BUPL MENER: Her starter debatten om fremtiden

Da jeg gik på pædagogseminariet – ja, det hed det dengang – i slutningen af 1980’erne, var seminariet opdelt i en børnehavelinje og en fritidshjemslinje. Børnehavelinjen, som jeg gik på, lå på første sal, og fritidshjemslinjen lå på anden. De samme lærere pendlede mellem etagerne, og det var lidt svært at se forskel på undervisningsmaterialerne på de to linjer.

Til gengæld var der i vores, de studerendes, hoveder en kæmpestor forskel på, om man havde en stærk børnehave- eller fritidsidentitet.

Når jeg sådan tænker nostalgisk tilbage på en svunden og meget enkel tid, hvor vores opfattelse af pædagogidentiteten var bygget op på et ensartet og homogent institutionsbillede med nogenlunde ens vuggestuer, børnehaver og fritidshjem fra Gedser til Skagen, ja, så skyldes det den mangfoldige beskrivelse af pædagogisk arbejde af i dag, som vi kan læse om i dette nummer af Børn&Unge.

Her kan vi læse, at pædagogisk arbejde kan have et mangfoldigt udtryk, som kan foregå uafhængigt af matrikler, i forhold til alle aldre, og som kan løse mange forskellige opgaver.

Det udfordrer vores traditionelle syn på pædagogisk arbejde og den strukturelle opbygning af det pædagogiske arbejdsområde.

Men det perspektiverer også nye arbejdsmuligheder for pædagoger i nye sammenhænge. Det specialiserer det pædagogiske område, og ikke mindst kommer masser af pædagoger til at arbejde uafhængigt af institutionernes matrikler og personalemæssige sammenhænge.

Det betyder også, at pædagoger bliver en del af tværprofessionelle teams, og at de kommer til at arbejde sammen med andre professioner og i visse sammenhænge kommer til at arbejde alene.

Når vi hertil lægger hele forandringen af institutionsområdet i disse år, med større enheder og sammenlægning af aldersområder, der peger hen mod en større sammenhæng i tilbuddet for børn og unge mellem 0-18 år, har vi samlet en række tendenser, der tegner billedet af fremtidens pædagogiske arbejdsplads i al sin mangfoldighed.

Tendensen er, at det nærmest er ubegrænset, hvor pædagoger kan arbejde. Og der er selvfølgelig også noget der peger på, at der stadig vil være institutioner, som ligner nutidens institutioner, bare i større sammenhænge. Men uanset hvad, skal vi gribe mulighederne for at fortælle, hvad pædagoger kan bidrage med, når det handler om at løse fremtidens udfordringer i det danske samfund.

Det er klart, at vi skal knokle for at holde fast i vores pædagogiske fundament, for vi bliver helt sikkert også udfordret på fagligheden. Men når mulighederne, som beskrevet i dette blad, er så mangfoldige, så tror jeg vi har meget at vinde, når vi skal se ind i fremtiden.

Debatten om fremtidens pædagogiske arbejdsplads starter her!

Lad den være fordomsfri og perspektivrig, fyldt af fremtidshåb, så vi ikke har begrænsninger i vores tænkning om fremtidsmulighederne.