BUPL mener: Vi husker

Her knap to år efter, at Anders Fogh Rasmussen spiste pandekager med børnene i skovbørnehaven og lovede dem guld og endnu grønnere skove, krakelerer billedet. For en pædagog gør det ondt at se de langsigtede konsekvenser af systematiske forringelser på institutionsområdet.

Men samtidig tegner der sig et nyt billede, hvor mange andre end pædagoger og forældre protesterer mod, at det offentlige område langsomt udsultes. Næsten 160.000 underskrifter på BUPL, FOA og FOLA's "husk-hvad-du-lovede-kampagne" og tusindvis i demonstration landet over i forbindelse med Folketingets åbning i denne uge var et udtryk for, at protesten nu er bred - og at den næppe slutter her.

Vi oplever hvert år et tragikomisk teater, hvor regering og kommuner slås om promiller i det samlede regnskab, og hver gang ender det med, at kommunerne accepterer alt for stramme økonomiaftaler. Heldigvis er også borgmestre begyndt at protestere. Smertegrænsen er nået, siger sågar konservative om VK-regeringens stramme greb om kommunernes økonomi.

Et gennemgående træk i den storm af protester, blokader og strejker, der har præget den offentlige sektor de senere uger er, at regeringen må tage ansvaret. Vi har en regering, der prioriterer skattelettelser, udgiftsstop og privat forbrug med det resultat, at velfærden forringes og den sociale ulighed stiger.

Jeg tror på, at tiden er moden til en principiel debat om, hvordan vi ønsker, det danske samfund skal udvikle sig. Og den debat vil vi vældig gerne deltage i. Det har vi gjort i adskillige år og på forskellige måder, men sjældent har vi dog oplevet - som nu - at blive angrebet af indtil flere ministre i et mildt sagt blomstrende sprog! Det kunne tyde på, at BUPL - og de mange andre - har sat fingeren på et ømt punkt.

Med et overskud på 80 miliard kroner er det danske samfund absolut ikke fattigt, så det er altså ikke derfor, regeringen strammer garnet og er ved at kvæle barnet!

Vi har siden foråret understreget, at "nu er det nok". Med den netop afsluttede kampagne valgte vi - i stedet for at udtrykke frustration og vrede - at pege på, at man skal holde, hvad man lover. Det kan da ikke være så svært!

Sammen med de mange kasser med underskrifter gav vi også statsministeren en dejlig stor og fint dekoreret "huskekage". Jeg skal ikke forsøge mig med gætterier om, hvorvidt han nyder kagen eller ej, men jeg tør godt gætte på, at mange, mange vælgere vil huske dette efterår, når de skal sætte deres kryds ved næste kommunal- eller folketingsvalg.