BUPL mener: En strid om vigtige ord

I sidste uge udkom debatbogen "Verdens bedste folkeskole", redigeret af Bertel Haarder. I undervisningsministerens eget bidrag til bogen fokuserer han på, at skoleeleverne skal blive bedre til læsning. Derfor skal børnene starte tidligere i skole, og så skal der gøres en ekstra indsats allerede i det, Bertel Haarder kalder førskolealderen.

Det, Bertel Haarder kalder førskolealderen, er en del af det, vi pædagoger kalder barndommen. Det, der foregår i daginstitutionen, insisterer vi på at kalde dannelse og udvikling frem for uddannelse og undervisning. En strid om ord? Måske, men i så fald en strid om vigtige ord. Ord, som er bærere af holdninger og værdier. Værdikampen om barndommen foregår lige nu på ord, men inden så længe er der nedsat et skolestartsudvalg, og så taler vi ikke længere kun om ord, men om potentielle politiske indgreb. BUPL deltager gerne i udvalgsarbejdet, men hvis den eneste dagsorden er at få børnene tidligere i skole og at sprogteste dem, når de er tre år, bliver det ikke med vores entusiastiske tilslutning.

Alle os, der interesserer os for børn, for barndom og for læring, er enige om, at børn skal have mulighed for at udvikle sig og blive stadigt mere kompetente. Det, vi diskuterer, er derfor ikke, om børn skal lære noget, men måden børn lærer på.

Kan man for eksempel lære sprog, hvis man ikke kan knytte ordene til en oplevelse? Kan man se sprogudviklingen uafhængigt af den motoriske og den sociale udvikling? Ikke hvis man ser pædagogisk på det. Et barn forstår bedre ordet "højt", når det har gynget højt op i luften på børnehavens gynge, mens pædagogen hjalp barnet med at sætte ord på. Den sprogudvikling, der virker, foregår altså ikke nødvendigvis med undervisning på en slags "sprogskolebænk" fra børnene er tre år. Børn lærer hele tiden, men hvis al leg skal have et bestemt formål, går meget naturlig læring tabt.

Vi har ikke ret til at tage barndommen fra børnene i et forsøg på at gøre dem skoleparate så hurtigt som muligt, og det vil også være uklogt i forhold til at nå vores fælles mål: at børn udvikler sig og udnytter deres kompetencer bedst muligt. Til gavn for sig selv, for samfundet og for den skole, der engang skal undervise dem. Når de er parate til det.