Dagpengefælden: Sendt ud i uvisheden

Jeg kan jo ikke bare give op

Mange tak for din ansøgning. Der er 150 ansøgere til jobbet.

Den besked har Mikkel Klaus Løjborg fået adskillige gange, siden han blev fyret for nogle år siden.

»Selvom jeg prøver at holde modet oppe, er det ved at være surt at få den samme besked. Jeg ser det som en halv sejr bare at komme igennem nåleøjet og blive blandt en af de seks, der kommer til samtale,« siger han.

Mikkel Klaus Løjborg har det bedst med at have noget at stå op til om morgenen. Som dagpengemodtager falder man let ind i en dårlig rytme, fortæller han, og derfor har de bedste perioder for ham været, når han har været i aktivering og praktik.

Da tidspunktet nærmede sig, hvor Mikkel Klaus Løjborg ville ryge ud af dagpengesystemet og komme på kontanthjælp, fyldte én bekymring særligt meget i hans hoved: Ville han kunne beholde sin ejerlejlighed?

»Det var en lettelse for mig at finde ud af, at jeg godt kunne blive boende. Men hele forløbet var kaotisk, og ingen havde styr på min situation. Jeg blev først varslet om, at jeg var med i akutjobforløbet, da jeg var røget ud af dagpengesystemet,« fortæller Mikkel Klaus Løjborg.

Nu har han fået tilknyttet en akutvejleder, som formidler kontakter til institutioner og forsøger at lave aftaler på hans vegne.

»Og det er fint nok. Men jeg er stadig én blandt 150 ansøgere,« siger han.

Den ledige pædagog håber på at finde et job med løntilskud, for det er lettere at søge arbejde, når man kan skrive i sit CV, at man har noget at lave. Det er for sent for ham at sætte sig tilbage på skolebænken og tage en ny uddannelse. Det kender han sig selv godt nok til at vide. Men han er ikke bleg for at søge uden for pædagogfaget, hvis der åbner sig en mulighed inden for andre brancher.

»Jeg har tænkt over, at jeg som gammel soldat måske kan finde et vagtjob, hvis jeg kan få de specialkurser, der kræves. Det handler for mig om at blive ved med at søge. Jeg kan jo ikke bare give op,« siger han.

Mikkel Klaus Løjborg, født 1977, bor i Næstved, mistede dagpengeretten 6. januar. Søger job i løntilskud.



Jeg har valgt at være positiv

Det kan være svært at se det positive i situationen, når man som arbejdsløs pædagog mister sine dagpenge på grund af de nye regler og i stedet må søge om kontanthjælp. Men Vibeke Juhl Wulff insisterer på at gøre forsøget.

»Jeg er heldigt stillet, for jeg har en god familie og gode veninder, som bakker mig op i de valg, jeg træffer. Jeg har valgt at være positiv. Det kan man selvfølgelig ikke være hver dag, men man kan godt være bevidst om at prøve at se det gode i sin situation,« lyder det fra pædagogen.

Hun arbejdede i mange år i en SFO, men støjniveauet blev for højt for hende, og hun måtte finde noget andet at tage sig til. Så fandt hun job i en institution for udviklingshæmmede voksne. Men der var meget vold, og efter en sygemelding med en forstuvet tommelfinger kunne Vibeke Juhl Wulff se, at hun ikke kunne blive i sit arbejde.

Hun fik ansættelse som støttepædagog for et barn i skolen. Men barnet blev meldt ud, og i mellemtiden var der indført ansættelsesstop i kommunen, så Vibeke Juhl Wulff måtte starte forfra endnu en gang. Det blev til et job i en specialklasse med mulighed for forlængelse, men den mulighed eksisterede ikke, da det kom til stykket. Og siden da har der ikke været arbejde at finde for den erfarne pædagog.

»Selvom jeg forsøger et år mere, er det ikke realistisk, at jeg får arbejde som pædagog, for der er mange om buddet. Man må gå andre veje, når den vej, man følger, ikke fører til et job. Og jeg er begyndt at erkende, at pædagogvejen er endt blindt for mig,« siger Vibeke Juhl Wulff.

Derfor har hun gennem et stykke tid haft fokus på at uddanne sig. Da ledige som

Vibeke Juhl Wulff fik mulighed for et halvt års uddannelse med en særlig ydelse, slog hun til med det samme. Nu følger hun et modul på diplomuddannelsen til erhvervs-, karriere- og uddannelsesvejleder.

