BUPL MENER: Det er populært at være pædagog

Først og fremmest et stort tillykke til de 5.330 nye pædagog­studerende, som har fået en plads i år. For femte år i træk er antallet af ansøgere steget: Hele 7.300 havde ansøgt i år.

Begge tal taler deres tydeligere sprog. Pædagoguddannelsen – at være pædagog – er populær.

Årsagen til det stigende ansøgerantal skal blandt andet findes i karakteren af det pædagogiske arbejde, dets betydning for børn og unges liv og udvikling. Det er tiltrækkende at kunne gøre en forskel for andre, ikke mindst i en krisetid, og pædagogisk arbejde handler jo netop om at skabe tryghed og udvikling for det enkelte barn/den enkelte unge i de fællesskaber, de indgår i.

Men det nye er, at omverdenens forståelse og respekt for det pædagogiske arbejde er steget de seneste år. Pædagoger ses som nogle, der både kan og vil. Professionens image har ændret sig fra kaffedrikkeri og lilla bleer til viden, kunnen og vilje til at ville.

Men der er selvfølgelig stadig en lang række problemer, som skal løses, inden vi er i mål. Der er brug for flere pædagoger. Antallet af pædagoger på hele området, men specielt i vuggestuerne, er for lille. Skal vi indfri de samfundsmæssige ambitioner, vi har for vores børn og unge, kræver det flere pædagoger. Derfor er det både uansvarligt og tudedumt, at kommunerne samlet set kun har omsat cirka halvdelen af de 500 millioner kroner, regeringen afsatte i sidste finanslov til bedre normeringer i institutionerne. Efterårets kommunalvalg er en god anledning til at stille kommunalpolitikerne til ansvar for den dumhed.

Men antal er ikke nok i sig selv. Det handler også om at skabe bedre muligheder for løbende at evaluere og udvikle det pædagogiske arbejde. Flere muligheder for refleksion både individuelt og i fællesskab samt flere muligheder for løbende efter- og videreuddannelse. Alt sammen nødvendigheder, hvis vi i praksis skal højne kvaliteten. Ressourcerne kunne passende hentes ved at skære unødvendig dokumentation og bureaukrati væk.

Hvis vi fortsat skal tiltrække unge til pædagoguddannelsen, skal uddannelsen også løbende forbedres. Regeringen har taget initiativ til en reform af pædagoguddannelsen, og også her er der store ambitioner. Desværre følges de fine ord ikke rigtig op af konkret handling. Endnu. For eksempel ved vi, at et skift til en SU-finansieret praktik vil være den mest effektfulde enkeltændring, der kunne laves. Desværre adresseres det slet ikke i uddannelsesministerens oplæg, men vi skal have pædagoguddannelsen normaliseret på det felt.

Praktikændringen, et bedre samspil mellem undervisningen på uddannelsesstederne og undervisningen i praktikken kombineret med flere muligheder for at specialisere sig inden for rammen af en enhedsuddannelse, større fokus på træning og øvelse, og slet og ret flere timer – det er nogle af de krav, vi vil gå efter i vores arbejde med reformen. Sådanne forbedringer er noget af det, der skal til, hvis pædagoguddannelsen også skal være tiltrækkende for mange unge fremover.