Dannelse for alle. Udskældt begreb får nyt liv

Chopins etuder eller læsning af en særlig kultur­kanon. Der er langt mere ved dannelsesbegrebet end en dannet overklasses elitære smag. Det har kulturkritikere siden filosoffen Friedrich Nietzsche påpeget. Og med sin nye bog, ’Dannelse - en samtidskritisk og idéhistorisk revitalisering’, skriver Steen Nepper Larsen sig ind i tvisten om dannelsesbegrebet. Hans ambition er at forny det på en gang udskældte og efterstræbte begreb og gøre det brugbart for alle, der tror på og er engageret i livslang læring. Ikke mindst for pædagoger, der er med til at pirre børns lyst til udvikling.



Hvorfor et nyt dannelsesbegreb?

»I dag interesserer uddannelsespolitikere sig ikke for dannelse. De er mere interesserede i, at man hurtigt bliver færdig og lever op til nogle læringsmål. Alligevel griber man til dannelse, når man skal tale om det, der er andet og mere end uddannelse og mere end nogle kompetencer, der skal til for at varetage et job. Som begreb er dannelse belastet af at være gift med de dannede klassers særlige smag og vaner. Men dannelse er også universalistisk, noget for alle og enhver.«



Er det nok at være dannet?

»Nej. Man skal også kunne leve op til alle de krav, der stilles til én om at være kompetent, selvtænkende og strategisk. Og man skal lære at spise, gå og tale. Der er utallige ting, mennesker som livslangt lærende dyr skal lære. I dag er dannelse også at vide noget om økonomi og konkurrencesamfundet. Hvad man skal lære, kan komme helt bag på én. Hvem havde regnet med, at 100.000 danskere skulle læse Yahya Hassan og herigennem blive inviteret indenfor i nogle kulturelle og sproglige dannelsesprocesser, som i virkeligheden er en begivenhed. Dannelse hænger sammen med begivenheder, vi ikke kan kontrollere, og en foranderlig verden, vi åbner os over for. Derfor handler det om at opøve en grad af modtagelighed over for og nysgerrig tilgang til verdens vrimmel. Du kan blive et helt andet menneske og så at sige overskride dig selv ved at åbne dig over for ny viden og tænkning på alle mulige områder.«



Hvad er pædagogernes rolle?

»Det er for eksempel, når de sammen med børnene undersøger verden og præsenterer dem for noget, som er overraskende for dem. Måske står man ude i sneen og koger suppe til hele børnehaven og bruger nogle særlige grøntsager, som ikke alle har smagt før. Eller man hører klassisk musik sammen. Det er ikke givet, hvad mediet er – men det drejer sig om overskridelseskunst, hvor børn opdager, at verden er større end det, man umiddelbart ser i sit eget spejlbillede.«