BUPL mener: Kvalitet defineres i en dialog

Statsminister Anders-husk-hvad-du-lovede-Fogh kom på Venstres landsmøde sidste weekend vidt omkring. Han gik så langt som til at sige, at der godt kan være brug for penge til investering i nytænkning og kvalitetsudvikling i den offentlige sektor, selv om det ministerielle mantra hidtil har været mere kvalitet for de samme - eller færre - penge.

Det er for eksempel statsministerens tanke, at der skal være penge til at anerkende og belønne den ekstra dygtige indsats. Statsministeren siger fra tid til anden, at det "skal kunne betale sig at arbejde", og nu slår han så til lyd for, at det skal kunne betale sig bedre at arbejde endnu mere, eller hvad?

Det er ikke lysende klart, hvad der skal belønnes, og under alle omstændigheder kan jeg godt være bekymret for, hvor mange og indviklede systemer, der skal opfindes for at finde frem til målemetoder for disse ekstra dygtige indsatser. Det er ikke så lige en sag at måle kvalitet på relationsprægede fagområder, fordi kvalitet defineres løbende i en dialog mellem brugere og ansatte.

Og som pædagog vil jeg da også gerne understrege, at princippet med straf og belønning ikke er en metode, vi kan anbefale.

Statsministeren gav på landsmødet i forbindelse med sine tanker om at anerkende og belønne også udtryk for, at en lønreform i de offentlige overenskomstforhandlinger i foråret 2008 er et af regeringens ønsker. Nu er det jo sådan her i landet, at overenskomstforhandlinger foregår mellem arbejdsmarkedets parter, og uanset at Venstre i denne tid, hvor partiet taber terræn i meningsmålinger, rigtig gerne vil profilere sig som "det nye Venstre" og være vældig moderne og innovativ, så vil tanken om at rokke ved den danske aftalemodel næppe vinde genklang i videre kredse. Og heldigvis for det.

Naturligvis vil lønnen igen-igen være et omdrejningspunkt, når vi når frem til OK 2008. Pædagogerne er gennem en årrække blevet pålagt nye opgaver, og selv om det er positivt, at der med finansloven for 2007 er øremærket penge til bedre fysiske faciliteter i daginstitutioner og afsat yderligere millioner til at bryde den negative sociale arv, så er der stadig lang vej fra forskellige puljemodeller til et varigt og tydeligt løft til området og til pædagogprofessionen.

Vi vil gerne levere kvalitet, men kvalitet koster.

Det er vi ikke alene om at mene. Efterårets landsomfattende forældrereaktioner viste, at brugere af daginstitutioner gennem flere år har oplevet forringelser og nu klart gav udtryk for, at grænsen for spare-iver er overskredet for længe siden. Forældrene værdsætter pædagoger og pædagogisk kvalitet.