungere," forklarer Sven Mørch.

Det lægger et stort pres på børn og unge i dag om selv at finde ud af, hvad de vil, påpeger ungdomsforskeren. Og når de unge spørger deres forældre om råd, er svaret: 'Hvad synes du selv?' Og spørger de en studievejleder: 'Hvad skal jeg læse?', er svaret 'Gå efter det, du bedst selv kan lide'.

"Der sker en underbyggelse af, at det er meget op til dig selv, hvordan du bedst selv kan gøre tingene. Hvis man starter med det her grundigt og tidligt, så kommer problemerne," siger Sven Mørch.



Supernanny. Problemerne kan blive så store, at de bliver til fjernsynsprogrammer. Sven Mørch peger på Supernanny som et godt eksempel på, hvor rådvilde forældre kan blive.

I Supernanny har fortvivlede forældre gennem syv sæsoner kunnet få hjælp til en kuldsejlet børneopdragelse af tv-stjernen (som hun så blev) Jo Frost. Det er TV2, der har vist programmet, ligesom kanalen i øvrigt har haft en dansk pendant i programmet 'Forældre forfra'.

"Supernanny er et godt billede på, hvad der foregår. Forældrene kan i virkeligheden ikke finde ud af, hvordan de skal være forældre. Idéen om, hvordan de skal forholde sig til børnene, er brudt sammen, de ved ikke, hvad de skal gøre, og alle blive ulykkelige," siger Sven Mørch.

"Så ringer man efter Supernanny. I løbet af en uge - man tænker, det er løgn - får hun den lille familie til at fungere. Men hun gør det ved at vælge den strategi, som mine forældre brugte," siger han om Jo Frosts autoritære børneopdragelse.

Men Supernanny lærer i det mindste forældrene at sætte grænser og forholde sig fornuftigt til deres børn.

"Der er masser af fornuft i det, men det er samtidig ikke en strategi, som er demokratisk."



Selvansvar er løsningen. Men løsningerne fra Supernanny er ikke vejen frem for rådvilde forældre til teenagere, advarer han.

"Det hjælper ikke pludselig at indføre autoritære principper. Måske hopper små børn på den, men det er ikke en god løsning for de store."

Den gode løsning er at udvikle børnenes selvansvar, fastslår han.

"Vi skal ikke tage ansvaret fra dem, som Supernanny gør, men man skal kvalificere deres selvbestemmelse, som vi kalder det i fagsproget. Det er kolossalt vigtigt, at børn og unge i dag er i stand til at engagere sig og tage ansvar, men de skal have kvalificeret deres selvbestemmelse, før det kan lade sig gøre, så de ikke tænker så rystende privat," siger Sven Mørch og tilføjer, at unge for 50 år siden var lige så egocentriske, som unge er det i dag.

"Der er ingen forskel. Pointen er, hvordan det fungerer i det sociale felt. Mine forældre var dybt optaget af regler og regelsæt i deres egocentrisme, mens unge i dag er ligeglade med regelsæt. Det er der, vanskeligheden ligger," siger Sven Mørch.



Vejen frem. Man taler om, at unge skal finde deres identitet, men det er et populært begreb, som Sven Mørch kæmper imod.

"Det, som børn i virkeligheden skal, er at finde deres vej. Vi kalder det trajectory på udenlandsk, fordi det skal lyde af noget," griner han.

Trajectory betyder i virkeligheden projektilbane i ballistikkens verden, men kan også oversættes til 'livsbane'.

"Man skal støtte børn i at finde deres vej. Men det interessante ved at finde sin vej er, at man bevæger sig hen ad den, uanset hvad fanden man gør. Derfor handler det ikke kun om, hvad man selv synes og oplever, men hvad man gør. Det er kolossalt væsentligt, at forældrene forstår, at det handler om at få børnene til at gøre nogle af de ting, som giver dem større og større kompetencer, erfaringer, dygtighed, refleksion, sådan at de bliver dygtigere og klogere," siger Sven Mørch.