BUPL mener: Kan gulerødder og høje IQ'er redde Danmark?

MENSA, foreningen for højtbegavede mennesker, har lavet et vikarbureau, der kan leje hjernekapacitet ud til firmaer. Ifølge en af initiativtagerne spiller de særligt intelligente nemlig en speciel rolle i fremtidens innovationssamfund, fordi de er bedre rustet til det hurtige tempo og den omskiftelige virkelighed end andre. Samtidig taler den borgerlige tænketank CEPOS for, at uligheden i samfundet skal øges, hvis velfærdssamfundets udfordringer skal løses. CEPOS mener, der skal være gulerødder blandt andet for at få folk til at arbejde mere, og gulerødderne betyder stigende ulighed. Men, som CEPOS' cheføkonom siger: "Det er intet problem - tværtimod er det løsningen på velfærdssamfundets udfordringer."

Nu er jeg godt nok ikke medlem af MENSA, og det kan selvfølgelig være forklaringen på, at jeg har svært ved at forstå, hvordan man redder velfærdssamfundet ved at udhule og afskaffe det. Men det kan også være, at CEPOS tager fejl. Og det kan være, at både CEPOS og MENSA-vikarerne overvurderer elitens betydning i projekt innovations-Danmark og undervurderer betydningen af et samfund med sammenhængskraft og ringe ulighed. For hvad skal der egentlig til, for at det danske velfærdssamfund kan overleve? Skal vi øge uligheden i samfundet for at motivere folk til en ekstra indsats? Eller skal vi tværtimod være bedre til at få alle med, frem for at den ene halvdel slider sig halvt ihjel, mens den anden halvdel bestående af indvandrere, deres efterkommere og folk uden tilknytning til arbejdsmarkedet er kørt ud på et sidespor?

Det problematiske i udsagnene fra CEPOS og MENSA er, at de og lignende udsagn kan komme til at gøde jorden for en bestemt modtagelse af den rapport fra velfærdskommissionen, som kommer senere på året. Den velfærdsdebat, der bliver skudt i gang med rapporten, kan let komme til at overfokusere på elitens betydning for fremtidens velfærd.

Jeg mener derimod, vi har brug for at værne om den sammenhængskraft, det danske samfund stadig i en vis udstrækning er i besiddelse af. Som pædagoger skal vi offentligt sætte spørgsmålstegn ved, om det er hensigtsmæssigt at udsulte dag-, fritidsinstitutioner og klubber, når det netop er her, vi kan sikre sammenhængskraften. Sikre, at børn og unge ikke bliver tabt på gulvet og melder sig ud. Det er ikke nok at satse på eliten. CEPOS' gulerødder og MENSA's vikarbureau kan ikke garantere den danske velfærd.