BUPL mener: Nulvækst = nedskæringer

Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) har netop afsluttet forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2012. Og hvis nogen havde en forventning om, at økonomien for kommunerne skulle blive lidt bedre til næste år, ja så må de tro om.

Endnu engang landede aftalen på en nulvækst, hvilket betyder, at kommunerne har samme økonomi at gøre godt med, som de havde i 2009.

Der kommer ikke flere penge næste år. Men niveauet fra i år og forrige år kan fastholdes. Dermed har regeringen holdt fast i et grundelement i Genopretningspakken fra 2010, nemlig nulvækst i det offentlige.

KL's formand, Jan Trøjborg, siger selv, at kommunerne også til næste år kommer til at arbejde med en ekstrem stram ramme. Den hårde udgiftsstyring sætter klare grænser for kommunernes service, vurderer Jan Trøjborg.

Nulvækst betyder, at kommunerne ikke får tilført flere penge, og at de skal løse alle nye opgaver inden for den samme økonomiske ramme. Det burde betyde, at man kan fastholde den nuværende service i kommunerne, men det er endnu ikke lykkedes på børneområdet, kan vi konstatere.

I BUPL frygter vi endnu flere nedskæringer på børne- og ungeområdet, når de enkelte kommunalbestyrelser på baggrund af økonomi­aftalen til efteråret vedtager de kommunale budgetter for 2012.

En nulvækst i det offentlige kommer altså højst sandsynligt til at gøre ondt på institutionerne, for hver gang der skal bruges flere penge, for eksempel på sundheds- og ældreområdet, skal pengene tages fra andre. Og i de kommunale budgetter er der især tre poster, der tæller: børnepasning, skole og ældreområdet.

I økonomiaftalen er der et særligt fokus på det specialiserede område. Et område, som kommunerne har haft særligt svært ved at styre økonomisk. De har haft en kæmpestor udgiftsvækst netop på dette område. Man kan med det særlige fokus på økonomistyring på området være bekymret for, om fokus bliver den økonomiske vinkel. Det specialiserede område i kommunerne har brug for særligt fokus, men min bekymring går på, at det udelukkende sker ud fra en økonomisk betragtning og ikke ud fra de gode pædagogiske løsninger, der på sigt meget vel kan blive en stor samfundsgevinst.

Et andet særligt tema i forhandlingerne har været lukkedagene. Allerede i 2009 aftalte KL og regeringen at afskaffe de såkaldte løsrevne lukkedage. I den nye økonomiaftale truer regeringen med lovgiv­ning, hvis ikke kommunerne overholder aftalen fra 2009:

'Regeringen tilkendegiver, at den senest i efteråret 2011 vil fremsætte lovforslag, som fastlægger, hvilke dage der kan holdes lukket i daginstitutioner. Lovforslaget trækkes tilbage, hvis kommunernes budgetter for 2012 lever op til aftalen om afskaffelse af løsrevne lukkedage', står der i aftalen.

Men der er stadig plads til at indføre de lukkedage, der kan give en lille smule luft til en presset kommunal økonomi. Parterne er nemlig enige om, at der kan være god fornuft i at holde lukket, når fremmødet vil være lavt i ferieperioder og indeklemte hverdage.

I BUPL mener vi ikke, at aftalen løser forældres og pædagogers problemer med lukkedage, fordi den kun omtaler løsrevne lukke­dage, som der er få af i kommunerne.

Det er lukkeugerne, som betyder noget, og dem bliver der ikke rørt ved i kommuneaftalen.

Lukkeugerne er en ekstra nedskæring i institutionerne. For de fleste institutioner har på forhånd taget højde for, at der i nogle uger er få børn, og derfor også få pædagoger på arbejde. Altså er ugerne ikke særligt dyre i personaletimer. Men når kommunerne indfører en lukkeuge, så skærer de gerne 1/52 af budgettet. Dermed bliver institutionerne skåret ekstra meget.

Så endnu engang en kommuneaftale uden de store gaver til børne- og ungeområdet!