»Jeg håber på at stå stærkere efterfølgende, men hvis jeg stadig ikke kan finde arbejde bagefter, vil jeg forsøge at få resten af uddannelsen betalt eller se, om jeg selv kan få den finansieret. Jeg får i hvert fald ikke noget arbejde af at stå stille,« lyder det fra Vibeke Juhl Wulff.

Vibeke Juhl Wulff, født 1965, bor i Skanderborg, mistede dagpengeretten 13. januar. Tager et halvt års diplomuddannelse.



216 timer kostede Dorthe dagpengene

Træls og hård. Sådan beskriver 37-årige Dorthe sin tilværelse de seneste år, hvor hun har været ledig på dagpenge med to børn.

»Der er ting, vi må sige nej til. Ferie kommer vi heller ikke på. Det sætter sit præg på vores liv, og det er jo ikke, fordi jeg ikke vil have et arbejde og ikke gør noget for at få det,« siger Dorthe, der både har en uddannelse som køkkenassistent og pædagog bag sig.

Siden hun blev færdiguddannet har hun haft flere vikariater og været på barsel to gange. Men hun har ikke været så heldig at finde fast arbejde. Sidst, hun blev ledig, var i april 2012. Hun har sendt op mod 200 ansøgninger af sted siden.

»Men de fleste gange er man bare endnu en i bunken. Der er rask væk et sted mellem 100 og 300 ansøgere. En enkelt gang er jeg blevet kaldt til samtale, men fik ikke jobbet,« fortæller Dorthe.

Spænder livremmen ind. Nu må Dorthe og hendes familie spænde livremmen ind endnu et hak, for i januar faldt hun for de nye dagpengefrister og kom i stedet på kontanthjælp. Den arbejdsløse pædagog var bekymret over skiftet og bad derfor jobcentret om et møde.

Hun manglede kun 216 timers arbejde for at kunne få en ny periode på dagpenge. Ikke fordi hun gerne vil være på dagpenge. Allerhelst vil hun have et fast arbejde og blive der i mange år. Men dagpenge er stadig bedre end kontanthjælp. Forskellen inden skat er 4.000 kroner om måneden for Dorthe, og det kan mærkes, når man ikke har meget i forvejen, som hun siger.

Men beskeden fra jobcentret var, at de ingenting kunne gøre. Nu tærer den psykiske effekt af at være kontanthjælpsmodtager på Dorthe.

»Jeg føler mig halvt umyndiggjort. Jeg ved en masse og kan en masse, men jeg må ingenting. Mange siger, at det er noget bøvl med dagpenge, men i sammenligning med kontanthjælp er det ingenting.«

En i mængden. I dag, hvor langt de fleste stillinger søges via mail eller nettet, er det svært for Dorthe at skille sig ud fra mængden. Hun vil gerne ringe til arbejdspladsen og besøge den, inden hun sender sin ansøgning. Men hun er nødt til at tænke på benzin­priserne og telefonregningen.

Dorthe har allerede søgt flere akutjob, men har ingen fidus til ordningen.

»Jeg har en mistanke om, at nogle arbejdspladser slår stillingen op som akutjob for at undgå akutledige. De vil undgå at få en medarbejder ind, der har været væk fra arbejdsmarkedet i et stykke tid. Hvis jeg søger en stilling, der ikke er et akutjob, prøver jeg at lade være med at vise, at jeg har været ledig i et stykke tid,« siger hun. n

Dorthe har bedt om ikke at få sit efternavn nævnt i artiklen.

Dorthe, født 1975, bor i Sønderjylland, mistede dagpengeretten 20. januar. Hun er nu i virksomhedspraktik.



Derfor mistede Mikkel, Vibeke og Dorthe deres dagpenge

VK-regeringen besluttede sammen med Radikale Venstre i 2010 at halvere dagpengeperioden fra fire til to år. Ændringen skulle være trådt i kraft i 2012. Den nuværende S-SF-R-regering forlængede dagpengeperioden med et halvt år for dem, der blev ramt først af ændringen, og indførte senere akutpakke 1, 2 og 3.

Næsten 10.000 ledige mistede dag­pengeretten i de første to måneder af 2013. Heriblandt 90 BUPL-medlemmer.