Cutting; Afhængig af smerten

Bo Møhl, ledende psykolog på Psykiatrisk Klinik på Rigshospitalet, forklarer at denne form for selvskadende adfærd - eller selvmutilerende adfærd, som han kalder det - ikke længere er noget, som kun ses hos psykiatriske patienter, incestofre og autister, som man måske forestiller sig.

"I enhver gymnasieklasse er der en eller flere af pigerne, der skærer sig selv, brænder sig med cigaretter eller lignende," skriver han i en videnskabelig gennemgang af fænomenet cutting i fagtidsskriftet Psyke & Logos fra foråret 2005.

Her understreger Bo Møhl, at der er tale om en næsten epidemisk udvikling, og at den umiddelbart uforståelige adfærd hurtigt får karakter af en lystbetonet afhængighed, fordi pigerne opnår en indre ro, når de ser blodet flyde.

"Det er karakteristisk for mange, der skader sig selv, at de har en diffus fornemmelse af, hvad der sker i dem. De kan have svært ved at skelne

mellem følelser som vrede, selvhad, angst, depression, stress og lignende, men oplever det som en diffus, uudholdelig, indre spænding," skriver han.

En stor del af de unge savner simpelthen ord for de følelser, de går og tumler med, og derfor kan snitteriet komme til at fungere som en slags sikkerhedsventil.

"Cutting er en hurtig måde at komme af med eller minimere indre spænding og smertefulde følelser," fastslår Bo Møhl.

Også indre tomhed kan tilsyneladende dulmes ved at lade blodet pible frem,

forklarer chefpsykologen, der har den opfattelse, at de færreste af pigerne rent faktisk ønsker at tage livet af sig. De ved nøjagtig, hvor de skal skære og hvor dybt, for at det netop ikke bliver livstruende.

"Cutting er en copingstrategi i forhold til psykiske og sociale vanskeligheder, og den adfærd, som umiddelbart virker destruktiv bliver paradoksalt nok en måde at overleve på," skriver han.

Bo Møhl beskriver, hvordan mange - men ikke alle - udvikler en stærk afhængighed af at skære i sig selv. En afhængighed, der kan sammenlignes med alkoholikerens drift mod alkohol eller anorektikerens trang til at sulte sig.

"I sin udviklede form udviser cutteren alle de klassiske tegn på afhængighed: Hun har en stærk trang til at skære sig, og hendes tanker kredser konstant om muligheden for at føre det ud i livet. Trangen bliver ind imellem så overvældende, at hun ikke kan modstå impulspresset, selv om hun godt ved, at det er skadeligt for hende. Hendes psykiske tilstand ændres op til og under cutting-seancen, og i sin søgen efter dette kick kan hun glemme alt omkring sig," lyder beskrivelsen.

Bo Møhl argumenterer også for, at afhængigheden kan have en kemisk forklaring:

"Når cutteren oplever smerte, udløses kroppens egne smertedæmpende og lystfremkaldende stoffer, endorfiner eller enkephaliner, der fuldstændig svarer til morfin eller heroin. Personen får et kick og oplever en intens lyst og må gentage adfærden igen og igen for at forhindre udviklingen af abstinenssymptomer."

Afhængighedsaspektet betyder, at behandling kun kan lykkes, hvis cutteren er motiveret for at komme ud af sit "misbrug." Og behandlingen er under alle omstændigheder både kompliceret og tidkrævende, pointerer Bo Møhl.



Kilde: "At skære smerten bort - om cutting som drug", Psyke & Logos, 26, 2005



Alle skoler burde ha' En specialpædagog

Mette Jørgensen blev ansat som specialpædagog på Nordagerskolen i Ringe for halvandet år siden. At det er en god investering for skolen, er hun slet ikke i tvivl om:

"De her piger har sikkert også været der tidligere i mindre omfang. Vi har bare ikke fået øje på dem som andet end forstyrrende elementer i undervisningen, men nu bliver alle problemerne trevlet op. Det er min opgave at få øje på dem så tidligt som muligt," siger Mette Jørgensen.

Efter hendes mening skulle alle større skoler have en specialpædagog ansat.

"Det er ikke rimeligt at overlade til lærerne både at skulle undervise og tumle rundt med de her piger," siger Mette Jørgensen, der tidligere har arbejdet som institutionsleder på Nørrebro.

"Havde jeg været nyuddannet, havde jeg helt sikkert knækket nakken. Det er kun fordi, jeg har lidt hår på brystet, at jeg kan tackle det, men jeg nyder mit arbejde. Det er det mest spændende job, jeg har haft," understreger hun.