BUPL mener: Flere penge til kommunerne

Snart starter forhandlingerne mellem regeringen og kommunerne om næste års økonomi for kommunerne. Går det, som det plejer, bliver det en økonomisk stram aftale, der begrænser kommunernes mulighed for at udvikle servicen, bygge nyt og i det hele taget fastholde serviceniveauet.

Dog er der to faktorer, der kan ændre forløbet.

For det første er det valgår. Det kan betyde, at det muligvis lykkes Kommunernes Landsforening (KL) at presse regeringen til at udmønte flere midler, hæve anlægsloftet, så kommunerne kan bygge nyt, vedligeholde bygninger og udvide servicen. Regeringen vil muligvis være interesseret i at frigive flere penge, da også borgerlige kommuner har brug for at vise, at de kan levere en ordentlig service.

For det andet buldrer den økonomiske finanskrise på fuldt tryk. Det kan betyde, at regeringen vil åbne for muligheden for øgede anlægsudgifter, der kan sætte gang i byggeriet af offentlige bygninger. Her vil mange af de projekter om nye institutioner, kommunerne har lagt i skuffen på grund af de stramme økonomiaftaler, forhåbentligt blive taget op igen.

Hvis dette sker, hilser vi det velkomment. For der er behov for at investere massivt i de pædagogiske institutioner, dels i de eksisterende rammer, som mange steder er nedslidte, dels i nye, tidssvarende institutioner, som kan understøtte varetagelsen af det pædagogiske arbejde, og som giver pædagogerne et ordentligt arbejdsmiljø.

Der er masser af viden om, hvad der skal til for at varetage det fysiske arbejdsmiljø på den bedste måde, så nyinvesteringer skal selvfølgelig tage højde for dette i forhold til lys, lyd og indeklima.

Men samtidig er der stort behov for at kigge på normeringerne. KL indrømmede selv på delegeretmødet i forrige uge, at normalområdet var skåret helt ind til benet, fordi varetagelsen af opgaven med mange specialbørn koster mere og mere.

Så når regeringen siger, at de aldrig har givet så mange penge til det pædagogiske arbejde som nu, ja så er det ikke midler, som de almindelige institutioner får del i. Tværtimod oplever de fleste, at normeringerne aldrig har været så begrænsede.

KL´s formand Erik Fabrin bad ligefrem regeringen om enten at investere i velfærden eller prioritere i den, da der ikke er mulighed for at løse alle opgaver lige godt for de afsatte midler.

Så der er god grund til at holde nøje øje med de kommende økonomiforhandlinger. Går de, som de plejer, eller åbner de mulighed for, at det pædagogiske område bliver prioriteret, godt hjulpet af valgåret og finanskrisen.

Uanset hvad, så skal vi holde politikerne fast på aftalen og på de argumenter og den retorik, de bruger i forhandlingerne. Det er valgår i kommunerne, og de lokale politikere står også til regnskab for de aftaler, de i KL indgår med regeringen.