Dansk pædagogik rejser ud

Inddragelse af børnene, selvforvaltning, leg, en højt udviklet fritidspædagogik og børnepasning, der varetages af kvalificerede og højtuddannede pædagoger. Det er kendetegn ved den danske pædagogiske model. Flere lande lader sig inspirere.

Pædagogisk udvikling i Litauen

Fra 1993 til 2005 samarbejdede Danmark og Litauen om et pædagogisk udviklingsarbejde, der har ført til en stor udvikling af pædagogikken i den forhenværende sovjetstat.

Før var børnehavelivet i Litauen præget af disciplin, og pædagogerne diskuterede ikke pædagogikken med hverken ledere eller forældre. Men litauerne ønskede at udvikle børnehaverne og pædagogikken, da landet stod over for en helt ny epoke efter Sovjetunionens fald. De vendte blikket mod Danmark.

Projektet blev til i et samarbejde mellem Egmont Fonden, Pædagoguddannelsen Jydsk og Open Society Foundation i Litauen. Ved projektets afslutning i 2005 har flere end 60 daginstitutioner i Litauen været involveret, og 10 af dem er udpeget til særlige uddannelsessteder. Samtidig er der blev blevet oprettet et toårigt efteruddannelsesprogram og en treårig basisuddannelse til pædagoger.

Projektet har givet inspiration til et nyt udviklingsprojekt i Georgien, som er under forberedelse.

Man kan læse om projektet i Litauen i bogen 'Pædagogisk udviklingsarbejde i teori og praksis', skrevet af Egmont Fondens danske udviklingskonsulenter Christian Rask

Matthiesen og Erik Stærfeldt.



Georgien satser på leg og fantasi

Hvordan kan man få mere leg? Hvordan kan man få mere fantasi? Hvordan kan man udnytte sine indendørs og udendørs arealer bedre, sådan at man giver børnene mange flere muligheder, end de har i dag? Det er blot nogle af de spørgsmål, som ledere i georgiske børnehaver har interesseret sig for, når Christian Rask Mathiesen, der er cand.psyk og lektor på Pædagoguddannelsen Jydsk, har besøgt Georgien for at forberede et udviklingsprojekt inden for førskolesektoren i Georgien.

Et af projektets vigtigste mål er at øge en demokratisk kultur på alle niveauer i førskolesektoren.

"Geogierne elsker deres børn, ligesom folk gør over hele verden, men det forhinderer ikke, at der stadigvæk er mange rester af det gamle Sovjetunionen med en forholdsvis autoritativ tilgang til pædagogik. Vi vægter de demokratiske principper højt, og alt, hvad man laver i arbejdet med børn, skal være gennemsyret af en demokratisk og anerkendende tilgang i år 2010," mener Christian Rask Mathiesen, som regner med projektet skydes i gang til næste forår.



Kina importerer dansk pædagogik

Kinesiske studerende fra byen Changzhou, der ligger 160 kilometer fra Shanghai, modtager undervisning i pædagogik fra Danmark i fagene drama, psykologi, værkstedsfag, naturfag og kulturmødeprojekter.

Det er Pædagogudannelsen Jydsk, som sender undervisere til Kina for at gennemføre intensive undervisningsforløb på to uger ad gangen. Projektet er et samarbejde mellem Jydsk og Changzhou Institute of Technology, som uddanner 'førskolelærere'.

Kina har gennemgået en stor udvikling inden for teknologi, videnskab og byggeri og har en stærk økonomisk vækst. Nu ønsker kineserne også at udvikle det humanistiske område, fortæller international koordinater fra Jydsk, Kirsten Due Kjeldsen, der også selv har været i Kina.

"Moderne kinesiske forældre efterspørger et mere internationalt og demokratiseret børnesyn. Nu mener kineserne, at vi kan tilføre deres uddannelse nogle af de værdier," siger hun.

De kinesiske studerende på den internationale linje kommer til Danmark på deres fjerde studieår.

Pædagoguddannelsen Jydsk sender også danske studerende til Changzhou i praktik. Indtil nu har cirka 80 studerende været afsted. Kineserne er så glade for de danske studerende, at de tilbyder gratis indlogering i lejligheder, størstedelen af rejseudgifterne betalt, gratis internetadgang og simkort til mobiltelefonen.



Danske pædagoger inspirerer i Afrika

To danske pædagoger er netop nu i Ghana for at inspirere og dele deres efaringer med deres ghanesiske kolleger. Det har mange før dem været i de otte år, hvor BUPL har samarbejdet med den ghanesiske lærer/pædagogorganisation GNAT om at forbedre vilkårene for ghanesere, der arbejder med børn i alderen nul-seks år.

De danske pædagoger har videregivet erfaringer om blandt andet leg, gruppearbejde og udendørs aktiviteter, som nu danner basis for deres ghanesiske kollegers arbejde.

Et vigtigt mål for projektet har været at få ghaneserne til at organisere sig fagligt, på trods af at arbejdet med børn i nogle områder ikke engang giver løn, men bare honoreres med lidt naturalier til familiens underhold. Projektet har hjulpet omkring 3000 ghanesere, der arbejder med børn i den private sektor, til at højne deres professionelle status, erfaring og indkomst.

Fra juli i år står GNAT selv for at fortsætte udviklingen i Ghana.

Samarbejdet med BUPL fortsætter i nabolandene Benin, Togo, Sierra Leone og Niger. Her er fokus på 'early childhood education and care' frem til 2012.



Pædagoguddannelse a la Danmark

I Skotland arbejder man på at oprette en pædagoguddannelse efter dansk model. En pædagogisk uddannelse, som den vi kender fra Danmark, eksisterer nemlig ikke i Skotland. Derfor er arbejdsstyrken på det pædagogiske område ofte mindre uddannet og dårligt betalt.

En delegation på otte skotske kommunale arbejdsgivere, praktikere og uddannelsesfolk har været i Danmark i år for at samle inspiration. De blev især betaget af den høje grad af professionalisme og de danske pædagogers faglige stolthed. Samtidig blev de positivt overrasket over de danske pædagogers evne til at vurdere, hvornår de skal gribe ind i forhold til børnene, og hvornår de skal holde sig tilbage.

"Noget, der slog mig, var fraværet af voksen tilstedeværelse og engagement på en positiv måde. Børnene var meget alene, når jeg observerede dem. De lavede brød over bål og klatrede i træer. Der er et højt niveau af tillid til børnene. Vi sætter ikke børn i de situationer," siger en af deltagerne, David Bruce, i den rapport, som gruppen har udarbejdet med gode råd til det videre arbejde i Skotland.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.