BUPL mener: Skydeteltet er lukket

Arbejdsmarkedsforskerne har haft kronede dage i de seneste måneder, mens pædagoger og sundhedspersonale har strejket for bedre løn i kommuner og regioner. Med få undtagelser har de stået på nakken af hinanden for at fortælle enhver, der gad lytte, at strejken var et forældet våben, som ingen ville få noget resultat ud af at benytte.

Da der så alligevel kom resultater, blev forklaringerne hurtigt tilpasset. Nu kom det til at fremstå som om, at KL og Danske Regioner - i lutter sympati med de strejkendes organisationer - havde kastet 'redningskranse' ud, som de nødstedte forbundsformænd m/k kunne klamre sig til.



Jeg tror ikke, at KL's Mads Lebech smed en redningskrans ud, fordi han ikke nænnede at se BUPL gå konkurs i forbindelse med en lockout. Undervejs var hans erklærede mål at tømme BUPL's strejkekasse. Han er formentlig fløjtende ligeglad med, hvilken organisation han skal forhandle pædagogernes løn og ansættelsesforhold med.

Derimod var Lebechs eget lockoutvarsel ved at blive indhentet af virkeligheden, både i hans egen Frederiksberg Kommune og i resten af landets 98 kommuner.



Den 17. juni ville KL's revolver være gået af med et brag, og mere end en halv million børn og deres forældre ville være omfattet af konflikt. Ude i kommunerne sad revolveren stadig i skeden - den skulle nemlig kun have været brugt til at true med - og hvis man skyder, mens revolveren sidder i skeden, rammer man som bekendt sig selv i foden.

Lebechs egne Frederiksberg-borgere havde allerede brugt meget af både sommerferien og juleferien på at stå strejkerne igennem. Nu kunne de se i øjnene, at de sidste feriedage ville forsvinde, og resten af landets forældre havde udsigt til samme omgang.



Lebechs skydeglæde truede med at koste ham den popularitet, som politikere nu engang lever af. Både blandt hans egne vælgere og blandt kollegerne i KL.

Det er i mine øjne en langt mere sandsynlig årsag til, at KL valgte at finde friske penge til pædagogerne, end at det skulle være sket i sympati for BUPL.



At BUPL og pædagogerne heller ikke havde haft nytte af lockouten er en anden historie. En lockout havde kun to mulige udgange: regeringsindgreb eller overgivelse. Begge udgange ville - i bedste fald - føre til det mæglingsforslag, som pædagogerne tidligere stemte nej til.

Derfor var det rigtigt set, da pædagogerne valgte at acceptere tilbuddet om friske penge og lukke skydeteltet - for denne gang.