BUPL MENER: Giv vuggestuerne ordentlige vilkår

Fri hash og kakaomælk. Det er ifølge Ole Henrik Hansen, ph.d.-studerende på Aarhus Universitet, karakteristikken af dansk vuggestuepædagogik. Det er absolut ikke et billede, jeg kan genkende, og niveauet for kritikken er så lavt, at det ikke kan betale sig at spilde mere tid på det.

Derimod kan det godt betale sig at fortsætte den saglige debat, som vi i BUPL hele tiden forsøger at gøre os til talsmænd for, om de vilkår, vi byder ikke mindst de yngste børn. For eksempel er det dybt problematisk, at det i vuggestuer kun er hver anden af de ansatte, som har en pædagoguddannelse. Til sammenligning er det to ud af tre i børnehaverne. Det er en meget mærkelig prioritering fra samfundets side, netop fordi det drejer sig om de mindste børn, hvor pædagogikken er fagligt krævende.

Vuggestuepædagogen skal være ekspert i at aflæse signaler fra børn, der ikke har et sprog. Hun skal være tålmodig med at afprøve muligheder, hvis et barn viser tegn på utilfredshed. Børnene skal samtidig lære, at hvor deres behov måske straks efterkommes hjemme hos forældrene, så er de i vuggestuen nødt til indimellem at udskyde deres behov. Men de skal mødes positivt og med anerkendelse, fordi det giver dem gode erfaringer med at støtte sig tillidsfuldt til voksne.

Den professionelle pædagog har blik for den enkelte og for gruppen samtidig. Hun har blik for, at der både er brug for planlagte fællesaktiviteter og for uplanlagte stjernestunder med børnene. Måske er det ved puslebordet, man får den bedste kontakt med barnet og udvikler dets sprog.

Modsat er det måske i sidste time af åbningstiden, hvor 19-årige Camilla og 20-årige Thomas står alene tilbage med børnene, at dagens største konflikt mellem Alberte og Anna spidser til – samtidig med at Matthias skal skiftes, og Rashid skal støttes i, at han godt kan køre alene ned ad rutsjebanen. Samfundet uddanner mennesker i 3,5 år for netop ikke bare at kunne klare sådan en situation, men for at kunne klare den pædagogisk. Derfor er det hul i hovedet, at kun hver anden i vuggestuen er pædagoguddannet.

I BUPL vil vi fortsætte debatten om, hvordan vi bemander vores vuggestuer, og hvor mange børn hver enkelt kan have ansvar for, hvis kvaliteten samtidig skal være i orden. Det fritager os ikke for konstant at rette det kritisk-konstruktive blik på, hvordan vi som pædagoger udfylder rammerne. Men det er klart, at det går ud over kvaliteten, når blandingsforholdet er tyndt, og normeringerne er ringe. Den debat vil vi fortsat meget gerne tage med alle, der har saglige og respektfulde bud på, hvordan vi løser problemerne.

Samtidig arbejder vi benhårdt på at holde regeringspartierne op på deres valgløfter om bedre normeringer og at påvirke dem i retning af en minimumsnormering. En minimumsnormering, som kan sætte en stopper for fremtidige nedskæringer, der udhuler kvaliteten af det arbejde, vi er uddannet til at levere.