BUPL mener: Mærk virkeligheden

I de sidste uger har der været talt en del om tal. Der er sået tvivl om BUPL's talgrundlag, og vi har været udsat for beskyldninger om, at vi i BUPL er løgnagtige, og at vi fører forældre og andre bag lyset. Vores dokumentation er naturligvis i orden, og for at komme mistænkeliggørelsen til livs kan vi kun opfordre politikerne på Christiansborg og i kommunerne til at tage ud og kigge på dagligdagen i institutionerne. Vi kender virkeligheden, og den lyver ikke.

Mange i den offentlige sektor oplever en mere og mere presset hverdag. Der er flere opgaver at løse uden den fornødne uddannelse og uden de fornødne ressourcer. Samtidig bliver der fra tid til anden ymtet om, hvorvidt de offentligt ansatte ikke bare kan arbejde mere effektivt eller lade være med hele tiden at beklage sig.

Der er således ikke mange skulderklap til hverken lederne eller de ansatte, selv om alle ved, at det har stor betydning at blive værdsat. Det er alt sammen noget, der er med til at øge presset på den enkelte. Det er noget, der har stor betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Den dokumentation, der ligger på det, er åbenbart ikke nok til at rykke politikerne.

Derfor er det glædeligt, at man i forbindelse med justeringen af arbejdsmiljøreformen nu har afsat mere tid til AT's (arbejdstilsynets) besøg på den enkelte arbejdsplads. Det hedder også, at AT skal være meget opmærksomme på det psykiske arbejdsmiljø, og AT har fået mulighed for nye rådgiv-

ningspåbud. Desuden skal der laves en særlig indsats mod fysisk og psykisk nedslidning.

Med en øget fokus på disse områder kan vi forhåbentlig blive mere tydelige på, hvad det er, der er afgørende for den enkelte arbejdsplads og den enkelte medarbejder, så nedslidning og øget sygefravær kan ændres. Pædagoger vil meget gerne bruge deres viden og deres kunnen til at give børnene en rigtig god opvækst og stimulere de færdigheder, som er så vigtige for deres videre livsforløb. Mulighederne for at udøve den pædagogiske profession, at kunne gøre sit arbejde godt, ligger på et absolut minimum og nogle steder under.

Samfundsøkonomisk er det helt tåbeligt at spare på området. Så derfor kære lands- og kommunalpolitikere: Kom ud til os og mærk virkeligligheden. Og investér så i bedre vilkår. Investér i flere pædagoger. Investér i mere efter- og videreuddannelse. Investér i færre børn på flere kvadratmeter. Det betaler sig, og det kræver ikke den store regnemaskine.