BUPL mener: Unge skal knokle til de er 71

Afskaffelse af efterlønnen vil ramme pædagoger hårdt, da mange pædagoger som følge af tunge løft, bleskift og et ofte psykisk belastende arbejdspres bliver nedslidte

Det bedste ved statsministerens nytårstale er, at den varsler snarligt valg. Lars Løkke Rasmussen (V) har skudt valgkampen i gang, og det første slag kommer til at stå om efterlønnen.

Reelt handler diskussionen om, hvem der skal betale for krisen. For få måneder siden skar regeringen på ledige, børnefamilier og velfærden i kommunerne og hævdede, at nu var Danmark kommet godt igennem krisen, og at regningen var betalt. Det har vist sig at være rent fup, og nu skal de nedslidte bøde for, at regeringen har forgyldt erhvervslivet og de rigeste. Afskaffes efterlønnen, betyder det, at en 25-årig pædagog først kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet som 71-årig. Det skyldes, at et folketingsflertal i 2006 besluttede at hæve både pensions- og efterlønsalderen med to år. Endvidere skulle aldersgrænserne hæves i takt med den stigende levealder.

Afskaffelse af efterlønnen vil ramme pædagoger hårdt, da mange pædagoger som følge af tunge løft af børnene, bleskift og et ofte psykisk belastende arbejdspres bliver nedslidte.

I stedet for at diskutere afskaffelse af efterlønnen er der langt mere perspektiv i at diskutere, hvad der kan gøres for at sikre de ansatte et arbejdsmiljø, som gør det muligt og attraktivt at blive på arbejdsmarkedet. Jeg føler mig overbevist om, at langt de fleste pædagoger gerne vil blive længere på arbejdsmarkedet, hvis arbejdsbetingelserne er i orden, og det handler naturligvis først og fremmest om, at der skal være de nødvendige ressourcer til stede. Hvis pædagogerne oplevede en pædagogisk forsvarlig normering, som sikrede rammerne til at imødekomme børnenes behov, og som sikrede tid til planlægning, evaluering og udvikling, ville mange da hellere end gerne blive længere på arbejdsmarkedet.

Stasministeren påstår, at der er store penge at hente ved at skrotte efterlønnen, men i virkeligheden handler det om et mindre beløb, da efterlønsordningen i stor udstrækning er brugerbetalt.

Jeg vil tillade mig at afvise statsministerens påstand om, at danskerne skal vælge mellem efterløn og velfærd. Hvis vi annullerer de skattelettelser, som den nuværende regering sammen med Dansk Folkeparti har delt ud til de rigeste 10 procent af befolkningen, kan vi betale for velfærden, også selvom der bliver flere ældre.

Jeg frygter, at afskaffelsen af efterlønnen i virkeligheden er en manøvre, der skal give de rigeste endnu en skattelettelse. Vi har jo allerede hørt De Konservative og Liberal Alliance rejse krav om nye skattelettelser til de rigeste.

BUPL og den øvrige fagbevægelse skal arbejde for at sikre et reelt politisk kursskifte ved det kommende valg. Den kollektive velfærd skal udbygges i stedet for at afvikles. Derfor skal den borgerlige regerings skattelettelser til de velstillede og angrebene på velfærden rulles tilbage. Der skal sættes en ny fordelingspolitisk dagsorden og gennemføres en massiv indsats omkring jobskabelse og bedre uddannelser.

Lad 2011 blive året, hvor vi får sat investeringsstrategien i højsædet frem for nedskæringsstrategien.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.