BUPL mener: En velfærdsalliance er skabt

Demonstrationerne 17. maj i København, Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg viste, at der er stor folkelig utilfredshed med regeringens udspil til velfærdsforringelser. De viste også noget andet. De viste, at fagbevægelsen og ungdoms- og studieorganisationerne kan stå sammen, når det gælder, og at det batter noget, når vi gør det. En velfærdsalliance er skabt.

Det fællesskab skal vi holde fast i også i den kommende tid. For det er ikke gjort med, at 100.000 mennesker går på gaden en eftermiddag i maj. Skal vi for alvor have de politikere, som går med planer om at forringe velfærden i Danmark, til at ryste i bukserne, skal der et vedholdende pres til. De skal ikke slippe godt fra at verfe protesten af med, at det er let nok at få folk på gaden, hvis man lover dem "gratis bustransport og fadøl for en eftermiddag".

BUPL arbejder sammen med andre i fagbevægelsen på at fastholde presset på velfærdsforhandlingerne og næste års finanslov. Men også på at lægge pres på den kommende tids økonomiforhandlinger mellem stat og kommuner og kommunernes budgetlægning for 2007. Vores arbejdsvilkår er jo ikke kun truet af velfærdsreformen, men også af regeringens fortsatte bestræbelser på at barbere væksten i den kommunale sektor.

En anden trussel, som fagbevægelsen også med fordel kan stå sammen om at imødegå, kommer fra KL, som har udtrykt ønske om at lade "velfærd til alle" afløse af "velfærd efter individuel vurdering". KL nærmer sig dermed en markedsmodel, hvor de velstående kan købe sig til velfærd, og de mindre bemidlede skal lade sig nøje med en stadig dårligere offentlig service.

Argumentet for både KL's og regeringens forslag er, at de skal sikre velfærdssamfundet. Men det er et pseudoargument, fordi velfærdssamfundet kun kan sikres, hvis den offentlige service forbedres, og kvaliteten kommer i fokus. Et velfærdssamfund bygger på opbakning fra borgerne. Og det er lige præcis denne opbakning, som regeringen og nu også KL underminerer i deres udspil, som vil øge uligheden i samfundet.

Vi står med andre ord midt i en tid, som meget vel kan blive historisk. Får regeringen og KL held til at gennemføre forringelser, der får solidariteten og opbakningen til velfærdssamfundet til at smuldre, bliver det svært at genetablere. Skulle det ulykkelige ske, skal historiebøgerne i hvert fald have den detalje med, at en samlet fagbevægelse kæmpede imod til det sidste!