BUPL MENER: Pædagoger kan modvirke radikalisering

Terrorangrebet mod Krudttønden og den jødiske synagoge i København har rystet hele Danmark, og nu ruller debatten om, hvordan vi forebygger radikalisering. De fleste politikere og forskere er enige om, at en tidlig og forebyggende indsats er en god investering – både for det enkelte menneske og for samfundsøkonomien.

Det er ikke let at svare på, hvorfor folk bliver radikaliserede

eller kriminelle. Der findes ingen enkle løsninger. Jeg mener dog, at pædagogerne og den pædagogiske profession kan være en del af løsningen. Men det kræver en langsigtet og vedvarende forebyggende indsats at få alle børn og unge med i fællesskabet.

Hvis udsatte børn virkelig skal have en chance for at bryde den sociale arv, ved vi, at det har effekt, at de går i vuggestuer med god normering og uddannede pædagoger. I dag er det desværre kun halvdelen af de 0-2-årige, der går i vuggestue. Og samlet set har hele 30 procent af personalet på 0-6-års området ingen uddannelse.

De udsatte børn skal ganske enkelt tidligere i vuggestue, og vi skal give dem en kvalificeret pædagogisk støtte – og opbygge et solidt samarbejde med forældrene. Desuden er overgangen til skolen særlig vigtig for udsatte børn. Det kræver et særligt fokus, så den viden, der er om barnet og familien, bliver overleveret på en respektfuld måde.

Folkeskolereformen har ramt hele fritidsområdet hårdt. Ifølge vores seneste tal er der op imod 25.000 børn, der bliver meldt ud af SFO, fritidshjem og klubber. Og noget tyder på, at det især er socialt udsatte børn, der bliver meldt ud. Det er kun foreløbige tal men hvis det er en tendens, der bliver virkelighed, er vi på vej mod en social katastrofe.

Hvis de børn, der har størst sandsynlighed for at komme ud i noget skidt, også er de børn, der tidligt kommer til at gå for sig selv, har vi problemet med tiltrækning til den kriminelle løbebane. Løsningen er at lave en pædagogisk friplads, så alle har råd til et klub- og fritidsliv. Pengene er givet godt ud, viser forskning. Hvis børnene går i et fritidstilbud med uddannede pædagoger, øges deres chancer for at få en god skolegang og for at klare sig godt i livet.

Klubber over hele landet har masser af erfaringer med opsøgende og forebyggende arbejde, på gadeplan i boligområder og gennem åbne arrangementer for alle unge i et område. Det er vigtig viden. Derfor skal klubberne selvfølgelig indgå i det tværgående samarbejde med skoler, kultur-, fritids og foreningslivet. Alle børn og unge har ret til en meningsfuld og positiv fritid. Klubbernes position skal styrkes, så de kan støtte børnene.

Pædagogerne kan selvfølgelig ikke løse udfordringen med radikaliserede unge alene, men pædagoger er i hvert fald ikke bange for at tage dialogen. I Børn & Unges tema svarer hele 83 procent af pædagogerne, at de er ’gået i dialog med en ung, som de har været bekymret for’. Netop dialog er i mine øjne vejen frem, hvis vi vil styrke fællesskabet og øge ligheden i Danmark.