BUPL mener: De små læser

"De små synger" er titlen på en populær børnesangbog, fra dengang farfar var dreng. Bogen indeholder klassiske børnesange og sanglege, og den har overlevet tidernes skiften og bruges stadig i familier og institutioner. Forsideillustrationen er en tegning af en lyshåret dreng med runde, røde kinder, der synger efter bogen, som han holder opslået foran sig. Måske et billede på den borgerlige liberale forestilling om faglighedens triumf: Barnet, der synger et kanon-udvalg af den danske kulturskat, og som selv kan læse sangteksterne!

Et udvalg nedsat af regeringen med det læsevenlige navn "Udvalget til forberedelse af en national handleplan for læsning" er netop kommet med en rapport, som indeholder 12 anbefalinger til styrkelse af befolkningens læsefærdigheder. Nogle af anbefalingerne inddrager daginstitutionerne direkte: sprogscreening af alle treårige, styrket sprogstimulering i dagtilbud, sprogudvikling og sprogstimulering som obligatoriske fag på pædagoguddannelsen og efteruddannelse i sprogstimulering.

Det positive ved udvalgets anbefalinger er, at det anerkendes, at daginstitutionerne og pædagogerne spiller en væsentlig rolle for børns sprogudvikling, og at sprog og kommunikation er centrale områder i forhold til børns udvikling og læring.

Men det forekommer mig at være en noget snæver læringsforståelse, hvis svaret er målinger og kompensatorisk sprogtræning i forhold til enkeltbørn. At fokusere på testredskaber giver ikke i sig selv barnet bedre muligheder for en sproglig udvikling.

Når pædagogerne i daginstitutionerne arbejder med børns sproglige udvikling, sker det i en pædagogisk sammenhæng med sproget som et kommunikationsmiddel til at etablere fællesskaber og erfare omverdenen med. Det sker ikke løsrevet fra andre børn og voksne, men i et socialt fællesskab.

Når pædagoger har øje på det enkelte barns sproglige udvikling i treårsalderen, så kalder vi det hverken test eller screening. Det er en professionel opmærksomhed, der har bund i viden og erfaring.

Børn med særlige sproglige udfordringer skal hjælpes, og al erfaring tyder på, at en tidlig indsats giver de bedste resultater. Derfor er pædagogers indsats i daginstitutionerne vigtig for børns sprogudvikling, og med de pædagogiske læreplaner er der kommet yderligere fokus på daginstitutionernes betydning for børns sproglige udvikling.

Hvis anbefalingerne fra læseplansudvalget ikke skal ende med at blive til ren signalpolitik, kræver det, at de nødvendige midler og metoder kan videreudvikles og tilpasses den pædagogiske praksis i daginstitutionerne, herunder ikke mindst at der er tid og overskud i institutionernes hverdag.

Pædagoger vil gerne medvirke til børns sproglige udvikling, og alle børn vil gerne kunne læse, fordi det er sjovt og godt at kunne.