BUPL MENER: Skolestart i børnenes tempo

I denne uge har jeg været særligt optaget af nye tal fra Undervisningsministeriet, som viser, at antallet af børn, der går børnehaveklassen om, er steget med 36 procent siden 2009. Omkring 2.000 børn skal hvert år starte i børnehaveklassen igen, fordi skolen vurderer, at de ikke er klar til at fortsætte i 1. klasse. Det er tankevækkende og bekymrende. Det er oplagt at stille sig selv spørgsmålet: Er det et godt børneliv? Det synes jeg ikke, det er.

En god og tryg start i børnehaveklassen er helt central for, at børnene fyldes med selvtillid og lyst til at gå i skole. Det har betydning for, hvordan skoletiden forløber og for barnets muligheder for videreuddannelse senere hen. Men med lovændringen har Christiansborg indrettet et system, hvor op mod 2.000 børn hvert år oplever, at de ikke er gode nok, og at de ikke passer ind i skolen, når de får at vide, at de skal gå i børnehaveklasse en gang til. Børnenes selvværd lider et knæk, og det er ikke i orden, at deres skolegang starter med et nederlag.

I dag er det kommunen, der beslutter, hvornår et barn er klar til at starte i skole. Pædagogerne kan indstille, at et barn har brug for et ekstra år i børnehaven, ligesom forældrene kan søge om en såkaldt skoleudsættelse. Men i sidste ende er det kommunen, der træffer beslutningen.

Samtidig ser vi, at udredning af børn med særlige behov for alvor tager fart i indskolingen. I skolen er det en udfordring at skabe plads til børn med ekstra brug for støtte, og lærerne har svært ved at løfte opgaven. Børn, der er kommet for tidligt i skole, kan for eksempel være meget indadvendte, passive og generte, eller udadreagerende, urolige og have svært ved at koncentrere sig. Det er nogle af de samme alarmklokker, der ringer, når børn indstilles til psykologisk udredning. Men ringer alarmklokkerne af den simple grund, at børnene er kommet for tidligt i skole eller får for lidt pædagogisk støtte i løbet af skoledagen?

I efteråret viste en ny undersøgelse, at børn, der møder pædagoger i undervisningen, klarer sig bedre i skolen. Pædagoger er eksperter i børns udvikling, og pædagogernes kompetencer er et vigtigt supplement til lærerfagligheden. Ikke kun som ekstra hænder eller støtte til et enkelt barn, men som en faglig garanti for, at der er fokus på børnenes trivsel og alsidige udvikling.

I den nye folkeskolereform har vi mulighed for at arbejde mere fleksibelt med overgangen mellem børnehave og skole. Vi skal lade pædagogerne følge børnene fra børnehaven ind i indskolingen. Vi skal udnytte, at pædagogerne har kompetencerne til at danne et sikkerhedsnet under de børn, der har brug for ekstra støtte og tryghed for at komme godt i gang med skolen.