BUPL MENER: Skolereformen går fremad med små skridt

Først den gode nyhed: Pædagogerne i skolen har fået lidt mere indflydelse på deres arbejdsopgaver og arbejdstid samt lidt bedre muligheder for forberedelse. Det viser den seneste måling blandt BUPL’s skolepanel, som er gennemført i starten af det nye år – hvis man sammenligner med status i oktober 2014. Det går altså den rigtige vej på områder som indflydelse, forberedelse, ligeværdigt samarbejde med lærerne samt adgang til ledelsesmæssig sparring.

Når det er sagt, er der stadig mange pædagoger, som ikke oplever at have indflydelse på deres arbejdsopgaver og endnu oplever, at de ikke har tilstrækkelig tid til at forberede sig. Endnu værre står det til med pædagogernes deltagelse i planlægning og evaluering af den undervisning, de indgår i. Her er det nemlig gået den forkerte vej siden oktober 2014, viser målingen.

Noget tyder på, at pædagogernes rolle i den nye skole slet ikke er på dagsordenen i mange kommuner. Kommunernes Landsforening (KL) har for nylig lavet en rundspørge, hvor de har bedt kommunerne om at rangere såkaldte fokusområder på folkeskolereformen. I alt har kommunerne skulle rangere 18 områder. Helt i top placerer kommunerne ’Hvordan undervisningen kan gøres mere målstyret, herunder brug af den nye elevplan og de nye fælles mål’. Derefter følger ’Hvordan ledelsen kan komme tættere på den faglige praksis’. Først på en 10. plads står ’Hvordan pædagogerne skal indgå i skoledagen’.

Det er slet ikke godt nok!

Kommunerne skal selvfølgelig prioritere pædagogerne højere – sådan at de får det største udbytte af pædagogernes faglighed. Vi ved fra forskning, at børn, der også har fået undervisning af en pædagog og gået i SFO i de små klasser, klarer sig bedre. Derfor savner jeg også mere fokus på debatten om kvaliteten af børnenes fritidsliv. Lige nu ser vi, at flere børn bliver trukket ud af SFO’er og klubber som en konsekvens af reformen. En utilsigtet konsekvens. For det har jo aldrig været meningen, at fritidsdelen skulle betale for kvalitetsløftet i skoletiden.

Kommunerne må rykke frem i bussen og blive bedre til at sammen­tænke skole og fritid. Og udnytte den synergieffekt, der opstår, når man får det bedste fra begge verdener. Det ligger jo også i skolereformen, at man vil skabe en ny, variereret skoledag og inddrage flere elementer fra fritidsdelen. Nu skal kommunerne passe på, at de ikke skyller mange års fritidspædagogik ud med badevandet i håb om at score højt i en PISA-test.

I BUPL følger vi under alle omstændigheder reformen tæt og ­gennemfører hver 3. måned en ny måling i vores skolepanel. De gode eksempler er derude. Vi har medlemmer, der med glæde fortæller os, at de arbejder i team med plads til forberedelse, evaluering, samarbejde og udvikling. Men fra andre medlemmer ­hører vi også stadig den modsatte historie. Det er på tide, at vi får de dårligste kommuner og skoler med, så der ikke bliver skabt et a-hold og et b-hold.