Bureaukratisk inferno. Vi får mindre tillid og mere kontrol

Kravene om dokumentation fylder pædagogernes hverdag og tager tid fra børnene.

’Stort set alt skal dokumenteres. Lige nu er vi ved at indføre en kvalitetsrapport, som skal indeholde alt fra arbejdsmiljø til graden af den enkeltes uddannelse’, skriver en pædagog i undersøgelsen ’BUPL’s tillidsbarometer 2014’, som netop er offentliggjort.

’Dokumentation’ er således den absolutte topscorer, når pæda­gogerne i undersøgelsen skal pege på et område, hvor der er behov for forenkling. Hele 68 procent af pædagogerne peger på ’omfanget af skriftlig dokumentation’. På andenpladsen kommer ’ændring af administrative sagsgange’, mens ’procedurer omkring børn med behov for støtte’ ligger på en tredjeplads.

Når pædagogerne skal beskrive, hvilke former for dokumentation, der fylder mere i dag end for et år siden, så har 132 pædagoger et konkret bud. Kun 6 nævner et område, hvor kravet om dokumentation i dag fylder mindre end for et år siden.



Der sker ikke noget. BUPL- formand Henning Pedersen kan godt forstå, at pædagogerne er trætte af kravene om dokumentation.

»Jeg kan især forstå, at man er træt af igen og igen at høre, at ’nu skal vi afbureaukratisere, nu skal vi af med den overflødige dokumentation, nu skal vi ind til kerneopgaven’. Man bliver simpelthen bare så træt, når man år efter år hører det sagt, og når der bare ikke sker noget. Det er stadig det samme. Det forstærker følelsen af, at arbejdsgiverne ikke mener det alvorligt,« siger Henning Pedersen.

Pædagogerne synes, at de alt for ofte spilder tiden med opgaver, som ikke er relevante for kerneopgaven – arbejdet med børnene.

’Vi har kontraktmål, som er obligatoriske for institutionen, besluttet af forvaltningen/byrådet, og som ofte er – ikke ligegyldige – men næsten’, skriver en pædagog, der langtfra er alene om at have ligegyldige opgaver, der ikke udspringer af institutionens behov.

55 procent af deltagerne i undersøgelsen bruger i høj eller nogen grad tid på opgaver, som efter deres mening ikke tjener et pædagogisk formål.



Væk med bureaukrati. Men nu skal det være lettere at være offentligt ansat. En tillidsreform skal luge ud i de mange regler og krav, som blandt andet pædagoger er underlagt.

Indenrigsminister Margrethe Vestager (R) er ansvarlig for tillidsreformen. Hun har tidligere peget på, at netop medarbejdernes og ledernes faglige viden skal være med til at bestemme, hvordan opgaverne skal løses på sygehuse og i børnehaver.

»Medarbejderne skal ikke spilde deres tid på unødvendigt bureau­krati og ulogiske arbejdsgange,« sagde indenrigsministeren, da tillidsreformen i marts blev skudt i gang med en startpakke.

Tillidsreformen udspringer af en mini-trepartsaftale om samarbejde og modernisering af den offentlige sektor, som regeringen har indgået med Kommunernes Landsforening (KL), Danske Regioner, Offentligt Ansattes Organisationer, Akademikerne og FTF – den hovedorganisation, BUPL er en del af.

Men pædagogerne regner ikke med, at de bliver vist mere tillid i fremtiden. Kun hver tiende pædagog forventer, at de kommende år vil give dem mere tillid. 3 ud af 10 forventer endnu mindre tillid, viser ’BUPL’s tillidsbarometer 2014’. Samtidig forventer halvdelen af pædagogerne, at de bliver udsat for mere kontrol de kommende år.

Mere tillid og mindre kontrol er ellers lige, hvad pædagogerne sukker efter.

’Det ville frigøre meget tid til det pædagogiske arbejde, hvis forvaltning/politikere havde tillid til, at institutionerne kunne udfylde de kommunale mål på andre måder end ved at formulere pædagogik ud fra kommunale skabeloner’, som en pædagog skriver.



Forventninger. Henning Pedersen er ikke overrasket over, at pædagogernes forventninger er så lave.

»Jeg synes heller ikke, at arbejdsgiverne – kommunerne – har givet nogen som helst anledning til, at man skulle tro på mere tillid,« siger Henning Pedersen.

»Regeringen taler om modernisering og tillid til medarbejderne, men vi har ikke set et eneste konkret initiativ endnu,« siger han.

Han er heller ikke sikker på, at tillidsreformen vil gavne.

»Hvis ikke vi får konkrete tilkendegivelser fra arbejdsgiverne, så bliver det meget vanskeligt at få pædagogerne til at tro på, at den tillidsreform kan føre til noget bedre i deres daglige arbejde,« siger Henning Pedersen.



De 7 principper bag tillidsreformen

I aftalen mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen lægger 7 principper bunden for reformen. Her kan du se principperne:



1. Styring i den offentlige sektor skal fokusere på mål og resultate.

2. Dialog, åbenhed og klare mål skal være udgangspunkt for opgaveløsningen.

3. Ledelse og styring skal tage afsæt i tillid og ansvar.

4. Udvikling og fagligt handlerum skal bygge på velbegrundet dokumentation.

5. Opgaveløsningen skal baseres på viden om, hvad der virker.

6. Ledelse og engagement skal fremme innovation.

7. Offentlig service skal inddrage borgernes ressourcer.



På hvilke områder mener du især, at der i din kommune er behov for at forenkle og lette de administrative og dokumentationsmæssige krav?

Svar i %

Omfanget af skriftlig dokumentation 68

Ændringer af administrative sagsgange, it-systemer, regnskabssystemer mv. 49

Procedurer omkring børn med støtte 48

Praktiske opgaver (vedligehold, rengøring, snerydning mv.) 46

Administrative opgaver (løn, vikar, aflæsning af el mv.) 38

Krav om tilfredshedsmålinger 38

De kommunale skabeloner til dokumentation 36

Kravene ift. politikker i institutionen (kost, vold, sorg, sol osv.) 30

De løbende henvendelser og forespørgsler fra forvaltningen 29

Projekter, ansøgninger til puljer mv. 24

Krav og procedurer i forbindelse med det kommunale tilsyn 15



Her kunne deltagerne svare flere gange, derfor er summen mere end 100 %.

Kilde: ’BUPL’s tillidsbarometer 2014’.