BUPL mener: Lad os udvikle pædagogikken

I skrivende stund vælter sneen ned. Samme voldsomhed kan siges at ramme det pædagogiske område med nedskæringer, nye ledelsesstrukturer og pædagogiske koncepter, bare for at nævne enkelte af de tiltag, vi ser lige nu.

Det pædagogiske område presses økonomisk, strukturelt og indholdsmæssigt. Alligevel arbejder tusindvis af pædagoger utrætteligt med at skabe de bedst mulige livs- og udviklingsmuligheder for landets børn og unge.

Dette temanummer af Børn&Unge er tilegnet disse utrættelige pædagoger, som er garanten for, at det danske samfund stadig hænger sammen. Sociologen Talcott Parsons - en af fadderne til begrebet profession - betegnede professionerne som det kit, der binder samfundet sammen.

Det er om noget sandheden i dag, og dette nummer beskriver en lang række eksempler på, hvordan pædagoger i kraft af deres viden og vilje skaber muligheder for børn og unge.

Vi hører om, at et overvældende flertal af pædagoger er stolte af deres fag og meget glade for deres arbejde, men at de, ikke overraskende, føler, at arbejdsvilkårene er svære. Gabet vokser mellem det, vores viden siger os, vi skal gøre, og det, der reelt er muligt at gøre.

Vi hører også, at det er situationen på den enkelte institution, der afgør arbejdsglæden. Der skal med andre ord helt konkret være højt til loftet, plads til udvikling og plads til begejstring, hvis pædagoger skal føle glæde ved arbejdet.



Denne viden om pædagogernes oplevelse af og krav til deres hverdag krydres med eksempler fra ind- og udland, hvor pædagoger gør en forskel. Endelig konfronteres en række politikere med, hvorfor det politiske system ikke evner at omsætte den positive retorik til helt konkrete forbedringer af pædagogernes rammer og betingelser.

Pædagoger kunne i den aktuelle situation også kaldes 'hverdagens helte', som gennem modstand eller civil ulydighed trodser de dominerende dogmer. Trodser dem ved stædigt at insistere på, at alle børn og unge skal have en chance, at der skal være plads til alle, og at alle har krav på et minimum af støtte til at udfolde deres potentialer. Og ikke mindst ved at fastholde, at pædagogik har forrang i forhold til økonomi og styring.



Når dette nummer udkommer, holder BUPL kongres, hvor vi netop skal debattere, hvordan vi skal håndtere det dilemma, alle pædagoger står i hver eneste dag: Hvordan kan vi finde og genfinde begejstringen for det pædagogiske arbejde, når det ellers kun handler om nye krav og færre midler?

Vores svar er, at vi skal arbejde hårdt og præcist for - og sammen med andre om - at imødegå nedskæringer og forringelser, men samtidig skal vi bruge tid og ressourcer på at finde pædagogikkens næste skridt. Her har vi valgt at tage udgangspunkt i to centrale tematikker: forebyggelse og kreativitet. Vi skal forhindre, at børn og unge udstødes og marginaliseres, og vi skal skabe sjove og udfordrende liv.

Jeg håber, at vi kan bruge kongressens arbejde til i fællesskab at forsvare og udvikle det pædagogiske arbejde. Sammen kan vi nemlig vende udviklingen.