Dansk-tysk kvindekamp; Man giver da ikke børnene væk til staten

"Hun tager mødrene fra børnene", lyder det i en kun ugegammel tysk avis, Der Tagesspiegel, som i en ledende artikel beskriver den tyske familieminister Ursula von der Leyens visioner for fremtidens tyske familiepolitik.

Kritikken kommer fra en partifælle til ministeren fra det konservative parti CDU, og Ursula von der Leyen har ikke bare vakt røre i sit eget politiske bagland, men også i store dele af den tyske befolkning.

En dansker ville måske ikke blive skræmt af familiepolitiske målsætninger som: 250.000 flere vuggestuepladser inden år 2010, flere børnehaver og især heldagsbørnehaver, uddannelse af mere pædagogisk personale og mulighed for, at nybagte fædre kan tage barsel med løn, samt at mødre hurtigt efter fødslen kan komme væk fra kålgryderne og ud i karrieren.

"Men for tyskerne, der mange steder nærmest har en oldnordisk familiepolitik, er det virkelig nye boller på suppen," konstaterer Anne Juel Jensen, der er dansk etnograf og netop hjemvendt fra et femårigt ophold i Tyskland.

Det var et land, hun troede, hun kendte, men især når det gælder kvinders ligestilling, organisering af familie- og arbejdsliv og ikke mindst dagpasningssystemet, viste nabolandet sig at være eksotisk nok til et etnografisk feltstudie.

"For eksempel blev jeg enormt forbavset, da jeg så, at børnehaverne kun var halvdags," siger hun og fortæller, at normalbilledet af tyske kvinder ofte er omvendt af hendes danske kvindebillede.

"Sådan som vi ser på hjemmegående kvinder i Danmark, sådan bliver der set på udearbejdende kvinder i Tyskland. Vi finder stor identitet i arbejdet og ser lidt ned på kvinder, der ikke er i arbejde, men hvis tyske kvinder har et fuldtidsjob, så er de ravnemødre, og deres børn er nøglebørn," fortæller Anne Juel Jensen, der brugte sin forbavselse som motivation for sit speciale "Mutterpflicht und Mütterwünsche" ("Moderpligt og moderønske", red.), der sidste efterår blev udgivet som bog.



Bagud med børnepasning. Anne Juel Jensens speciale bygger på interviews med 11 kvinder fra den sydtyske landsby Tamm, der med sine 12.000 indbyggere ligger i den tyske delstat Baden-Württemberg. Landsdelen er verdenskendt for sin produktion af biler som Mercedes og Porsche og af Bosch boremaskiner, men når det handler om børnepasning, er området tilbagestående.

"Indbyggerne fortalte meget stolte, at de havde seks børnehaver, og 95 procent af børnene havde da også en institutionsplads. Men børnehaverne lukkede jo klokken 13.30, og vuggestuer var der slet ingen af," fortæller Anne Juel Jensen og beskriver det traditionelle familiebillede i landsdelen med en udearbejdende far og en mor, der tager sig af husarbejdet, indkøb, madlavning og børnene.

"Man så hele dagen kun kvinder i gadebilledet. De mødtes i kvinde-frühstück-grupper, gik tur med barnevognen, mødtes i supermarkedet, eller når de skulle hente børnene fra børnehaven," siger Anne Juel Jensen



Giver børn væk. Af de interviewede kvinder, som havde børn i børnehavealderen, var over 50 procent hjemmegående, 42 procent havde et deltidsjob på mellem 10 og 25 timer og seks procent arbejdede fuld tid, hvad der ugentligt svarede til cirka 30 timer.

"Kvinderne havde en uddannelse, men de brugte den ofte ikke, og når man spurgte, hvorfor de havde valgt at gå hjemme, var det som regel efter eget ønske og kun ubevidst på grund af tvang," siger Anne Juel Jensen, der mener, at holdningen, at børnene har brug for deres mor, ligger meget dybt i befolkningen i mange tyske landområder som Tamm. Hvis kvinder derfor skal kunne både være mødre og gøre karriere, kræver det både, at kvinderne selv ønsker at blive frigjort fra moderrollen og en gennemgribende ændring af samfundets infrastruktur.

