BUPL mener: Vi får for lidt

"Han får for lidt" sang eller rappede Østkyst Hustlers i 1996. Her i 2007 fristes jeg til med en lettere omskrivning og i en helt anden sammenhæng, nemlig trepartsforhandlingerne, at kon-statere, at "vi får for lidt"!

Hovedorganisationen for 450.000 offentligt og private ansatte, FTF, valgte at trække sig fra trepartsforhandlingerne mellem regeringen, de faglige hovedorganisationer og Kommuner-nes Landsforening, bl.a. fordi de offentligt ansatte ikke kunne få ret til efter- og videreuddan-nelse. En beslutning, BUPL fuldt ud har bakket op om.

Som tidligere beskrevet i Børn&Unge, har BUPL med formand Henning Pedersen været repræsenteret i FTF's forhandlingsdelegation. Der har i BUPL's forretningsudvalg og hoved-bestyrelse gennem hele forløbet været fuld enighed om, at der skulle være synlige, konkrete og mærkbare forbedringer for pædagogerne, hvis vi skulle indgå en aftale med regeringen og dermed være med til at legitimere regeringens forsøg på at generobre velfærdsdagsorde-nen.

BUPL's vigtigste krav til en trepartsaftale har været: Flere pædagoger i institutionerne, bedre efter- og videreuddannelsesmuligheder for såvel ledere som pædagoger, forbedring af de fysiske rammer samt færre administrative opgaver og dokumentationskrav eller tid til at udfø-re opgaverne. Regeringen har på ingen måde udvist reel vilje til at give mærkbare forbedrin-ger på disse centrale områder.

Vi må med en vis skuffelse konstatere, at regeringen har valgt at fokusere på de offentligt ansatte, som ikke har en uddannelse, men ikke har været villig til at sikre reelle forbedringer for de mellemuddannede grupper som lærere, pædagoger og sygeplejersker.

Trepartsaftalen indeholder efter vores vurdering alt for megen varm luft og hensigtserklærin-ger og alt for få forbedringer, som den enkelte pædagog ville kunne få glæde af. Endvidere er aftalen præget af en del nyliberalistisk tankegods eller markedslignende styre- og regule-ringsformer, så som krav om mål- og resultatstyring og individualisering af ansvaret for syge-fravær.

Fagbevægelsen bør ikke bidrage til en fortsat økonomisk udsultning af velfærden i forhold til borgerne ved at indgå en handel med regeringen om medlemmernes arbejdsvilkår.

Selvom det naturligvis er beklageligt at måtte konstatere en vis uenighed i fagbevægelsen på tværs af hovedorganisationerne, har der ikke hersket tvivl i vores sind om, at vi hellere vil le-ve med en vis uenighed end at underskrive en for vores medlemmer dårlig aftale!