BUPL mener: Usædvanligt træge forhandlinger

Da vi i efteråret forudså svære forhandlinger om pædagogernes overenskomst fra 2011, var det en klar underdrivelse. Det kan vi se nu, hvor vi trods måneders benarbejde og forhandlinger på embedsmandsniveau fortsat oplever så ringe fremdrift i forhandlingerne, at det nærmest ligner et stillbillede. Forhandlingerne i sidste uge blev aflyst, fordi vi var for langt fra hinanden til, at det ville give mening at spilde hinandens fredag. Efter planen skal BUPL's forhandlinger afsluttes den 25. februar, men lige nu ser det ud til, at der er lang vej hjem.

BUPL er som bekendt på pædagogernes vegne mødt op med et krav om, at der sker synlige skridt i retning af at ændre, at pædagoger er de lavest lønnede blandt offentligt ansatte med mellemlang videregående uddannelse. Vi vil ikke komme ud af forhandlingerne og fortsat halte markant efter alle andre.



Men Kommunernes Landsforening (KL) lader nærmest som om det ikke er gået op for dem, at der er overenskomstforhandlinger. Som et barn i trodsalderen siger de nej og nej og atter nej til stort set alt - selv de forslag, der ikke koster dem mange kroner. Stod det til vores modpart, så klappede vi hælene sammen og gik sammen med dem hjem igen til kommunerne og slikkede sårene efter den kommunaløkonomiske massakre på velfærden i efteråret.

Vi kan godt se, at kommunerne er økonomisk pressede, og at pædagoger fyres i stor stil rundt om i landet på grund af dårlig økonomi.

Hvis vi af den grund på ubestemt tid afstod fra at pege på de uretfærdigheder, der særligt ligger i pædagogernes lønninger, ville vi ikke være os vores ansvar bevidst. Vi har ikke forlangt lønstigninger, som dem vi fik sidst, selvom det ikke ville være urimeligt. Vi har ikke forlangt, at hele problemet med ligeløn skal løses i et hug. Men vi forventer, at KL også kan læse lønkommissionens rapport og se, at der er skævheder i lønsystemet, som straffer kvindefag og gavner mandefag. Og vi forventer, at KL bøjer sig for iskolde fakta og indrømmer, at pædagogerne er særligt hårdt ramt af uligelønnen. Alt, hvad vi kræver, er en erkendelse af, at vi har et problem, og at der bliver taget fat på at løse det.



Vi er klar over, at vi ikke på én gang kan løse lønproblemet, og slet ikke i en situation med en stram økonomi. Det må ses over flere overenskomstforhandlinger, men der må tages fat på løsningen nu. Vi er også helt på det rene med, at vi ikke kan løse lønproblemet alene gennem forhandlingssystemet, men KL må påtage sig et ansvar for at medvirke til at rette på skævheder i det kommunale lønsystem.

Samtidig med at vi forhandler med KL, lægger vi også pres på Folketinget for at forbedre retsgrundlaget for ligeløn i Danmark. Folketingets politikere kan ikke blive ved med at gentage, at der ikke i ligelønslovens forstand er uligeløn i Danmark - det er jo netop derfor, at ligelønsloven skal laves om. Den beskæftiger sig simpelthen ikke med det her problem.

KL's politikere må ud af busken og opgive nej-positionen. Der skal tages fat på løsningen af lønproblemet, og vi skal i hus med en overenskomstfornyelse, som pædagoger kan se forbedringer i - på trods af en presset kommuneøkonomi.

Som det ser ud nu, bliver det nogle lange forhandlinger, der afslutter forløbet 2011. Men vi bider os fast i bordkanten til det sidste på jeres vegne.