BUPL-PMF; To alen af det samme stykke

Hvis det kommer dertil, burde det ikke frembyde de helt store vanskeligheder for BUPL og PMF at finde ud af at indrette sig sammen i et nyt pædagogisk fællesforbund. Kendsgerningen er nemlig, at de to forbund i deres væsen og opbygning har i massevis af fællestræk.

Begge er udprægede kvindefagforeninger. I PMF er kvinde-andelen 87 procent, mens den i BUPL er 85 procent.

BUPL er grundlagt i 1973, PMF året efter. Fra 1980 frem til 1991 havde de to forbund stort set lige mange medlemmer, hvorefter BUPL løb voldsomt i vejret, blandt andet som følge af fusionen med Landsforening Danske Klubfolk. PMF stagnerede derimod og har på det seneste ligefrem tabt medlemmer. Mens PMF i dag har lidt over 28.000 medlemmer, har BUPL godt 49.000, hvortil kommer 4500 studerende.

Som i BUPL er også de lokale PMF-fagforeninger selvstændige juridiske og økonomiske enheder. Det vil sige, at de hver for sig kan indgå aftaler og foretage økonomiske dispositioner uden at spørge forbundsfællesskabet om lov. Teoretisk set kan de altså også gå fallit uden derved at trække andre med sig i faldet.

Begge forbund har 23 fagforeninger. Deres geografiske dækningsområde er ikke ganske sammenfaldende.

10 PMF-fagforeninger følger amtsgrænserne. Hos BUPL er det 12, som gør det.

Københavns Amt består af fem fagforeninger. Hos BUPL er det seks.

Københavns og Frederiksberg Kommuner udgør én PMF-fagforening. Hos BUPL har hver kommune sin egen fagforening.

Fyns Amt er opdelt i en PMF-fagforening for Odense/Vestfyn og en for resten af amtet. Hos BUPL forventes de to fynske fagforeninger slået sammen i løbet af foråret.

Der er i PMF tre fagforeninger om at dække Århus Amt - en for Århus Kommune, en for Århus Amt syd og en for Djursland. Hos BUPL er der kun to. En for Århus Kommune og en for resten af amtet.

Nordjyllands Amt har to PMF-fagforeninger -en for Himmerland og en for Vendsyssel. BUPL Nordjylland dækker hele amtet.



Kollektiv ledelse. PMF har i modsætning til BUPL hverken nogen formand eller næstformand. Forretningsudvalget på seks medlemmer udgør en kollektiv ledelse.

Højeste myndighed er kongressen, som holdes hvert andet år i lige år, akkurat som i BUPL.

Hovedbestyrelserne har i begge forbund karakter af et repræsentantskab, idet medlemmerne er valgt på generalforsamlingerne i de lokale fagforeninger. Dog er der den forskel, at fagforeningsformænd og kasserere ikke er valgbare til BUPLs hovedbestyrelse, hvad de er til PMFs.

Begge forbunds arbejdsløshedskasser er stærkt decentraliserede, men ledigheden blandt pædagogmedhjælpere er markant højere end blandt pædagoger og klubfolk.

PMFs medlemsblad Job og Børn udkommer 24 gange om året, mens Børn&Unge ulejliger sine læsere med et nyt nummer 50 gange om året.

Medhjælperforbundet, som ellers har ry for sin sparsommelighed, flotter sig på i hvert fald et punkt, idet man betaler relativt meget mere til sin hovedorganisation, (LO) end BUPL gør til FTF (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd). Mens LO-kontingentet er på 300 kroner om året pr. medlem, nøjes FTF med 130 kroner.



Pædagoisk Marxistisk Forbund. At PMF ved sin grundlæggelse 1974 har skelet til, hvordan storesøster BUPL havde indrettet sig, er ikke nogen hemmelighed. Daværende forretningsfører i BUPL, Leif Andersen, var således den ledende kraft i den gruppe, som, efter at en BUPL-kongres havde sagt nej til at optage pædagogmedhjælperne, blev sat til at "tænke" PMFs organisatoriske opbygning.

Man skal derfor have fat i noget andet end de formelle strukturer, hvis der skal defineres en forskel mellem de to.

Mogens Petersen, PMFs første og også eneste formand: »Vi rykkede ud med fanen til alle faglige kampe - også dem der ikke var vores egne. Jeg husker, at den konservative Eva Møller fra Folketingets talerstol med gru fortalte om dannelsen af et nyt forbund på børne- og ungdomsområdet, "Pædagogisk Marxistisk Forbund". Forkert navn, men alligevel meget sigende. Vi var meget politiske, det blev BUPL også, men altid i en mere afdæmpet udgave. Nu har jeg de senere år ikke fulgt så godt med, men jeg tror, at denne forskel består,« siger Mogens Petersen.







Svaret der blæste væk



Den opmærksomme læser vil have bemærket, at der i artiklen "Chat for to om fusionen" (Børn &Unge 9/2001) optrådte et spørgsmål, som der ikke blev givet noget svar på. Da det kunne forlede nogen til at tro, at Jakob Sølvhøj fra PMFs forretningsudvalg ikke ville eller kunne svare, skynder vi os at bekende, at fejlen er redaktionens.

Vi tager lige spørgsmålet én gang til - denne gang efterfulgt af Sølvhøjs svar.

Til sidst et ledende spørgsmål: mener du også, at den ulyst ved at komme i forbund med pædagogmedhjælperne, som en hel del pædagoger nærer, er udtryk for et underskud af faglig og professionel selvtillid?

»Det ville da være både for letkøbt og respektløst at sige ja til det. Vi må nødvendigvis huske på, at begge forbunds medlemmer selvfølgelig er præget af de mange slagsmål, der har været kendetegnende for forholdet mellem BUPL og PMF de sidste 16-17 år. Dertil kommer, at området på mange måder befinder sig i brydningstid med store forandringer. Der er derfor ikke noget som helst mærkeligt i, at mange pædagoger og pædagogmedhjælpere kan være i tvivl om nytten af et fælles forbund. Det er derfor, det er så vigtigt, at vi nu får en dialog præget af gensidig respekt. Det er den eneste vej frem, hvis vi skal skabe den samling, som jeg personlig tror vil være til stor gavn for begge forbunds medlemmer og hele områdets udvikling.«