"Der skal bygges daginstitutioner, og hele holdningen til daginstitutioner skal ændres. Det ligger simpelt hen i sproget, at det er negativt at sende børnene i daginstitution. Man siger: "seine Kinder abzugeben", som betyder, at man "giver sine børn væk" til børnehaven," siger Anne Juel Jensen og minder om den historiske baggrund for dette ordvalg.

"Den negative klang kommer simpelt hen fra Hitler-tidens eller DDR-tidens børneinstitutioner, hvor børnene blev udsat for indoktrinering i Hitler-Jugend-bevægelsen eller i Østtysklands kommunistiske institutioner. Børnene var statens ejendom, og forældrene måtte opgive dem for et højere formål," forklarer hun.



Rammen må ændres. Tamm er en vesttysk by, og forholdene, der påvises i Anne Juel Jensens studie, viser på mange måder tendenser, som er gældende for store dele af Tyskland.

En undersøgelse fra juli 2006 foretaget af det tyske familieministerium viser procentdelen af børn i vuggestue i forskellige egne af Tyskland. Heraf fremgår det, at der dog er stor forskel på øst- og Vesttyskland. I landområderne i vest går gennemsnitligt 2,4 procent af børnene i vuggestue, i Baden-Württemberg er det 2,3 procent. I byområderne er tallet 25,8 procent, mens dækningsgraden i landområderne i det gamle Østtyskland er 37 procent.

"Det er levn fra det gamle DDR, at så mange børn i øst går i vuggestue, og samme tendens gør sig gældende for børnehavebørn," siger Anne Juel Jensen.

Hun har fulgt med i situationen i Tamm, siden hun lavede sit studie i 2002-2004. Og i august 2005 åbnede der en heldagsbørnehave, som i dag er fuldt besat, fortæller hun.

"Men selvom behovet for en heldagsbørnehave i Tamm blev påvist oven i købet ved en undersøgelse blandt borgerne, var det ikke nogen nem ting at få initiativet gennemført. Det krævede syv års tovtrækkeri mellem forældregruppen og byrådet, demonstrationer, massiv lokal mediedækning og borgermøder at få børnehaveinitiativet godkendt og igangsat," siger hun og påpeger, at de lokale, ofte mandlige politikeres holdning kan være et problem i den proces.

"Daginstitutionsforholdende besluttes lokalt i Tyskland, og jeg har på bånd en optagelse af Tamms borgmester, der så sent som i 2002 siger, at "vælger en kvinde at få børn, så vælger hun også karrieren fra". Og det var den mand, der skulle beslutte, om der skulle bygges en heldagsbørnehave," siger Anne Juel Jensen, der trods stadig forbavselse over mange forhold for kvinder og familier i Tyskland ser optimistisk på fremtiden.

"Med Ursula von der Leyen ved roret lader det til, at tiden er ved at være inde til, at kvinderne selv kan rejse et kvindeoprør, samtidig med der politisk stilles de nødvendige rammer i udsigt," siger Anne Juel Jensen og nævner Ursula von der Leyens kamp for barsel til mænd, økonomisk støtte til forældre, så begge har råd til at arbejde, og hendes revolutionerende opbygning af et nyt børnepasningssystem i Tyskland som et gangbart alternativ til forældrenes egen pasning.



Den gryende holdningsændring i befolkningen skimtes også i

"Der Tagesspiegel". To læserindlæg roser ministerens initiativer under overskriften: "Dobbeltverdiener sind keine Rabeneltern" (Forældre med dobbeltindkomst er ikke ravneforældre, red.).

Specialet "Mutterpflicht und Mütterwünsche - Eine ethnographische Studie in einer schwäbischen Kleinstadt", af Anne Juel Jensen (2006). Udgivet på tysk ved forlaget Tübinger Vereinigung für Volkskunde. Kann købes på www.tvv-verlag.de. Pris 12 euro.

Se også BUPL's publikation "Børn i Europa" nr. 7 november 2004 på www.bupl.dk/publikationer.