BUPL MENER: Lille Holger og alle de andre

Vi var nok en eller to pædagoger, som spidsede ører, da statsministeren i sin nytårstale sagde, at vi skulle gøre det bedre for lille Holger.

For hvad betød det? Jeg forstod det selv sådan, at Helle Thorning-Schmidt sagde, at regeringen havde bevilget henholdsvis 500 millioner kroner og 250 millioner kroner om året til bedre normeringer. Men at det kun var begyndelsen, og at der nu skal arbejdes videre.

Så langt så godt. For selvom der var en positiv klang i statsministerens budskab, så rammer budskabet ind i en hård og barsk virkelighed. De seneste ugers mediehistorier har jo netop dokumenteret, at der er en virkelighed, hvor pædagoger ofte er alene med mange børn i mange timer hver dag. Og at der er en virkelighed, hvor de pædagogiske intentioner, som den enkelte pædagog har, kun sjældent får mulighed for at udfolde sig på grund af en uhyre presset hverdag.

Men hvad kan regeringen så gøre for at virkeliggøre sine ambitioner om at gøre det bedre for lille Holger og alle de andre?

Først og fremmest er der de 500 årlige millioner kroner, som langtfra er blevet brugt som de skulle – nemlig på flere pædagoger og bedre kvalitet i dagtilbud. I nogle kommuner er de blevet brugt til alt muligt andet. I andre kommuner er de blevet givet til institutionerne med den ene hånd, mens der er sparet med den anden. Resultatet er et stort rundt nul eller endda et minus i nogle kommuner. Den tredje variant er de kommuner, som har brugt pengene på at lappe en i forvejen skrabet normering.

Så regeringen har et stort stykke arbejde at gøre med at få præciseret og konkretiseret, hvad kommunerne skal bruge de 500 millioner ekstra kroner til. I BUPL mener vi, at det er oplagt at give kommunerne de 500 millioner kroner på den samme betingelse som de 250 millioner kroner, der er blevet afsat ekstra på finansloven de næste fire år til vores område. Betingelsen for at få de millioner er, at kommunerne dokumenterer, at pengene bliver brugt til det, de er afsat til, nemlig bedre normeringer og højere kvalitet.

Samtidig bør det være en højt prioriteret opgave for regeringen at sætte en stopper for kommunernes besparelsesræs mod bunden. Hvis regeringen virkelig har ambitioner på dagtilbudsområdet, må den forstå, at normeringsdiskussionen er væsentlig. I BUPL mener vi, at Folketinget bør indføre en minimumsnormering, som alle kommuner er omfattet af. Det skal bremse besparelsesræset nu og her.

Alt regeringens arbejde på området bør ske ud fra en erkendelse af, hvilke samfundsmæssige problemer dagtilbudsområdet kan løse. Hvis man er ambitiøs og tænker langsigtet, kan kvalitetsbørnehaver med ordentlige vilkår og normeringer bryde den ­sociale arv. De kan sikre, at flere klarer sig bedre i livet og minimere risikoen for, at børn senere havner i kriminalitet eller i alkohol- eller stofmisbrug.

Jeg håber, at det var det, Helle Thorning-Schmidt havde i tankerne, da hun talte om lille Holger. Hvis det var, så er mit nytårsønske naturligvis, at regeringens ambitioner bliver ført ud i livet. Pædagogerne er klar til at tage sig af Lille Holger og alle de andre, så de får et godt liv hele livet.