BUPL mener: Kommunerne har et ansvar

Kommunalreformen gav voldsomme forandringer, og omstruktureringer, sammenlægninger, nye ledelsesformer, og degradering af ledere hører i den grad til dagens orden.

Det sætter nye rammer for de pædagogiske lederes selvstændige handlerum. Samtidig skal lederne være foregangsmænd, som er med til at sikre, at personalet kommer på plads i de nye systemer, og dertil kommer, at ledelse som begreb er på dagsordenen som aldrig før.

Det kan være hårdt for den enkelte og for personalegrupperne. Hvordan opleves det, når man går fra at være institutionsleder til at være daglig leder? Hvordan bevarer man engagement og motivation, når man er med til at gennemføre fusion af to institutioner - hvor der ikke er plads til en selv, når fusionen er gennemført?

Både professionelt og personligt kan det være en stor belastning for den enkelte leder, og vi oplever desværre, at mange hundrede af BUPL's 6.500 ledermedlemmer har det rigtig svært eller ligefrem går ned med flaget på grund af de store omvæltninger i deres arbejde og position.

I både forbund og fagforeninger er vi naturligvis meget opmærksomme på, hvordan vi kan støtte vores medlemmer. Vi har lederforeningen og dens netværk. Vi har lederrådgivninger både centralt og lokalt, og på www.bupl.dk har vi aktuelle udgivelser, der kan være gode redskaber.

Men det er først og fremmest et arbejdsgiveransvar, at lederne - både som gruppe og som enkeltpersoner - kommer rimeligt igennem forandringsprocesserne. Det er på høje tid at få kommunale beredskaber, der styrker lederne i denne situation.

Der burde for eksempel være en strategi for at hjælpe de ledere, der med de nye ledelsesformer skal have en lavere placering i ledelseshierakiet.

Det ville også være hensigtsmæssigt at give lederne mulighed for coaching og sparring, for eksempel med en erhvervspsykolog, for at undgå stress og følelsen af personlige nederlag. Samtidig kunne man danne netværk for at sikre, at lederne kan vidensdele omkring problemstillingerne, som ofte ligner hinanden.

Det koster naturligvis nogle penge, men opsamlingsarbejdet i kølvandet på omvæltninger viser sig ofte dyrere end de forventede besparelser ved effektivisering, så jeg er overbevist om, at en ordentlig personalepolitisk strategi ved forandringer i virkeligheden kunne spare penge - samtidig med at flere kommer helskindet igennem processen.

Og to fluer med et smæk er jo aldrig skidt.