Dagpengefælden: Institutioner: De akutledige er velkomne hos os

8 ud af 10 institutioner er klar til at ansætte akutledige. Det viser en rundringning, som Børn&Unge har foretaget. De vil endda foretrække dem frem for almindelige ansøgere, hvis kvalifikationerne er på plads.

Når de arbejdsløse pædagoger Mikkel, Vibeke og Dorthe søger deres næste akutjob, vil deres ansøgninger blive læst godt igennem af institutionslederne. Arbejdspladserne er klar til at tage imod de akutledige og lader sig ikke på forhånd afskrække af, at ansøgerne har været længe væk fra det ordinære arbejdsmarked.

Sådan svarer 8 ud af de 10 institutionsledere, som Børn&Unge har været i kontakt med i en rundringning til institutioner med opslåede akutjob.

»Det behøver ikke at være negativt, at man er akutledig. I øjeblikket har jeg en pædagog i jobtilbud, som jeg godt kunne finde på at ansætte på et senere tidspunkt. Hun bliver akutledig til maj, og hendes eneste mangel er, at hun blev færdiguddannet på det forkerte tidspunkt og er meget ung,« fortæller Hanne Jensen, SFO-leder i Rollingen i Faxe Kommune.

Jonas Feldbæk Nielsen er områdeleder i

Rudersdal Kommune, hvor Børnehuset Sjælsø for nyligt søgte en pædagog. Han har netop ansat en akutledig i en anden stilling og synes ikke, at de akutledige skiller sig væsentligt ud fra det øvrige felt.

»Folk har generelt en blandet erfaring, når de søger. Nogle har i en periode været ude i det private erhvervsliv og søger nu tilbage. Det er sjældent, at vi får en meget strømlinet ansøgning med stor erfaring fra den samme arbejdsplads,« siger han.

Akutledige har førsteret. De 10 institutionsledere svarer generelt, at det er ansøgernes kvalifikationer og deres match med den efterspurgte profil, der er afgørende for, om de får jobbet.

På syv af institutionerne vil man dog foretrække en akutledig, hvis man står med flere kandidater, der er lige egnede til stillingen.

Steen Kjeldsen, der er dagtilbudsleder i Svendborg Kommune og for nyligt søgte en pædagog til Thurø Børnehave, forklarer situationen på denne vis:

»Hvis vi har folk til samtale, hvor der ikke er meget, der skiller dem ad, vil det tælle til ansøgerens fordel, at vedkommende er udfaldstruet.«

Tvunget til akutjob. Samtlige institutioner i rundringningen forklarer, at de af kommunen var forpligtet til at slå den ledige stilling op som akutjob.

Det stemmer godt overens med det billede, KL har af kommunernes opbakning til akut-jobordningen.

Chefkonsulent Jakob Jensen forklarer, at der til og med uge 7 var slået 4.500 kommunale akutjob op, og at alle landets kommuner på nær én har bidraget til antallet.

»Kommunerne har bakket op om akutjob-ordningen på forskellig vis. Hovedmodellerne er, at man har valgt at slå alle stillinger, alle midlertidige stillinger eller alle nye stillinger op som akutjob,« forklarer Jakob Jensen.



9.600 har mistet dagpengene

De 90 pædagoger, der har mistet dagpengene i år, er langt fra de eneste. I januar mistede ca. 5.500 ledige dagpengene. I februar har 4.177 ledige mistet dagpengene, viser den nyeste optælling fra a-kasserne og AK-Samvirke. Dermed nærmer antallet af ledige, der har mistet dagpengene som følge af dagpengereformen, sig næsten 10.000 efter blot to dagpengemåneder.

Der er et lille lys forude. Verner Sand Kirk, direktør i AK-Samvirke, vurderer, at antallet af ledige, der månedligt vil miste dagpengene frem mod juli, efterhånden vil falde.

»Lige nu ser vi effekterne af den meget hårde indfasning, som regeringen og forligspartierne bag dagpenge­reformen har valgt. Efterhånden, som vi kommer længere hen på året, vil antallet af ledige, der mister dagpengene, heldigvis falde. Men i det første halve år af 2013 vil vi lande på flere end de 23.000, som regeringen nu har opjusteret deres skøn til,« vurderer Verner Sand Kirk, som advarer:

»Lige nu bliver de ledige, der mister dagpengene, reddet af uddannelsesydelsen, men den mulighed forsvinder til juli. Herefter vil mindst 1.500 ledige miste dagpengene hver måned. Så problemet fortsætter uanset hvad,« siger han.



Rammes forskelligt

Den enkelte arbejdsløse pædagog, der ryger ud af dagpengesystemet, rammes præcis lige så hårdt som alle andre. Men som gruppe er pædagogerne ikke nær så udsat som for eksempel medlemmer af 3F’s a-kasse og medlemmer af HK’s a-kasse. Det viser statistik fra AK-Samvirke, der er paraplyorganisation for a-kasserne.

Pædagogerne udgør 2,7 procent af alle dagpenge­forsikrede. De udgør dog kun 0,9 procent af de forsikrede, som har mistet deres dagpenge.

Omvendt er det for medlemmerne af 3F’s a-kasse: De udgør 12.5 procent af de forsikrede og hele 32 procent af dem, der er faldet ud af dagpengesystemet. Det vil sige, at cirka hver 3., der har mistet dagpengene de første to måneder af 2013, kommer fra 3F’s a-kasse. Hver 10. kommer fra HK’s a-kasse. Hver 8. kommer fra Kristelig A-kasse.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.