BUPL mener: Kvalitet er vigtigere end fleksibilitet

En arbejdsmarkedsforsker har påpeget, at det er med forbindelsen mellem arbejdsliv og familieliv i Danmark som med Langelandsbroen. Idéen med broen var, at den kunne tiltrække liv til Langeland, men der er i stedet sket det, at trafikken kører den anden vej - væk fra Langeland. Ligesådan går det ofte med forsøg på at lette børnefamiliernes hverdag: Der bliver frigjort tid. Men den frigjorte tid bliver brugt på at arbejde endnu mere.

En arbejdsmarkedsforsker har påpeget, at det er med forbindelsen mellem arbejdsliv og familieliv i Danmark som med Langelandsbroen. Idéen med broen var, at den kunne tiltrække liv til Langeland, men der er i stedet sket det, at trafikken kører den anden vej - væk fra Langeland. Ligesådan går det ofte med forsøg på at lette børnefamiliernes hverdag: Der bliver frigjort tid. Men den frigjorte tid bliver brugt på at arbejde endnu mere.

Derfor skal det blive interessant at se effekten af de 31 anbefalinger, som familie- og arbejdslivskommissionen forleden lagde frem for at give danske børnefamilier en bedre balance mellem arbejds- og familieliv. Mange af forslagene kredser om forældrenes behov for fleksibilitet, som skal tilgodeses ved institutioner med længere åbningstid, opsparinger af arbejdstimer i tidsbanker og bedre mulighed for at holde fri, når ens barn er sygt. Glimrende forslag for forældrene og familierne - med mindre selvfølgelig tiden bare bruges til at arbejde endnu mere.

Men fleksibiliteten er ikke det centrale for børnene. For dem er det centralt, hvordan de har det, der hvor de er. Og for mange børns vedkommende, er det i institutionen, de tilbringer de fleste af deres vågne timer til hverdag. Derfor er det positivt, at kommissionens anbefalinger også lægger vægt på,

hvor meget pædagogtid der er til børnene, hvordan man nedbringer børnenes sygdomsrate og giver dem et sundt måltid mad hver dag. Kommissionen peger på, at tiden til børnene i institutionerne er blevet mere presset, og anbefaler, at kommunerne ser kritisk på de mange, nye, ekstra opgaver. Det er et forslag, som BUPL før har fremsat, senest i forbindelse med regeringens kvalitetsudvalg, og derfor kan vi kun bakke op om den opfordring.

Kommissionens forslag er et godt skridt på vejen, om end det ikke en gang for alle løser institutionernes problemer. Mindre dokumentation, et kritisk blik på håndvaskeproceduren i børnehaven og en god madordning gør det selvfølgelig ikke alene. Men vi har en klar interesse i at skubbe på for at få regering og kommuner til at føre forslagene ud i livet. Så må vi samtidig holde et vågent øje med, at "trafikken ikke går den forkerte vej over Langelandsbroen", fordi arbejdsmarkedet ser sit snit til at hapse den tid, der skulle gå til familierne.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.