BUPL MENER: Jeg bliver bare så skoletræt

Jeg må desværre konstatere, at jeg lige for tiden har udviklet en svær allergi. Jeg hoster, pruster og bliver rød i hovedet, hver gang jeg hører en Christiansborgpolitiker nævne ordet ’folkeskolen’. Det skyldes ikke, at jeg er træt af al snakken om reformen. Forklaringen er, at der nu er gået så lang tid, siden de vedtog reformen på Christiansborg, at de allerede er i gang med at finde på nye koncepter. Og det bekymrer mig.

Det er ikke engang ét år siden, at folkeskolereformen blev vedtaget. Den er ikke trådt i kraft endnu, og alligevel har Radikale Venstre allerede lanceret en ny idé: Vi skal have iværksætteri på skoleskemaet i folkeskolen.

Jeg betragter Lotte Rod, der er folkeskoleordfører for partiet, som en engageret, dygtig og vidende politiker, men den radikale gruppe er faldet i den fælde, som politikerne på Borgen ofte falder i. Endnu engang har de modtaget en rapport fra OECD, og den konkluderer, at Danmark mangler en iværksætterkultur. Det skal vi straks have, og som sædvanlig skal folkeskolen løse problemet. Den skal nu lære børnene, hvordan de får en god idé.

Udover at der er mange fejlslutninger i sætningen ’at lære børnene, hvordan man får en god idé’, er idéen om iværksætteri på skemaet endnu mere åndssvag. Hvorfor tror politikerne på Christiansborg, at hvis man bare sætter noget på skoleskemaet, så lærer børn det automatisk?

Jeg er det levende modbevis på den påstand. Jeg havde matematik på skoleskemaet i over 13 år, og jeg forlod alligevel gymnasiet med et stort, flot 03 i både skriftlig og mundtlig matematik. 13 år, og jeg fattede aldrig nogensinde matematikkens komplekse sprog. Jeg evnede heller aldrig at lære at stave så godt som de andre, men til gengæld har jeg altid været vildt god til at få idéer, også selv om det aldrig har stået på mit skoleskema.

Jeg har været positivt indstillet over for folkeskolereform, fordi jeg mener, at den grundlæggende gør op med forestillingen om, at læring er statisk, og at alle børn lærer ens. At bringe pædagogers faglighed på spil i folkeskolen er et endeligt opgør med skematænkning – ikke fordi lærere er røvsyge og kedelige og kun underviser efter skemaer, men fordi vi sammen, lærere og pædagoger, kan lære børn forskellige ting i forskellige omgivelser. Det er de to evner og de to fagligheder, som efter 1. august 2014 skal skabe den nye skole.

Det bør blive en skole, hvor iværksætteri ikke behøver at stå på skemaet, fordi børnene automatisk bliver styrket både fagfagligt, socialt og kreativt, når vi for alvor kommer til at arbejde med børns udvikling ud fra en helhedsforståelse. Man kan ikke lære, hvordan man får gode ideer. Man kan lære, hvordan man tjener penge på de gode ideer, men det er en helt anden snak.

Voksne er fuldstændig afgørende i børns lærerprocesser, både de kreative og de mere fagfaglige. Vi kan være med til at give viden videre, skabe rum til, at idéer blomstrer og udvikler sig, og vi kan være med til at bringe nye udfordringer ind i processen. Vi kan motivere, skabe ro og fordybelse – og nogle gange også larm og ballade – samtidig med at vi stiller de nødvendige krav til børn og unge. Men vi kan dælen dulme ikke lære dem, hvordan de får en god idé.

Det kommer naturligt for de fleste, hvis pædagoger og lærere sikrer, at skolen er et trygt sted med plads til forskelligheder, hvor der er stærke børnefællesskaber, og hvor ikke alt er skrevet ind skemaer. Så tror jeg på, vi kommer langt.

God arbejdslyst derude.