BUPL mener: Velfærdssamfund - Kontrol eller tillid

I den verserende fødevareskandale om for gammelt kød hørte jeg familie- og forbrugerminister Lars Barfoed udtale, at vi ikke kan kontrollere os ud af sådanne sager. Vi må tværtimod have tillid til, at fødevarevirksomhederne udøver den fornødne selvkontrol herunder også fjerner brodne kar inden for egne rækker. Det er en prisværdig indstilling. En indstilling, der vel er dækkende for alle den siddende regerings relationer til det private erhvervsliv. Hvad enten det gælder skatteopkrævning, tilsætningsstoffer i madvarer og legetøj eller vores arbejdsmiljø, mener regeringen, at kontrol er forkert, og at tillid er den eneste rigtige vej.

Hvordan er regeringens relationer så til almindelige borgere i landet - er det også tilliden, der er i højsædet her? Tja, vi kan jo kigge på regeringens relationer til nogle udvalgte grupper, f.eks. de arbejdsløse. Her er det svært at få øje på tilliden, det handler tværtimod om massiv kontrol og øget pres, fordi forestillingen er, at alle, der kan snyde, snyder. Tag flygtninge og indvandrere, og samme forestilling gælder. Man snyder sig ind i landet for at udnytte vores system. Disse relationer er heller ikke præget af tillid, men også af stadigt stigende kontrol.

Senest har regeringens kontrolindstilling slået igennem over for studerende og vores børn og unge. Statens Uddannelsesstøtte (SU) skal ændres, så de studerende bliver belønnet for den af regeringen godkendte adfærd. Uddannelsen skal begyndes så tidligt som muligt, og der skal ikke smøles undervejs. Børnene skal testes, så det kan dokumenteres, at børnene har lært det, regeringen mener de skal lære.

Vi kender også kontrol-indstillingen fra det pædagogiske felt, hvor flere og flere områder detailreguleres helt ned i mindste detalje. Det har den konsekvens, at den professionelle viden og praksis, som pædagogerne repræsenterer, tilsidesættes til fordel for øget registrering, standardisering og uniformering.

Jeg ønsker ikke et samfund eller et velfærdssystem, hvor kontrol er det bærende princip. Kontrolelementet er i direkte modstrid med de krav, som et moderne globaliseret samfund stiller både til os som borgere og til os som pædagoger. Det moderne globale samfund handler om samarbejdsevner og innovation, fantasi, kreativitet og kvalifikationer, som vores velfærdssamfund ifølge et utal af undersøgelser faktisk allerede kan levere.

De kommende velfærdsforhandlinger bør derfor handle om, hvordan vi får tilliden til den enkelte borger genoprettet som velfærdssamfundets bærende princip, og hvordan vi får sat en stopper for regeringens hang til øget kontrol af den enkelte borger.