BUPL MENER: Vi har ikke brug for mere glimmer

Så er kommunalvalget overstået. Vi har nu fået sat navne på, hvem der de næste fire år skal sætte retning for Danmarks børn og ikke mindst vores arbejde som pædagoger.

Jeg har stemt! Jeg har stemt på en kvinde, der har børnene som sin mærkesag. Men jeg kan ikke lade være med at føle, at jeg har snydt hende. Jeg har snydt hende, fordi jeg har stemt hende og hendes gode holdninger ind i en brutal kommunal virkelighed. En virkelighed, hvor gode holdninger og gode intentioner lever i bedste velgående, men hvor pengekassen er tom.

Eller er den nu det? Når man kigger kommunernes kassebeholdninger igennem, må vi konstatere, at der er 5,3 milliarder kroner i overskud i kommunekasserne. Alligevel tror jeg ikke, der er tvivl om, at kommunerne er presset økonomisk, så hvordan hænger de to ting egentlig sammen?

Regeringen pålægger kommunerne år efter år at udarbejde et ­budget, som er meget stramt. Altså strammere end hvad der faktisk er råd til – og det påvirker selvfølgelig institutionernes budgetter, så de også bliver meget stramme. Derudover truer kommunerne med bål og brand, hvis lederen på den enkelte daginstitution overskrider et budget, der faktisk i forvejen er for stramt. Forvirret? Det kan jeg godt forstå, men lad mig eksemplificere: Har du nogensinde siddet til et personalemøde i slutningen af året, hvor din leder pludselig kan præsentere en større pengesum, der skal bruges, inden året er gået? Jeg har prøvet det. Og jeg kan godt huske følelsen af lemfældighed fylde mig, fordi jeg måtte bruge penge. Vi måtte jo ellers aldrig bruge penge! Og bagefter blev jeg ramt af en følelse af tomhed, for pengene kunne være brugt anderledes i løbet af året, for eksempel på vikarer, da min kollega var på inklusionskursus, eller da køkkendamen brækkede foden og var sygemeldt en hel måned. Pludselig blev pengene nu brugt på glimmerlim og pap. Det havde været rart med en mulighed for at overflytte pengene til næste år og så rent faktisk bruge dem på flere kolleger.

De penge, som pludselig dukkede op i slutningen af året, er en direkte konsekvens af, at regeringen strammer den økonomiske skrue hele vejen ned igennem systemet. Vi har så få penge at gøre godt med på børneområdet, og de bliver desværre unaturligt sparet op i ­kommunekasserne. Og når vi nærmer os slutningen på året, så begynder det, som de økonomiske vismænd kalder for ’benzinafbrænding’.

Løsningen er at gøre det lettere for daginstitutionerne at overføre penge til næste års budget. Sådan siger blandt andre professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh. Jeg kunne ikke være mere enig. I disse tider, hvor vi godt ved, at pengene ikke vokser på træerne, så syntes jeg faktisk, at vi skulle bruge de penge, vi har. Og vi skal bruge dem på kerneydelsen – børnetiden.