BUPL om børnepakken. Gode intentioner, men uden garantier

Så blev den endelig afleveret, regeringens længe ventede børnepakke, som skal give dagtilbudsområdet et hårdt tiltrængt løft, hvis den bliver vedtaget. Men pakken modtages med blandede følelser i BUPL.

»Når det kommer til stykket, fremlægger regeringen en børnepakke med mange gode intentioner, men uden garanti for, at de bliver ført ud i livet,« siger Elisa Bergmann, formand for BUPL.

’En god start på livet for alle børn’, som børnepakken er døbt, består af en række forskellige initiativer, der tilsammen koster 2,5 milliarder kroner fra 2016 til 2019. Der er tale om ’nye’ penge, som skal lægges oven i de 750 millioner kroner, dagtilbudsområdet har fået fra 2012 og frem.

Pengene skal bruges på mere pædagogisk personale, kompetenceløft, mere tilsyn, sprogindsats, obligatorisk sprogvurdering, øget vidensdeling, nedbringelse af støj og sygefravær, øget fokus på arbejdsmiljø, styrket sammenhæng mellem skole og dagtilbud samt revision af læreplaner.



Lokal prioritering. Da børnepakken så dagens lys på et pressemøde torsdag den 21. maj, forklarede den radikale leder, økonomiminister Morten Østergaard, hvorfor pakken ikke indeholder de minimumsnormeringer, som BUPL ønsker.

»Vi prioriterer blandt andet højere, at der bliver sat ind i forhold til sproglig udvikling, og at der kommer en højere social mobilitet. Det kræver, at kommunerne har en vis frihed til at dirigere ressourcerne og pengene hen, hvor behovet er størst. Hvis vi skal gøre en forskel for de børn, der har fået den sværeste start i livet, så skal vi også have respekt for en lokal prioritering.«

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) lagde særlig vægt på den del af pakken, der handler om efteruddannelse.

»Dygtige og engagerede voksne er afgørende for, om vores børn trives. Derfor skal halvdelen af pengene gå til flere pædagoger og medhjælpere og til kurser og efteruddannelse. Det skal være sådan, at den enkelte kommune selv må bestemme, om de vil bruge pengene til at ansætte flere, eller om de hellere vil uddanne dem, de har, sagde hun.



Tak med forbehold. BUPL’s formand minder statsministeren om, at der står i regeringsgrundlaget, at man vil arbejde for minimumsnormeringer.

»Minimumsnormeringer er ikke et mål for BUPL, men et middel. Målet er flere pædagoger til børnene. BUPL har kæmpet hårdt for bedre normeringer, og børnepakken er et skridt i den rigtige retning. Det er vi selvfølgelig glade for og tager gerne en del af æren, men vi er stadig langt fra målet. En minimumsnormering vil sikre, at vi får hævet bundniveauet i de dårligste kommuner,« siger formanden, som garanterer, at BUPL kæmper videre for minimumsnormeringer.

»Jeg har hørt Helle Thorning-Schmidt sige, at der ikke er råd til minimumsnormeringer. Det har hun misforstået. Vi har ikke råd til at lade være. Daginstitutioner med gode normeringer og uddannede pædagoger har afgørende betydning for børns trivsel og udvikling,« siger hun.

I en Epinion-undersøgelse fra DR Nyheder siger 89 procent af de adspurgte, at der bør indføres en grænse for, hvor mange børn der maksimalt må være pr. voksen i daginstitutionerne.